Mette Frederiksen: Den danske model skal fornyes
© Socialdemokratiet
En kommende socialdemokratisk regering vil forny den danske model i samarbejde med Folketinget og arbejdsmarkedets parter. Vi skal dog passe på ikke kun at diskutere den danske model i et konfliktperspektiv, siger professor og forsker i det danske aftalesystems historie.
Formanden for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, har været tavs under de sidste ugers intense overenskomstforhandlingerne. Med forliget på plads på det kommunale, regionale og statslige område kommenterer S-formanden for første gang på processen. Og i den forbindelse lover hun at ryste posen, hvis Socialdemokratiet kommer i regering.
”En forhåbentlig kommende socialdemokratisk ledet regering vil sætte et arbejde i gang sammen med arbejdsmarkedets parter og Folketinget om at forny den danske model”, siger Mette Frederiksen til Ritzau.
S-formanden fremhæver netop OK18, som et forløb, der ”bør give anledning til en vis refleksion på den lidt længere bane”.
”Dels om Moderniseringsstyrelsen, dels om de overordnede økonomiske rammer for vores velfærd og fremtiden for den danske arbejdsmarkedsmodel på det offentlige arbejdsmarked", siger Mette Frederiksen.
Hvordan modellen mere konkret skal fornys, kommer Mette Frederiksen ikke ind på. Hun forslår dog, at man ser nærmere på, om man kan styrke Forligsinstitutionen, og at man bør skele til Norge og Sveriges arbejdsmarkedsmodeller for inspiration.
Mette Frederiksen understregede også, at arbejdet med at forny den danske model bør foregå i et udvalg eller en kommission i samarbejde med arbejdsmarkedets parter – ikke igennem trepartsforhandlinger.
”Den danske model klarede det. Men forløbet har også vist, at der er udfordringer på det offentlige område”, siger Mette Frederiksen.
”Det skyldes måske især, at rollerne som arbejdsgiver og lovgiver er så tæt forbundet med hinanden, og fordi der i hvert fald teoretisk er en mulighed for, at de offentlige arbejdsgivere kan spare penge, når der bliver meldt en konflikt”, tilføjer S-formanden.
Professor: Man kan lige så godt se til månen
Professor emeritus ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), Jesper Jørgen Due, er enig i, at der er særlige udfordringer i den offentlige sektor.
Blandt andet fordi man på det offentlige område har en myndighedsrolle, en politisk rolle såvel som en arbejdsgiverrolle på en og samme tid. Men professoren ærgrer sig over, at debatten om den danske model og dens fremtid ofte bliver taget i krigstid.
”Den danske model bliver tit drøftet i et konfliktperspektiv, og man taler meget om dens udfordringer på det offentlige område. Men man skal også være opmærksom på, at nogle af de nyeste forandringer fra 1980'erne og frem er sket med udgangspunkt i den offentlige sektor”, siger Jesper Jørgen Due.
”Arbejdsmarkedspensionerne og barsel er fx begge ting, der tog udgangspunkt i den offentlige sektor”, påpeger professoren, der er ved at afslutte et firebindsværk om det danske aftalesystems historie.
Men kan vi overhovedet lære noget af at se til Sverige?
”Så kan vi lige så godt se til månen”.
Hvad skal det betyde?
”Arbejdsgiververket i Sverige er en arbejdsgiverorganisering i bred forstand på det statslige område. Det vil sige, at det er departementschefer og kontorchefer – altså hele Djøfs lederafdeling og rammen for, hvad de kan gøre fastsættes i den svenske riksdag."
Er det en dårlig idé da?
”Det er ikke op til mig at vurdere, hvorvidt det er en god eller dårlig idé. Men hvis man mener, at det er en fordel, at det er departementschefer og kontorchefer, der har en organisation, er det måske. Men det er en politisk vurdering.”
