Bløde akademikere indtager kommunerne
Kun 17 pct. af de 6.300 akademikere, der har fået job i kommunerne fra 2010 til 2016, har en klassisk djøf-uddannelse i bagagen. 47 pct. har en pædagogisk eller humanistisk baggrund.
Udskiftningen af såkaldt varme hænder med kolde i de danske kommuner er blevet kaldt djøfisering, men måske burde man også tale om “pædagogisering” eller “humanisering”.
For hvor antallet af akademikere med en økonomisk, juridisk eller forvaltningsmæssig uddannelse med ansættelse i kommunerne fra 2010 til 2016 er vokset med 1.058 personer, er der i samme periode kommet 1.489 pædagogisk uddannede akademikere og 1.532 humanistisk uddannede til.
“Pædagogerne” udgør sammen med humanisterne 47 pct. af de 6.300 flere højtuddannede, der har fundet beskæftigelse i kommunerne fra 2010 til 2016. Til sammenligning udgør gruppen med traditionelle djøf-uddannelser 17 pct. af den samlede vækst, viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for Magisterbladet.
Ifølge Eva Sørensen, professor i offentlig administration ved Roskilde Universitet, kan væksten i akademikere med en pædagogisk uddannelse bl.a. skyldes, at kommunerne overtog det specialiserede socialområde ved kommunalreformen.
Men når de kommunale arbejdsgivere har ansat flere akademikere med en humanistisk eller pædagogisk baggrund, skyldes det også, at offentlig styring i dag handler om mere end blot økonomi, jura og forvaltning.
“Kommunerne er i dag optaget af at udvikle den offentlige velfærd, og det sker i stigende grad i et samspil mellem politikere, administration, medarbejdere og borgere. Det har givet plads til nye typer af akademikere, der både kan facilitere og understøtte arbejdsprocesser, men også ofte har en faglig specialviden, og som derfor kan være bindeled mellem administrationen, medarbejdere og borgere”, siger Eva Sørensen.
LÆS OGSÅ: Den nye embedsmand bygger bro til borgeren
KL: Kommuner følger resten af samfundet
Næstformand i KL og borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard mener, at de bløde akademikere er med til at sikre en bedre kvalitet i opgavevaretagelsen.
“Der er grundlæggende tale om et kompetenceløft, som gør, at vi kan løse opgaverne mere professionelt. På den måde drager kommunerne fordel af, at uddannelsesniveauet i hele samfundet har været stigende”, siger han.
Også direktør for politik og økonomi i Akademikerne, Janus Broe Malm, ser jobudviklingen blandt akademikere som udtryk for, at opgavevaretagelsen i kommunerne er blevet mere professionel. Og ligesom Eva Sørensen peger han på, at flere og flere opgaver bliver løst i en vekselvirkning mellem flere aktører.
“Samtidig er der kommet nye opgaver til, fx inden for energi og klima. Det kræver flere forskellige fagligheder, men også at mange forskellige aktører arbejder sammen om opgaven. Så forestillingen om, at man som akademiker bare sidder på et kontor fjernt fra borgerne og skriver løsninger ned på et papir, holder simpelthen ikke stik. Det bekræfter den brede sammensætning af faggrupper i tallene fra Danmarks Statistik også”, siger Janus Broe Malm.
