Skolebøgernes Jussi

Mere end 100.000 solgte bøger. Så store salgstal finder man normalt kun blandt de mest succesfulde krimiforfattere.

Men undervisningsbogen “Litteraturens veje”, skrevet af Johannes Fibiger og Gerd Lütken i 1996, er et godt eksempel på, at undervisningslitteraturen er en genre, der bestemt også kan blande sig i den lukrative ende af skalaen.

Johannes Fibiger, cand.mag. i dansk, idehistorie og filosofi, var dengang lærer på Frederiksborg Gymnasium, men en lille gul seddel skulle blive begyndelsen på en ganske indbringende sidegesjæft som forfatter.

“En dag lå der en post-it til mig om, at jeg skulle ringe til et nummer. Nummeret viste sig at tilhøre en cigarrygende dame på Gads Forlag, der ville have mig til at skrive en litteraturhistorie”, fortæller Johannes Fibiger.

Han blev bedt om at skrive et prøvekapitel, som blev antaget. Bagefter blev han bedt om at finde en medforfatter, og her valgte han sin underviser fra universitetet Gerd Lütken. I løbet af halvandet år arbejdede de i deres fritid med den bog, der skulle blive lidt af en klassiker i gymnasieuddannelsernes danskundervisning: “Litteraturens veje”.

Behold dit job!
Bibliotekspengeopgørelsen viser, at der i år gik 114.666 kroner til Fibiger, og dertil kommer indtægter fra salget af bogen. Men han har aldrig tjent så meget, at det har været en overvejelse at droppe jobbet som lektor ved VIA University College for at skrive bøger på fuld tid, siger han.

“For mig har bøgerne betydet, at jeg for eksempel har kunnet rejse mere. Men man bliver ikke rig af det, og jeg har ikke skrevet en eneste bog for pengenes skyld. Jeg synes, jeg bliver en bedre underviser af at skrive bøger, fordi det tvinger mig til at være opdateret og bevæge mig rundt i faget”.

Fibiger forklarer, at Systimes flat­rate-abonnement nu gør, at skoler i stedet for at købe bøgerne sætvis kan købe adgang til et helt arsenal af undervisningsmaterialer.

“Litteraturens veje har storsolgt i bogform en årrække. Men nu sælger den næsten ikke mere. Det skyldes bl.a., at Systime sælger materialerne gennem et flatrate-system, hvor skolerne får adgang til omkring 300 bøger for et relativt lille beløb pr. elev. Det betyder, at forfatterne aflønnes efter sidevisninger – analogt med musikeres betaling på Spotify. Af samme grund styrtdykker mine indtægter på bogen”.

Ifølge Systimes direktør Poul Henrik Mikkelsen er der udbredt tilfredshed blandt forlagets forfattere med den ordning.

“Mange titler ville måske ikke være blevet solgt, hvis der ikke havde været åben adgang. Og de tjener også mere. Vores samlede honorering af forfattere har været stigende”, siger Poul Henrik Mikkelsen.

Systime udbetaler ca. 20 procent af sin omsætning – der typisk ligger mellem 65 og 70 millioner kroner – til de godt 1.000 tilknyttede forfattere.

Den udlægning kan Johannes Fibiger dog ikke genkende for sit eget vedkommende.

“Min konto viser altså det modsatte”, konstaterer han.

Bliver ikke rig, men bedre
Selv om forlagene tænker strategisk i at planlægge materialer i forhold til fagenes undervisningsplaner, så advarer Johannes Fibiger imod, at man som forfatter, der gerne vil ind på markedet, forsøger at gøre det samme:

“Jeg tror, det bliver dårligt, hvis man tænker på den måde. For mig at se er det vigtige, at man har et fagligt problem eller et indhold, man gerne vil formidle, og at man kan skabe det, man kalder “stemmen i teksten”. En teksts kvalitet for læseren hænger sammen med den skriveproces, der har skabt den. Skriv derfor hellere en synopsis, der tydeliggør ideen med bogen, og et prøvekapitel eller to. Så har man i hvert fald flyttet sin brik længere frem på banen”, siger han.   

Dette var fjerde afsnit i Magisterbladets lille føljeton om, hvordan man opnår at tjene penge på at skrive bøger. I næste og sidste afsnit møder vi Jens Axelsen, manden bag landets måske mest udbredte bøger: Gyldendals røde dansk-engelsk ordbøger.