OK18 kan blive bremseklods for bachelorarbejdsmarked

I tråd med et politisk ønske om, at flere universitetsstuderende prøver kræfter med arbejdsmarkedet med en bestået bachelorgrad, blev fagforeninger og offentlige arbejdsgivere under dette års overenskomstforhandlinger enige om at give bachelorer et gevaldigt lønløft.

På statens område hæves årslønnen med op til 22.000 kr., hvilket skal ”understøtte og fremme beskæftigelsen for bachelorer”, som det hedder i aftalen.

Men ifølge en kilde tæt på forhandlingerne, som ikke ønsker at udtale sig, kan effekten snarere være, at Danmark kommer et skridt længere væk fra det bachelorarbejdsmarked, som store interesseorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv og en række politisk nedsatte kommissioner længe har efterlyst.

For hvor lønforskellen mellem en kandidat og en nyuddannet bachelor i dag ikke udgør mere end 3.500 kr. om måneden, vil den med OK18 være bragt ned til 2.125 kr.

Og dermed er de offentlige arbejdsgiveres økonomiske incitament til at ansætte en bachelor frem for en kandidat blevet mindre, mener blandt andet Stina Vrang Elias, direktør i tænketanken DEA, der arbejder for at styrke adgangen til bedre uddannelse for danske virksomheder.

I en DEA-undersøgelse fra 2011 pegede en stor andel af såvel offentlige som private arbejdsgivere på, at de i højere grad ville overveje at ansætte bachelorer, hvis startlønnen for en bachelor var væsentlig mindre end en kandidats.

”Når man med forliget mindsker lønforskellen mellem bachelorer og kandidater, så stemmer det ikke overnes med resultatet af vores undersøgelse, der godt nok er en del år gammel. Men arbejdsgiverne kan selvfølgelig have ændret holdning i mellemtiden og nået frem til, at det er fint at betale nogenlunde det samme for en bachelor som for en kandidat”, siger Stina Vrang Elias.

En lignende holdning gav professor i Nationaløkonomi, Nina Smith, udtryk for i 2014. På det tidspunkt var hun medlem af kvalitetsudvalget, der anbefalede, at en bachelorgrad skal være en billet til arbejdsmarkedet.

”Det er jo sådan, at hvis virksomhederne kan vælge imellem en bachelor og en kandidat til omtrent samme løn, så vælger de selvfølgelig som regel kandidaten”, sagde hun til magasinet Politik.

Nina Smidt, der har en lang række bestyrelsesposter i private virksomheder og offentlige institutioner, ønsker ikke at udtale sig om sin holdning til spørgsmålet til akademikerbladet.dk.

Ifølge Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, vil lønstigningen sætte en bremse for udviklingen af et akademisk lavtlønsområde. Aftalen fremtidssikrer forholdende for unge, der vælger at arbejde som bachelor i en periode.

Bliver det mindre attraktivt at ansætte bachelorer for de offentlige arbejdsgivere? 
”Nu er man jo to parter i et ansættelsesforhold, og det bliver mere attraktivt for bachelorerne. Arbejdsgiverne får noget forskelligt alt efter, om de vælger at ansætte en bachelor eller en færdig kandidat. Det er stadig attraktivt at ansætte begge grupper til forskellige opgaver. Det er rimeligt, at der er en lønforskel på de to grupper, og det er der stadig, selv om forskellen nu er mindsket”.

Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet peger ligesom Stina Elias Vang på, at de offentlige arbejdsgivere med overenskomstaftalen næppe har fået et større incitament til at ansætte bachelorer.

”Det er klart, at besparelsen ved at ansætte en bachelor frem for en kandidat nu bliver mindre. Men det kan måske øge arbejdsgivernes mulighed for, at der i det hele taget kommer bachelorer ud fra universiteterne, hvis problemet ved at mærke er, at lønnen for bachelorer er så lav, at ingen vil opgive at blive kandidater”.