OK18: Seks punkter, der kan afgøre forhandlingerne

Dansk økonomi er kommet ud af krisen, og de offentlige finanser har det godt.

Forhandlingerne om nye overenskomster for 750.000 offentlige ansatte har med andre ord de bedste forudsætninger i 10 år for at nå et resultat, som alle parter kan leve med.

Sådan kunne en realistisk vurdering under normale omstændigheder lyde. Men plejer er tilsyneladende død, når det gælder det danske aftalesystem, og såvel fagforeninger som arbejdsgivere ser tværtimod konflikt-scenariet som et sandsynligt udfald på forhandlingerne.

Professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, peger her på seks forhold, der bliver afgørende for forhandlingerne.

1. Corydon-doktrinen: Et farvel til den danske model?
”Moderniseringsstyrelsen har under Sophie Løhde (V) omdefineret sin rolle. Nu handler det om at bruge overenskomsten til at finde besparelser og effektiviseringer.

Dagsordnen har sit ophav i det jeg kalder Corydon-doktrinen fra 2013. Her blev der offentliggjort en kontrakt mellem Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen, som fastslår, at ok-forhandlingerne fremover skal bruges som led i statens udgiftspolitik. Det er sådan set en afskrivning af den danske model og traditionen for, at man i fælleskab finder frem til en brugbar løsning. Så spørgsmålet er, hvor langt Moderniseringsstyrelsen vil gå denne gang”.

2. Sammenhængsreform spøger: Gemmer Løhde et kort i ærmet?
”Sophie Løhde har udskudt offentliggørelsen af hendes såkaldte sammenhængsreform til efter ok-forhandlingerne. Her er det blandt andet også ledelseskommissionen, der har en færdig betænkning liggende.

Så CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg) frygter, at det, der kan komme bagefter en aftale er New Public Management version 4.0, der vil presse medlemmerne endnu mere, end de bliver i forvejen. Det skaber usikkerhed for CFU”.

3. Dårligt samarbejdsklima: Kan stemningen vendes?
”Netop på grund af sammenhængsreformen vil CFU have indrømmelser på arbejdsmiljøsiden, så det er ikke bare løn, det handler om. Men det gør det ikke nemt, at CFU samtidig har opsagt samarbejdet med Moderniseringsstyrelsen på tre samarbejdsprojekter, der netop omhandler disse ting, nemlig om tillid, samarbejde og psykisk arbejdsmiljø”

4. Lærernes arbejdstid: Kan Bondo komme i mål?
”Det ligger i kortene, at lærerne skal have nogle indrømmelser på arbejdstidsspørgsmålet. Og hvis Anders Bondo Christensen ikke får indrømmelser på arbejdstiden, så er det meget svært at se, hvordan han kan overleve det bagefter.

Der er så det yderligere problem, at han, for at få musketereden igennem, måtte acceptere, at lav- og ligeløn blev rejst som ok-krav. Her har KL forsøgt at skabe splittelse ved at love 500 mio. kr. til ældreområdet, dvs. til FOA og sygeplejerskerne, som altså så bliver spist af. Samlet sætter det Anders Bondo under voldsomt pres”.

5. KL’s nye ledelse: Frygten for 2013
”På den anden side er det svært for mig at se, hvordan en ny ledelse i Kommunernes Landsforening med flere socialdemokrater kan komme igennem med ikke at lave en aftale. Eller for dan sags skyld at gentage fiaskoen med lockouten i 2013. Derfor har lærerne forsøgt at bearbejde KL’s nyvalgte ledelse, som i sidste ende er dem, der skal sige ja og nej, eller om der skal tages kampskridt i brug”.

6. Den politiske usikkerhed: Løkke-faktoren
”Og ligesom en konflikt på det kommunale område afhænger lidt af KL’s evne til at rive sig ud af Moderniseringsstyrelsens kløer, er der den samme problemstilling på statens område.

For i sidste instans er det Lars Løkke Rasmussen, der er på valg om halvandet år, og med en konflikt vil lægge sig ud med 750.000 offentligt ansatte. Det kan jo dæmpe embedsmændenes lyst til at føre de besparelser igennem, de gerne vil have. Omvendt spøger som allerede nævnt sammenhængsreformen, som kan indeholde skjulte effektiviseringsmekanismer. Og det er CFU bange for. For hvad kommer bagefter, hvis man får noget presset igennem under forhandlingerne?”.