Hver anden nyuddannet magister, der har et job, er midlertidigt ansat

Næsten halvdelen af magisterdimittenderne i job er midlertidigt ansat. Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse, som 1.403 dimittender i Dansk Magisterforening har svaret på.

Dermed er de en del af en større global tendens, mener lektor på Roskilde Universitet Janne Gleerup, ekspert i midlertidige ansættelser.

“Siden 80’erne er presset på arbejdsgiverne blevet øget i kraft af globaliseringen. Den usikkerhed ser vi, at arbejdsgiverne skubber over på lønmodtagerne”, siger hun.

Hun har for nylig gennemgået den historiske udvikling af løse ansættelser i et stort projekt. I Dansk Magisterforening er problematikken også på dagsordenen.

“Det er uantageligt, at de unge skal bydes velkommen til arbejdsmarkedet med usikre ansættelser. Det er sværere at planlægge sit liv, og det kan være stressende at være midlertidigt ansat”, siger formand for fagforeningen, Camilla Gregersen.

Hun minder dog om, at det ikke er alle 47 procent, som er i en uønsket eller usikker situation.

“Midlertidige ansættelser kan for eksempel også være vikariater, og de kan være gode i forhold til at få foden inden for døren på jobmarkedet”, siger hun.

Besparelser betyder usikkerhed
Camilla Gregersen ser en sammenhæng mellem de seneste års nedskæringer på uddannelse, kultur og den offentlige forvaltning og så de midlertidige ansættelser.

“Det er i de sektorer, hvor pengene er små, at de usikre ansættelser vinder ind. De ansatte betaler for besparelserne med deres jobsikkerhed – det synes jeg ikke er fair”, siger formanden.

Hun ser de usikre ansættelser som et kollektivt problem, der især skal løses politisk.

“Vi har et arbejdsmarkedssystem, hvor sikkerhedsnettet i høj grad er indrettet efter, at folk er fastansatte. Det forsøger vi at ændre i Dansk Magisterforening. Vi har for eksempel været med til at forbedre dagpengereglerne for dem, der kombinerer forskellige ansættelsesformer, så dagpengesystemet også kan rumme dem, der ikke er fastansat ét sted”, siger Camilla Gregersen.

De usikre unge
Dansk Magisterforening har også etableret et samarbejde med initiativet Flexwerker, der består af unge videns- og kulturarbejdere med usikre ansættelser. Det overrasker ikke en af medstifterne af initiativet, Maja Louise Sørensen, at knap hver anden magisterdimittend i job er midlertidigt ansat. Hun har heller ikke selv fundet fast arbejde.

“Stort set alle, jeg kender, har været igennem de midlertidige ansættelser. Det er ikke noget, vi i Flexwerker oplever, at folk synes er entydigt dårligt, men det er problematisk, når folk fastholdes ufrivilligt i løse ansættelse eller er under dårlige forhold. Midlertidigheden er et vilkår, som vi nu må finde gode strategier til at leve med og modarbejde”, siger hun.

De gode strategier er kollektive, mener hun.

“Vi er nogle generationer, der er blevet fortalt, at man med en lang uddannelse sikrede sin fremtid. Vi er kommet ud til et andet arbejdsmarked, hvor det er svært at få fodfæste, og hvor vi er i konkurrence med hinanden. Der er stort fokus på, hvad du selv skal gøre for at optimere dig. Det prøver vi at gøre op med”, siger Maja Louise Sørensen.

Hun roser samarbejdet med Dansk Magisterforening. Hun ser det som en fælles læreproces for Flexwerker og fagforeningen. Hun mener dog også, at fagforeningerne ikke har været gode nok til at sætte fokus på de midlertidige ansættelser:

“Jeg tror, at der er sket en udvikling, som fagbevægelsen ikke helt har formået at respondere på. Til gengæld synes jeg, at det er enormt positivt, at Dansk Magisterforening nu tager det så seriøst”, siger Maja Louise Sørensen.

Camilla Gregersen siger, at Dansk Magisterforening har arbejdet med de tidsbegrænsede stillinger i lang tid.

“Det er noget, vi har arbejdet med i tyve år. Det startede med et fokus på timelærernes vilkår – hvor vi så endelig fik et gennembrud ved OK 18. Og nu har vi et bredere fokus, som rækker fra postdocer til freelancere på privatområdet Men det tager tid at skabe de politiske forandringer, der skal til”, siger hun.