S: Uddannelser skal selv betale for afskaffelse af loft for uddannelse

Danske Universiteter roser Mette Frederiksens udmelding om, at Socialdemokratiet efter næste valg vil stemme for afskaffelsen af det kontroversielle uddannelsesloft, som partiet selv var med til at indføre i 2016.

Uddannelsesloftet betyder efter en justering i 2017, at man først seks år efter afsluttet uddannelse kan starte på et nyt uddannelsesforløb.

”Jeg kender desværre til konkrete eksempler på, at loftet har fået studerende til at springe fra deres bacheloruddannelser, lige før de blev færdige, fordi de undervejs har fundet ud af, at de ikke vil arbejde resten af livet med den pågældende uddannelse. Det betyder jo, at man ikke får papir på, hvad man kan, så det er positivt, at man nu får fjernet den problemstilling”, siger Dansk Universiteters formand, Anders Bjarklev.

Ifølge Mette Frederiksen har uddannelsesloftet medført, ”at vi som samfund er kommet til at give de unge indtryk af, at de ikke må begå fejl, og at de hele tiden skal præstere. Det er en farlig kultur”, siger hun i dag til Berlingske.

Ifølge Anders Bjarklev er der også en anden god grund til at fjerne loftet.

”Vi ser ind i en fremtid, hvor tingene formentlig bliver endnu mere omskiftelige, og hvor folk måske er nødt til at kvalificere sig ikke bare én gang, men mange gange i løbet af deres liv, for at få en karriere, hvor de kan være til gavn for sig selv og samfundet”, siger han.

Universiteter: Vi reklamerer ikke
Universiteterne undrer sig dog samtidig over Mette Frederiksens forslag om, universiteterne selv skal finansiere de 308 mio. kr., som det koster af afskaffe loftet. Besparelsen var en del af finansieringen af aftalen om et nyt dagpengesystem fra 2015.

Socialdemokratiet har ellers for nylig meldt ud, at de årlige 2-pct-besparelser i uddannelsessektoren skal afskaffes, men ifølge Mette Frederiksen kan de 308 mio. kr. hentes i uddannelsesinstitutionernes brug af reklamer, som ”kun reklamebureauerne” har gavn af.

Men den argumentation holder ikke, mener Bjarklev.

”Lovgivningsmæssigt har vi en forpligtelse til at informere om, hvad vi går og laver. Derfor vil vi selvfølgelig også fortælle om de uddannelser, vi har. Det er information, ikke reklame”.

Men ville det ikke være fornuftigt, hvis alle uddannelsesinstitutioner droppede den interne konkurrence  og brugte annoncekronerne til uddannelse i stedet for?

”Du kan muligvis godt gå ind i en biograf og finde en reklamespot for et universitet, og det kan godt være, at man kunne stoppe med det, men det tror jeg ikke giver mange penge. Når folk skal træffe et studievalg, gør vi opmærksom på os selv, men det ville da være underligt, hvis vi ikke fortalte, hvem vi er”.

”Det lyder mest som om, at vi selv skal betale prisen for uddannelsesloftet. Men vi bliver ikke rigere ved, at man flytter rundt på pengene. Vil man investere i uddannelse, og det vil man åbenbart, så må man også lægge nogle flere penge”.

DM’s formand Camilla Gregersen, der ligeledes hilser Socialdemokratiets kursskifte velkommen, deler også Bjarklevs undren over Mette Frederiksens overvejelser om finansieringen.     

”Selvfølgelig skal pengene til at lette presset på de unge ikke findes indenfor uddannelsesinstitutionernes budgetter. Besparelserne hagler i forvejen ned over området. Politikerne må finde en anden finansiering”, siger hun.