DØR: Omlæg SU’en til lån på kandidat­uddannelserne
© Jacob Nielsen
De Økonomiske Råd (DØR) fremlagde tirsdag rapporten ’Dansk økonomi, forår 2018’, hvor DØR udover at udlægge den nuværende form for de offentlige finanser foreslår at sløjfe SU’en på kandidatuddannelser og i stedet omlægge det til lån. Hvis forslaget bliver en realitet, vil det have en markant social slagside, mener Camilla Gregersen, formand for DM.
Så markant lyder meldingen fra De Økonomiske Råd (DØR) i en ny rapport, der både tager temperaturen på den danske økonomi, som det ser ud i foråret 2018, men også fokuserer på udgifterne til SU på de videregående uddannelser.
Og det er i den forbindelse, at DØR foreslår at omlægge retten til SU på kandidatdelen af de videregående uddannelser til rene lån. Ifølge beregningerne er udgifterne til SU steget markant og er nu så højt, at det ikke længere kan forsvares ud fra et synspunkt om, at man investerer i uddannelse. Derfor bør man enten helt eller delvist omlægge SU’en på kandidatdelen af de videregående uddannelser til lån, da det, ifølge DØR, ikke vil påvirke hverken optaget eller gennemførelsesprocenterne på de videregående uddannelser nævneværdigt.
Forslaget er ikke nyt og har været fremme adskillige gange, i adskillige former og med forskellige afsendere, siden først Venstre og siden Venstre, Liberal Alliance og de Konservative gik i regering sammen. Første gang kom forslaget fra et panel af såkaldte eksperter, som tænketanken Axcelfuture havde nedsat.
Siden har regeringen haft det med som en finansieringsmodel for sin 2025-plan, og nu foreslår DØR så, at man kigger på SU’en på kandidatuddannelserne.
Men selv om forslaget ikke kommer bag på Camilla Gregersen, DM’s formand, så er hun stadig forundret over, at der ikke bliver lyttet til forskningen på området, inden man foreslår den slags.
”SU-forringelser vil sætte Danmark tilbage i den globale konkurrence på viden og nytænkning, derfor er det en meget kortsigtet anbefaling Det Økonomiske Råd kommer med. SU-besparelser modarbejder den sociale mobilitet og sætter den frie og lige adgang til uddannelserne over styr”, mener hun.
LÆS OGSÅ: Forskerpanel: SU er vigtigt for børn af kortuddannede
Ikke noget flertal på Christiansborg
Men faktisk er forslaget allerede sparket til hjørne, inden DØR overhovedet har nået at fremsætte det. I tirsdagens udgave af Børsen fortæller Henrik Dahl, Liberal Alliances uddannelsesordfører, at stemningen på Christiansborg langt fra er til at foreslå store, gennemgribende reformer af eksempelvis SU-systemet.
Der kan ikke laves reformer på denne side af et valg, lyder skudsmålet fra uddannelsesordføreren.
”Der er ingen - som i ingen - på Christiansborg, der har lyst til at træffe kontroversielle og store beslutninger så tæt på et valg”, siger Henrik Dahl til Børsen med henvisning til, at det næste Folketingsvalg skal holdes inden juni 2019.
Hos Venstre, der som nævnt tidligere har foreslået af skære i SU’en, er opfattelsen en lidt anden. Her regner finansminister Kristian Jensen stadig med, at der kommer et SU-udspil.
”Det er en del af vores regeringsgrundlag, at vi skal komme med en SU-reform. Timingen i det vil jeg ikke komme med nogen kommentarer eller bud på i øjeblikket, men vi mener, at det er vigtigt at lave en SU-reform”, siger finansministeren til Børsen.
Skal man tro de vandrør, som Børsens politiske kommentator, Helle Ib, lytter til, så er der dog lavet en intern aftale i regeringen om, at man ikke vil tage SU-forringelser med ind i efterårets finanslovsforhandlinger af frygt for at ”genere et større vælgersegment” på tærsklen til et valgår, skriver Helle Ib blandt andet i Børsen.
Samtidig er der heller ikke SU-forligskredsen, der består af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, stemning for at ændre i SU’en.
Til Børsen fortæller både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, at forslaget ikke er groet i deres baghave. Så det lader heller ikke til, at der er det fornødne flertal til at ændre noget på denne side af valget.
LÆS OGSÅ: SU'en har gjort min drøm mulig
Hvad siger forskningen og de studerende selv om forslaget?
De eventuelle effekter af DØR-forslaget er beskrevet intenst i nærværende medie de senere år. Blandt andet gennemgik et uafhængigt forskerpanel nedsat af Dansk Magisterforening den eksisterende forskning på området og fremlagde resultaterne på Christiansborg foran ordførerne på området.
Her var fokus på, at en eventuel omlægning af SU til lån på kandidatuddannelserne primært vil ramme børn af kortuddannede, fordi de notorisk påvirkes stærkere, når der er en øget risiko forbundet med noget. I dette tilfælde, at de skal låne flere penge for at kunne gennemføre deres studier.
”Især børn af kortuddannede vil måske hæfte sig ved det og være mindre tilbøjelige til at tage en uddannelse”, lød skudsmålet dengang fra Jakob Rathlev, områdechef hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
Samtidig har danskerne også meget markant sagt nej til at skære i de studerendes SU, fx da de blev spurgt af Danmarks Statistik forud for Folkemødet på Bornholm i 2016 . Ligesom et spørgeskema sendt til de studerende medlemmer af Dansk Magisterforening viste en markant social slagside i, hvem der kan få hjælp hjemmefra, hvis de i stedet for SU kan se frem til at skulle låne.
Samlet giver det et billede af, at politikerne er ude af trit med virkeligheden, hvis de vælger at omsætte De Økonomiske Råds forslag til konkret politik, mener Camilla Gregersen.
”Heldigvis er der bred opbakning i befolkningen til at bevare SU’en. Jeg håber, politikerne lytter mere til danskernes ønske om at holde fast i vores verdenskendte samfundsmodel med lighed i uddannelsessystemet frem for at spare på SU-udgifterne”, understreger DM’s formand.
LÆS OGSÅ: SU-forslag rammer skævt
