Det danske sprog er tilpasningsdygtigt
© Det danske sprog- og litteraturselskab
Bibliotek eller bogsal? Ny udgivelse fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab vil kortlægge udenlandske ords indflydelse i sproget og stille spørgsmålstegn ved idéen om renhed i det danske sprog. ”Der har altid været nogen, der har ment, det var skidt med fremmedord i sproget”, siger redaktøren.
Det er de færreste danskere, der studser over en sætning som ”øl smager nice”. Man vil måske påpege låneordet nice, men ordet smager, er faktisk også optaget udefra – bare langt tidligere, nemlig fra nedertysk omkring år 1450.
Og et ord som begynde har vi heller ikke altid brugt. Det kom med det lavtyske, mens det i middelalderen hed at börje, et ord man stadig bruger i Sverige.
Det danske sprog tilpasser sig nye tider, nye skikke og nye internationale relationer – hele tiden. Og det er disse forbindelser, bogen Ord for ord for ord vil udfolde, fortæller Ebba Hjorth fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL).
”Der er mange ord, som folk anser som danske, men som kommer udefra. Fx et ord som dørslag, der kommer af det tyske durch og schlag – at slå noget igennem noget andet. Eller ordet kiks, som kan virke meget dansk, men ordet kommer af det engelske cakes”, fortæller Ebba Hjorth, der er ledende redaktør på udgivelsen.
Dansk som imperialistsprog
Men selvom man ofte hører, at det danske sprog i højere grad påvirkes af engelsk, den såkaldte anglisering, så er det stadig det tyske sprog, der fylder.
”Sammenligner vi indflydelsen, så er der flere tyske låneord end engelsk. Og det kan ske igen. For efterhånden som et fremmenord bliver hjemme i dansk, kan staves på dansk, så kan det assimileres”, siger Ebba Hjorth.
”Tidligere var der sprogforskere, purister, som arbejdede for en renhed i sproget. Fx forsøgte de med ordet bogsal i stedet for bibliotek. Der har altid været nogen, der har ment, at det var skidt, når der kommer fremmedord ind i sproget”, siger hun.
Men hvornår og hvor længe er et ord fremmed, hvornår accepterer vi dem i sproget som vores egne, og hvilke forbindelser er der mellem det danske sprog, dansk identitet, og den danske kolonihistorie? Det er nogle af de spørgsmål, udgivelsen prøver at besvare, fortæller Ebba Hjorth.
”Dansk har været et imperialistsprog. Vi har haft kolonier, hvor administrationssproget var dansk. Og folk har udvandret fra Danmark og beholdt deres eget sprog, i USA fx. Hvordan har det danske sprog så opført sig i tidligere danske kolonier som fx Dansk Vestindien og Trankebar – men også Norge, Island og Grønland? Det er vigtigt kendskab for danske sprogbrugere”, siger hun.
Og et ord som begynde har vi heller ikke altid brugt. Det kom med det lavtyske, mens det i middelalderen hed at börje, et ord man stadig bruger i Sverige.
Det danske sprog tilpasser sig nye tider, nye skikke og nye internationale relationer – hele tiden. Og det er disse forbindelser, bogen Ord for ord for ord vil udfolde, fortæller Ebba Hjorth fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL).
”Der er mange ord, som folk anser som danske, men som kommer udefra. Fx et ord som dørslag, der kommer af det tyske durch og schlag – at slå noget igennem noget andet. Eller ordet kiks, som kan virke meget dansk, men ordet kommer af det engelske cakes”, fortæller Ebba Hjorth, der er ledende redaktør på udgivelsen.
Dansk som imperialistsprog
Men selvom man ofte hører, at det danske sprog i højere grad påvirkes af engelsk, den såkaldte anglisering, så er det stadig det tyske sprog, der fylder.
”Sammenligner vi indflydelsen, så er der flere tyske låneord end engelsk. Og det kan ske igen. For efterhånden som et fremmenord bliver hjemme i dansk, kan staves på dansk, så kan det assimileres”, siger Ebba Hjorth.
”Tidligere var der sprogforskere, purister, som arbejdede for en renhed i sproget. Fx forsøgte de med ordet bogsal i stedet for bibliotek. Der har altid været nogen, der har ment, at det var skidt, når der kommer fremmedord ind i sproget”, siger hun.
Men hvornår og hvor længe er et ord fremmed, hvornår accepterer vi dem i sproget som vores egne, og hvilke forbindelser er der mellem det danske sprog, dansk identitet, og den danske kolonihistorie? Det er nogle af de spørgsmål, udgivelsen prøver at besvare, fortæller Ebba Hjorth.
”Dansk har været et imperialistsprog. Vi har haft kolonier, hvor administrationssproget var dansk. Og folk har udvandret fra Danmark og beholdt deres eget sprog, i USA fx. Hvordan har det danske sprog så opført sig i tidligere danske kolonier som fx Dansk Vestindien og Trankebar – men også Norge, Island og Grønland? Det er vigtigt kendskab for danske sprogbrugere”, siger hun.
Udgivelsen, der er en antologi, er forfattet af bl.a. sprogforskere, historikere, skriftforskere og dialektologer, og serien er den første beskrivelse af det danske sprog siden sprogforskeren Peter Skautrups firebindsværk Det danske sprogs historie, der udkom mellem 1944 og 1968.
”Peter Skautrups værk blev påbegyndt under anden verdenskrig som et politisk tiltag for at imødegå den tyske indflydelse, som man var bekymret for under besættelsen. Derfor synes vi, det var en god idé at skrive en ny sproghistorie”, fortæller Ebba Hjorth.
