Når det kribler i fingrene efter en have
© Ulrik Jantzen
Fælleshaven er et alternativ til villahaven. Den kræver mindre pasning og skaber et socialt fællesskab.
Jeg mødes med Mikael Langrand Sørensen ved en høj, lysegrå metalport, der er indgangen til en grund i Gentofte, som kommunen tidligere har brugt til opbevaring af redskaber til snerydning. Han bor i en lejlighed sammen med sin kone skråt over for grunden og fik øje på den ubrugte grund fra vinduerne på 4. sal.
Mikael Langrand Sørensen kontaktede kommunen og har nu en lånekontrakt på to år til en nyttehave. Haven bliver åben for alle, som har lyst til at være med til at dyrke noget spiseligt og afprøve forskellige dyrkningsteknikker.
“Fx undersøger vi, hvilke grøntsager der går godt sammen, så de kan hjælpe hinanden mod skadedyr. Og hvordan man kan plante i forskellige niveauer, så man udnytter de forskellige lag, med fx ærter i højden og græskar nedenunder”, siger Mikael Langrand Sørensen, som de seneste tre år har deltaget i et haveprojekt i Kongens Have og lært en del om, hvordan man får planter til at gro i en nyttehave.
Projektet i Kongens Have lukkede i sommeren 2017, og han fik lov til at overtage højbede og plantekasser, som nu skal bygges op i den nye have. Jord til højbedene kommer sandsynligvis fra kommenen, og det gør ikke så meget, om det er prima kvalitet, da jorden skal blandes op med hestemøg, som formentlig kommer fra en ridestald i nærheden, og tang, som bliver hentet på stranden.
“Der er ingen penge i projektet, så det er baseret på kreativitet og netværk”, siger Mikael Langrand Sørensen, som er kemiingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet og til daglig arbejder med kvalitetssikring af blødermedicin hos Novo Nordisk i Gentofte.
Han har mærket en kriblen i fingrene efter en have og har overvejet at købe et hus med have. Men han ser mange muligheder i fælleshaver. Muligheder, som man ikke får i sin egen have.
“Man får det sociale fællesskab, og det er nemmere at passe en fælleshave end en villahave. Højbede kræver ikke så meget, og vi er flere om at passe haven”, siger han og forestiller sig, at man kunne udvide fællesskabstanken, så villafolkene kunne komme ned i haven med overskudsfrugt fra haverne, eller at fælleshavebrugerne kunne tilbyde at plukke frugt i villahaverne, så folk i lejligheder kan få frugt, som alligevel ikke bliver spist.