Sprognævnets ansatte: Der vil ske et kæmpe videnstab

For tredje gang på syv år står de ansatte i Dansk Sprognævn foran på ny at skulle flytte arbejdsplads.

I 2010 blev Nævnet flyttet fra Københavns Universitet til det nuværende Kulturstyrelsens lokaler. Kort et år senere fik man at vide, at det skulle flytte igen, så i 2014 flyttede Sprognævnet ind i Radiohusets gamle lokaler. Den flytning kostede alene 11 mio. kroner.

Nu har regeringen besluttet, at Dansk Sprognævn i forbindelse med udflytning af statslige arbejdspladser fase 2 igen skal flytte – denne gang til Bogense på Fyn. Men den beslutning vinder slet ikke genhør hos de ansatte.

"Denne flytten rundt er jo absurd. Udmeldingen kom som et chok. Vi vidste, at det også kunne ramme os. Men det overrasker og forundrer os, at man vil flytte Dansk Sprognævn ud i en kommune, hvor der slet ikke er noget universitetsmiljø. Der er ingen synlig faglig begrundelse for flytningen til Bogense", siger cand.mag og seniorkonsulent i Dansk Sprognævn Ida Elisabeth Mørch.

Hun var på vegne af Sprognævnets ansatte fredag morgen til møde i Dansk Magisterforening for sammen med kontaktpersoner fra andre berørte virksomheder at drøfte, hvordan de skal forholde sig til regeringens beslutning om at udflytte dem.

Dansk Sprognævn består af 14 ansatte og studentermedhjælpere. Der er peget på to mulige bygninger i Bogense, som er ledige og måske egnede som fremtidig ny arbejdsplads for Sprognævnet og også Dansk Tegnsprogscenter, der også skal flytte med. Det skal nu undersøges nærmere.

Senest i uge 10 skal der være fremlagt en køreplan for flytningen. Sprognævnet har i forbindelse med med udflytningen fået at vide, at alle ansatte kan erstattes.

"Politikerne har ærligt sagt, at det ikke er os, men vores arbejdsplads, der skal flyttes, og det føles som at blive pisset på af sin arbejdsgiver. Men der vil ske et kæmpe kvalitetstab og en masse viden vil gå tabt, for der er ikke mange hos os, som har ytret ønske om at ville flytte med og bosætte sig på Fyn", siger Ida Elisabeth Mørch, som har arbejdet 12 år i Dansk Sprognævn.

"Vi har jo vores identitet knyttet op på, at vi arbejder i Dansk Sprognævn. Det skal man nu separeres fra, og det er meget hårdt. Folk er vrede og kede af det, og vi har tænkt os at argumentere imod denne flytning", siger Ida Elisabeth Mørch.

Transporttid forøges med op til 5 timer
De ansatte på Dansk Sprognævn, som vil flytte med, står foran at kunne få forøget transporttiden til arbejde med op til 5 timer om dagen. Rejsen fra Københavns Hovedbanegård til Bogense tager 2 timer og 12 minutter hver vej. Med lyntog vel at mærke. Først en togrejse til Odense og derefter cirka 49 minutter og 38 stop i rutebil videre til Bogense.

"Store dele af den pendlertid kan man jo ikke engang arbejde. Jeg tror ikke, at der er mange der flytter med. Folk har jo børn. Nogle er skilte og er deleforældre. Flere har allerede sagt, at det vil de ikke", siger Ida Elisabeth Mørch.

Direktør i Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier, mener, at det havde været mere oplagt at flytte Sprognævnet til fx Slagelse, Odense eller Aarhus.

"Så kunne vi formentlig rekruttere og fastholde de rigtige medarbejdere. Det kan vi ikke i Bogense. Jeg er overbevist om, at vi kommer til at stå med ubesatte stillinger. Og vi vil slet ikke kunne tiltrække medarbejdere med samme kvalifikationer som i dag", siger Sabine Kirchmeier.

Minister: Arbejde kræver ikke placering i København
Kulturminister Mette Borch (L) mener ikke, at udflytningen bliver et problem for Sprognævnet.

"Dansk Sprognævn løser i dag vigtige opgaver for hele landet, som de også kan løse fra Bogense. Arbejdspladserne vil blive en stor gevinst for byen", skriver hun i en mail til Politiken om sagen.

Hun mener også, at Sprognævnet er i stand til at samarbejde med universiteterne fra Bogense

"Sprognævnet løser i dag to hovedopgaver, som handler om rådgivning om sprog og at følge sprogets udvikling. Det er opgaver, som løses digitalt og telefonisk. Det kræver ikke en bestemt fysisk placering i København", skriver Mette Bock.

Ida Elisabeth Mørch påpeger, at de ansatte i udgangspunktet ikke er imod regeringens proces om at udflytte arbejdspladser. Men erfaringer fra første udflytningsrunde viser, at det er nemmere sagt end gjort. Hun henviser til, at fx Rådet for Social Udsatte blev flyttet til Rønne på Bornholm, og det har medført en enorm ekstra rejseaktivitet for de ansatte.

"Det samme vil vi opleve. Vi har et stort fagligt samarbejde med bl.a. Dansk Sprog og Litteraturselskab, Københavns Universitet og også andre sproglige miljøer i hovedstaden, som vi holder masser af møder med. Det er svært at se, hvordan det nu skal kunne foregå i praksis fra en adresse i Bogense. For vi har også brug for at møde og rådgive hinanden kollegialt. Det kan ikke kun ske per telefon. Det er for let købt", siger Ida Elisabeth Mørch.

Hun overvejer selv sin fremtidige arbejdssituation nøje. Hun forestiller sig at starte med at blive boende i København og pendle nogle dage om ugen til Bogense og overnatte et sted på Fyn, og så arbejde hjemmefra resten af dagene.

"I en periode. Og så vil jeg lede efter nyt arbejde. Vi ved ikke så meget om tidshorisonten endnu, så det vil formentlig også spille ind" siger Ida Elisabeth Mørch.