DM forbereder sig på en mulig OK-konflikt
DM’s kongresdelegerede har vedtaget, at DM’ere får et lån i stedet for konfliktunderstøttelse i tilfælde af konflikt eller lockout. Det er billigere for den enkelte og for fællesskabet, forklarer DM.
Overenskomstforhandlingerne i det offentlige er i fuld gang, og på nuværende tidspunkt er det endnu uvist, om der kommer et resultat ud af forhandlingerne, som begge parter er tilfredse med. Hvis ikke, kan det ende med konflikt eller lockout.
For at forberede sig på en eventuel konflikt eller lockout har DM’s kongresdelegerede vedtaget en række vedtægtsændringer, som gør det muligt for de medlemmer, som udtages til strejke eller lockoutes, at få et lån i stedet for klassisk konfliktunderstøttelse.
Medlemmerne kan låne et beløb, der svarer til den enkeltes lønniveau efter skat. Efter konflikten får de berørte medlemmer nedsat kontingentet til DM i den periode, de tilbagebetaler lånet.
”Modellen sikrer, at medlemmerne kan få udbetalt cirka det samme nettobeløb under en konflikt, som de plejer at få udbetalt fra deres arbejdsgiver”, siger DM’s formand Camilla Gregersen.
De andre AC-organisationer har også valgt en lånemodel, hvis det kommer til konflikt.
Øget risiko for konflikt
Mange arbejdsmarkedsforskere taler i denne omgang om forhøjet risiko for sammenbrud med strejke- og lockoutvarsler til følge. Det skyldes nogle knuder, som kan være svære at løse.
Nana Wesley Hansen, som er arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), Sociologisk Institut, Københavns Universitet, og som følger forhandlingerne tæt, har tidligere sagt til Magisterbladet, at hun tror, disse forhandlinger bliver de sværeste i den tid, hun har fulgt de offentlige overenskomstforhandlinger.
Hun mener, det især skyldes, at forhandlingerne i år er præget af et dårligt klima mellem parterne, og at en af grundene er Moderniseringsstyrelsens klapjagt på de statsansattes betalte fridage og den betalte frokostpause.
Læs også: Forsker: De sværeste OK-forhandlinger jeg har set!
Lån er en solidarisk løsning
Camilla Gregersen er enig i, at det er et helt usædvanligt forløb denne gang:
”Derfor har vi hurtigt har været nødt til at forberede os på alle scenarier, herunder også konflikt”, siger hun, og derfor har DM også valgt at lave en skriftlig afstemning blandt de kongresdelegerede om vedtægtsændringerne.
Netop processen har været udsat for kritik i den seneste udgave af Magisterbladet, da to medlemmer mener, at det er problematisk at sende vedtægtsændringer som disse til skriftlig afstemning. Men selv om Camilla Gregersen er enig i, at vedtægtsændringer som hovedregel skal vedtages på DM’s kongres, så har det ikke været muligt i den aktuelle situation, forklarer hun.
”På grund af den pressede tid har der ikke været mulighed for at mødes. Afstemningen foregik skriftligt, og der var mulighed for at komme med kommentarer og uddybende spørgsmål. Stemmeprocenten endte på knap 80, og knap 95 procent af de afgivne stemmer var for, hvilket gør, at vedtægterne nu gør os beredt til alle scenarier under forhandlingerne med arbejdsgiverne”, siger hun og understreger, at lånemodellen gør, at der bliver trukket et betydeligt mindre beløb fra reservefonden.
”Det betyder, at vi har råd til at være i konflikt i længere tid. Det styrker os som forhandlingspart, og det kommer alle medlemmer til gode”, siger Camilla Gregersen.
Det er den fælles strejkekasse i DM, der gør det muligt at etablere en enkel og billig lånetype, og det er den fælles strejkekasse, der gør det muligt at finansiere, at tilbagebetalingen sker via et nedsat kontingent efter konflikten, forklarer formanden.
For at forberede sig på en eventuel konflikt eller lockout har DM’s kongresdelegerede vedtaget en række vedtægtsændringer, som gør det muligt for de medlemmer, som udtages til strejke eller lockoutes, at få et lån i stedet for klassisk konfliktunderstøttelse.
Medlemmerne kan låne et beløb, der svarer til den enkeltes lønniveau efter skat. Efter konflikten får de berørte medlemmer nedsat kontingentet til DM i den periode, de tilbagebetaler lånet.
”Modellen sikrer, at medlemmerne kan få udbetalt cirka det samme nettobeløb under en konflikt, som de plejer at få udbetalt fra deres arbejdsgiver”, siger DM’s formand Camilla Gregersen.
De andre AC-organisationer har også valgt en lånemodel, hvis det kommer til konflikt.
Øget risiko for konflikt
Mange arbejdsmarkedsforskere taler i denne omgang om forhøjet risiko for sammenbrud med strejke- og lockoutvarsler til følge. Det skyldes nogle knuder, som kan være svære at løse.
Nana Wesley Hansen, som er arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), Sociologisk Institut, Københavns Universitet, og som følger forhandlingerne tæt, har tidligere sagt til Magisterbladet, at hun tror, disse forhandlinger bliver de sværeste i den tid, hun har fulgt de offentlige overenskomstforhandlinger.
Hun mener, det især skyldes, at forhandlingerne i år er præget af et dårligt klima mellem parterne, og at en af grundene er Moderniseringsstyrelsens klapjagt på de statsansattes betalte fridage og den betalte frokostpause.
Læs også: Forsker: De sværeste OK-forhandlinger jeg har set!
Lån er en solidarisk løsning
Camilla Gregersen er enig i, at det er et helt usædvanligt forløb denne gang:
”Derfor har vi hurtigt har været nødt til at forberede os på alle scenarier, herunder også konflikt”, siger hun, og derfor har DM også valgt at lave en skriftlig afstemning blandt de kongresdelegerede om vedtægtsændringerne.
Netop processen har været udsat for kritik i den seneste udgave af Magisterbladet, da to medlemmer mener, at det er problematisk at sende vedtægtsændringer som disse til skriftlig afstemning. Men selv om Camilla Gregersen er enig i, at vedtægtsændringer som hovedregel skal vedtages på DM’s kongres, så har det ikke været muligt i den aktuelle situation, forklarer hun.
”På grund af den pressede tid har der ikke været mulighed for at mødes. Afstemningen foregik skriftligt, og der var mulighed for at komme med kommentarer og uddybende spørgsmål. Stemmeprocenten endte på knap 80, og knap 95 procent af de afgivne stemmer var for, hvilket gør, at vedtægterne nu gør os beredt til alle scenarier under forhandlingerne med arbejdsgiverne”, siger hun og understreger, at lånemodellen gør, at der bliver trukket et betydeligt mindre beløb fra reservefonden.
”Det betyder, at vi har råd til at være i konflikt i længere tid. Det styrker os som forhandlingspart, og det kommer alle medlemmer til gode”, siger Camilla Gregersen.
Det er den fælles strejkekasse i DM, der gør det muligt at etablere en enkel og billig lånetype, og det er den fælles strejkekasse, der gør det muligt at finansiere, at tilbagebetalingen sker via et nedsat kontingent efter konflikten, forklarer formanden.
