Fra rød toppolitiker til topchef blandt hvide kitler

Som gruppeformand i SF så Jonas Dahl sig selv som en spilfordeler, der både skulle navigere mellem forskelligartede personligheder og sætte sig ind i politiske sager under fuld mediebevågenhed. 

I dag gør den tidligere ordfører, skatteminister og gruppeformand alt, hvad han kan, for at holde sig helt fra politik i klassisk forstand. Men arbejdet med at opbygge relationer, som er så vigtigt i politik, tog han med sig fra Christiansborg, da han i 2016 blev direktør for regionshospitalet i Randers.

“Jeg kom med en vis indsigt i hospitalssektoren både fra mine år som sundhedsordfører og fra mit arbejde som embedsmand i Aarhus Kommunes sundhedsforvaltning. Men min største styrke som direktør ligger i at arbejde med organisering, i at skabe tættere relationer mellem hospitalet og regionens øvrige sundhedsvæsen – og forhåbentlig i at sætte rammer for portører, sygeplejersker, læger og køkkenpersonale, som kan motivere dem til at gøre det, de er bedst til”, siger Jonas Dahl.

Hjem til Randers
I etplansvillaen i Risskov uden for Aarhus, hvor han bor med sin kone og to børn, trasker Jonas Dahl rundt i afslappede sommershorts og en kortærmet skjorte, mens han brygger kaffe. På jobbet trækker han sjældent i slips, og habitjakken har selskab af et par cowboybukser.

Selv om han kun lige er fyldt 40, nåede Jonas Dahl at være med i toppolitik i 11 år. Og han var kun 38, da han forlod Folketinget for at blive topchef for 1.800 offentligt ansatte i det østjyske sundhedsvæsen.

“Kulturen på hospitalet tiltaler mig. Der er en stor vilje til at afprøve nye tiltag. Og så passer det mig fint, at jobbet ligger i min barndomsby, Randers, som jeg stadig har en stor tilknytning til”, siger han.

Selv vurderer Jonas Dahl, at det ikke mindst er kandidatgraden i historie og samfundsfag, der har gjort ham kildekritisk over for overdreven brug af tal som styringsredskab.

“Datadreven ledelse skal kun anvendes, hvis den kan forklares for alle”, fastslår han.

Han havde godt hørt historierne, men blev alligevel overrasket over, hvor vildt bureaukratiet kan vokse, også på et mellemstort regionshospital.

“Alene de krav, der stilles om høringssvar og ekspertdeltagelse i diverse undersøgelser. Det æder dygtige fagfolks tid op. Vi er begyndt at sortere meget kraftigt i, hvad vi har holdninger til, og hvad vi bruger ressourcer på”, forklarer Jonas Dahl.

Besparelser og bedre patienttilbud
At komme fra en anden branche og med en anden faglighed betyder, at den tidligere skatteminister finder andre nedslagspunkter end fx det kliniske personale.

“Vi har fået ideen om hurtige tavlemøder fra Sygehus Lillebælt, lavet tværfaglige udviklingsdage og indført kaffemøder, så direktionen får talt med både køkkenpersonalet og tillidsrepræsentanterne”, nævner han som eksempler.

Men især er han imponeret over, at kommunerne, den almene lægepraksis og hospitalet samarbejder så godt, som de faktisk gør.

“At de tre instanser i mange tilfælde arbejder helt ukoordineret, er der mange historier om på Christiansborg. Men i Randers-klyngen har vi indrettet os sådan, at en patient, der tidligere lå syv dage på hospitalet efter et hoftebrud, nu kun er hos os i tre dage – og så står kommunen klar til at tage over”, forklarer Jonas Dahl.

Også patienter, der tidligere skulle møde på hospitalet for at få IV-behandling, kan nu modtage behandling i eget hjem, fordi regionshospitalet sammen med kommunerne igangsatte et forsøg med mobile laboratorier som et af mange fælles projekter.

“Det giver både besparelser og et bedre patienttilbud. Og den type løsninger håber jeg, vi kan finde langt flere af”, siger Jonas Dahl.

Et holistisk blik og flere faglige vinkler
En enkelt gang i det nu halvandet år i Randers har topchefen ligget søvnløs en hel nat og spekuleret på, om han var god nok til sit job. Det skete, da influenzavaccinen slog fejl i vinter:

“Vi havde en høj, høj belægning i flere måneder, patienterne blev ved med at komme ind med blink, og grænsen var nået hos medarbejderne. Vi havde udsat alt, der kunne udsættes, og drejet hvert eneste håndtag i bund. Jeg var totalt i vildrede og spekulerede som en gal på, om der var noget, jeg havde misset. Det hjalp kun en smule, at dem omkring mig havde det på samme måde”.

I sidste ende blev opgavebyrden fordelt på flere af regionens hospitaler. En løsning, som ikke er traditionel hverdagskost i det danske sundhedsvæsen.

“Vi blev reddet, fordi vi kiggede på opgaven med et holistisk blik og fra flere faglige vinkler, og vi fik andre med. Jeg tror, at mange løsninger skal findes på tværs af hele sundhedsvæsnet – og så skal politikerne også på banen”, siger Jonas Dahl.