Ekspert om OK18: Nu ligger presset på akademikerne

Med mandagens signaler fra både FOA-formand Dennis Kristensen og KL’s forhandlingschef Michael Ziegler (K) om, at parterne på det kommunale overenskomstområde er ved at finde hinanden i spørgsmålet om lønstigninger, er den vigtigste knast i det års offentlige overenskomstforhandlinger ved at falde på  plads.

Det vurderer arbejdsmarkedsforsker og professorer emeritus Flemming Ibsen.

Løsningen ser  ifølge DR Nyheder ud til at blive, at lønmodtagerne accepterer KL’s krav om lønstigninger på 6,7 til 6,9 procent over de næste tre år med udgangspunkt i LO og Dansk Arbejdsgiverforenings forlig på det private område. Stiger de private lønninger mere end det, accepterer KL til gengæld en så godt som fuld regulering efterfølgende.

”Vi villige til at lave en reguleringsordning, som gør, at hvis det kommer til at gå bedre med den faktiske lønudvikling i den private sektor, end det som det private forlig siger, så er vi også parate til, at der bliver reguleret op på det kommunale område”, lød det i går fra Michael Ziegler til DR Nyheder.

Gennembruddet i forhandlingerne gør også risikoen for en altomfattende storkonflikt væsentlig mindre, mener Flemming Ibsen, og opmærksomheden vil nu samle sig om akademikerens uenighed med Sophie Løhde i spørgsmålet om den betalte frokostpause.

Selvom der også er uenighed om løn i de statslige forhandlinger, er gennembruddet om lønrammen på det kommunale område klappet af med Moderniseringsstyrelsen, vurderer Flemming Ibsen. Dermed giver lønrammen også sig selv i de statslige forhandlinger.

”Der bliver ikke lavet en lønaftale i de kommunale forhandlinger, uden at den er godkendt af Finansministeriet. Det er helt sikkert. Det betyder også, at Sophie Løhde ikke kan lande noget, der er dårligere end det, for det vil de statsansatte selvfølgelig ikke acceptere.”, siger Flemming Ibsen.

”Så i virkeligheden ligger presset nu entydigt på akademikerne, der har et problem med den betalte frokostpause”, siger han.

Og musketereden rækker ikke så langt, at frokostpausen kan udløse en storkonflikt, mener Flemming Ibsen.

”Det kan frokostpausen slet ikke bære. For en SOSU-assistent vil ikke gå i storstrejke for akademikernes frokostpause, som de allerede har i forvejen”.

Ifølge Flemming Ibsen er spørgsmålet om frokostpausen i højere grad en arbejdsretslig problemstilling, og et spørgsmål om, hvorvidt Moderniseringsstyrelsen har ret i, at den blot er en kutyme. Og dermed vil spørgsmålet i sidste ende kunne afgøres i en faglig voldgift.

”Akademikerne isolerer sig selv, hvis det er dem, der sætter foden i og siger, vi vil have skrevet det her ind i en overenskomst. Det kan de da godt gøre, men så skal de også betale for det. Eller de kan gå ud i en konflikt for at få sikret den på en eller anden måde, men så vil de være isolerede i forhold til de andre organisationer. Det vil under ingen omstændigheder været noget, man kan få hele CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg, red.) med på”, siger Flemming Ibsen.

Den sidste knast er lærernes arbejdstid. Men heller ikke dette spørgsmål kan isoleret set fremtvinge en konflikt på hele det offentlige arbejdsmarked, vurderer han.

”Hvis alt bliver løst undtaget det med lærerne, så tror jeg heller ikke man vil se en storkonflikt. Så det har været et forkludret forløb, hvor nogle signaler fra fagbevægelsen og ikke mindst fra Moderniseringsstyrelsen har gjort det svært. Det gælder frokostpausen, men det gælder også signalet om, at man skyldte penge”.

Den dårlige stemning har været med til at køre forhandlingerne af sporet, mener Flemming Ibsen.

”Gode forhandlinger skal køres i et tillidsfuldt forhold, og det har ikke været tilfældet. Rigtig meget har derfor handlet om mangel på respekt og mangel på tillid”. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Akademikernes formand, Lars Qvistgaard.