Eksperter og fagfolk: Fjern konkurrencen på universiteternes rådgivningsopgaver
Aarhus Universitets uafhængighed er blevet beklikket, fordi en række mails peger på et muligt pres på forskerne i efterspillet om landbrugspakken. Derfor bør regeringen øjeblikkelig droppe det planlagte udbud af universiteternes rådgivningsopgaver, mener eksperter, fagfolk og DM’s formand.
Den kritiske analyse var bestilt af Danmarks Naturfredningsforening og lavet af Bjørn Molt Petersen, som er en forsker med stor ekspertise inden for matematisk modelberegning, og som tidligere har været ansat på Aarhus Universitet. I første omgang bakkede flere forskere på Aarhus Universitet op om kritikken i Bjørn Molt Petersens analyse, men blev efterfølgende tavse, mens andre forskere kritiserede analysen.
Allerede få timer efter at historien om analysen blev offentliggjort en lørdag i november 2017, indkaldte dekan på Aarhus Universitet Niels Christian Nielsen en stor gruppe forskere til møde på sit kontor. Mødet blev indkaldt allerede til dagen efter, det vil sige søndag formiddag, fremgår det af Berlingskes dokumenter.
”Vi er nødt til at kæmpe for Aarhus Universitet. Og der ser ikke godt ud”, skrev dekanen inden mødet.
Og efter mødet skrev han til forskerne, at ”selvfølgelig er vores evne til at vinde konkurrenceudsætningen på spil – der er mange, der gerne vil se os vingeskudt i den henseende”.
Stop konkurrencen
DM’s formand Camilla Gregersen siger til Berlingske, at forløbet illustrerer, at politikerne lægger et indirekte pres på universiteterne ved at sende myndighedsbetjeningen i udbud, da man risikerer en meget uheldig sammenblanding mellem forskningsresultater og økonomiske interesser, og at man derfor øjeblikkelig bør stoppe disse udbud.
”Vi stoler på den enkelte forskers uvildighed, men vi tager problemerne med disse udbud meget alvorligt, og vi mener, at samtlige politikere på Christiansborg bør tage det alvorligt”, siger hun.
Heine Andersen, som er sociolog og professor emeritus ved Københavns Universitet og forfatter til en bog om forskningsfrihed, er enig med DM’s formand:
”Det er på tide, at politikerne dropper denne klemme på universiteterne. Konkurrence er meget godt, men her indebærer selve konkurrenceudsættelsen en stor risiko for, at troværdigheden og kvaliteten af den rådgivning, som staten modtager, svækkes”, siger han til Berlingske, og sammenligner det med, hvordan det ville være, hvis domstolene blev konkurrenceudsat i åben konkurrence med advokatkontorer og andre interesserede, og politikerne havde nogle interesser i, at domstolene afsagde bestemte domme.
Mange millioner på spil
Miljø- og Fødevareministeriet bruger, ifølge Berlingske, årligt mere end 700 millioner kroner på myndighedsbetjening, og heraf modtog Aarhus Universitet i 2017 næsten 400 millioner kroner.
Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet har ifølge Berlingske spillet en nøglerolle i sagen om landbrugspakken. Han mener, at konkurrenceudsættelsen på alle måder er uhensigtsmæssig.
”Der er tale om så store beløb for universitetet, at jeg – uanset om vi vinder udbuddet eller ej – reelt kommer til at søge om min egen basisbevilling. Beslutningen om konkurrenceudsættelse gavner på ingen måde samfundet”, siger Jørgen E. Olesen, sektionsleder på Institut for Agroøkologi - Klima og Vand.
Dekan Niels Christian Nielsen afviser overfor Berlingske, at der skulle være tale om nogen form for pres på forskerne i sagen, og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen ser ikke nogen grund til at droppe konkurrenceudsættelsen på grund af sagen fra Aarhus Universitet:
”Nej, de to ting intet har med hinanden at gøre”, udtaler han i et skriftligt svar til Berlingske.
Flere politikere fra oppositionen mener derimod ikke, at universiteternes rådgivningsopgaver egner sig til konkurrence. Simon Kollerup, fødevare- og landbrugsordfører for Socialdemokratiet siger fx til Berlingske, at det godt kan se ud som om, Aarhus Universitet har fået en opfattelse af, at det ville gavne deres position i konkurrenceudsættelsen, hvis de danser efter Esben Lunde Larsens pibe.
