Et enigt Folketing forlænger retskravet for at skabe fleksibilitet for de studerende

Lige siden nuværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) overtog ministerposten fra Søren Pind, har han ved enhver given lejlighed plæderet for, at der var behov for mere fleksibilitet i det videregående uddannelsessystem.

1. En forlængelse af retskravet, så de studerende kan komme ud på arbejdsmarkedet og afprøve deres kompetencer efter at have færdiggjort deres bacheloruddannelse, men stadig have krav på at blive optaget på en relevant kandidatuddannelse i op til tre år efter afsluttet bachelorduddannelse.
2. En ny 1-årig masteruddannelse, som skal give mulighed for at blot at læse en etårig overbygning til sin bachelor.
3. En udvidelse af ordningen med erhvervskandidater fra 20 til 50 mulige kandidatuddannelser, hvor man kan læse sin kandidat på deltid, samtidig med at man arbejder.

Fleksibilitet, fleksibilitet, fleksibilitet
I snart sagt alle sammenhænge, hvor Tommy Ahlers har optrådt, både i interview med fx Magisterbladet, men også i videoer på sin LinkedIn-profil, har ministeren understreget nødvendigheden af at skabe mere rum til, at de studerende selv kan finde den rigtige vej ud på arbejdsmarkedet. Uanset om det så er den lige vej gennem systemet uden svinkeærinder, sygeeksaminer og udlandsophold, eller om det ved at tage ud og prøve sig selv af efter bacheloren og vende tilbage senere og tager en overbygning.

Derfor var det også en glad minister, der fredag præsenterede den nye aftale, som samtlige partiet i Folketinget står bag:

"Det er rigtig godt, at de studerende nu får større fleksibilitet. Nogle har appetit på at prøve bacheloruddannelsen af på arbejdsmarkedet og blive klogere, mens de har et job. Det kan de nu. Og de kan være sikre på, at der er en plads på universitetet, hvis de vil tilbage til studierne og læse videre. Jeg har, siden jeg tiltrådte, været optaget af at give studerende flere muligheder og mere frihed. Med den her aftale bliver det en realitet", siger Tommy Ahlers i en pressemeddelelse.

Skarp kritik af den 1-årige masteruddannelse
Mens politikerne i sagens natur jubler over den nye aftale, så får store dele af aftalen da også pæne ord med på vejen fra fx både Dansk Erhverv, Akademikerne (AC) og Dansk Magisterforening (DM). Blandt andet fordi politikerne fjerner den såkaldte gangeregel og forlænger retskravet, og dermed gør det muligt at vende tilbage og tage en kandidatuddannelse, selv om man af forskellige årsager har et par år væk fra studierne.

Men Dansk Magisterforening og Akademikerne er meget enige om, at den etårige såkaldte akademiske overbygningsuddannelse - som minder om masteruddannelserne i sin udformning - af flere forskellige årsager er et bastardprodukt, som ikke løser nogle problemer for hverken de studerende, universiteterne eller arbejdsmarkedet.

"Jeg er glad for, at aftalen betoner, at kandidatuddannelsen fortsat skal være hovedvejen for akademiske bachelorer. Men logikken brister, når universiteterne samtidig belønnes med et 30 pct. højere taxameter for at udbyde den kortere overbygningsuddannelse. En sådan økonomisk forskelsbehandling mellem den nye 1-årige akademiske overbygningsuddannelse og kandidatuddannelsen kan dårligt ses som andet end et forsøg på at skabe niveauglidning fra 3+2-struktur til 3+1-struktur. Det er en samfundsmæssig farlig vej at gå, for fremtidens kompetencekrav bliver ikke mindre, tværtimod", siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Samme toner lyder fra Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, som efterspørger svar på, hvem der har efterspurgt den etårige overbygning.

"Jeg har ikke hørt om virksomheder eller erhvervsorganisationer, der efterspørger universitetsuddannelser uden den faglige ballast, som kandidaterne er kendt for i dag. Så jeg kan ærlig talt ikke se behovet for 1-årige uddannelser", siger hun.

"Det er tydeligt, at regeringen vil lokke universiteter og studerende til at vælge de 1-årige uddannelser med et højere taxameter. Det lyder måske som en prioritering af uddannelserne, men det er i virkeligheden en spareøvelse, der går ud på at fjerne udgifter til den 2-årige kandidatuddannelse. Det højere taxameter er samtidig en ren tilståelsessag om, at de nuværende takster på uddannelserne er alt for lave og tilmed er blevet reduceret de seneste fire år som følge af 2-procentbesparelserne", fortsætter DM-formanden.

Aftalen træder efter planen i kraft 1. juli 2019, og dermed vil fx det forlængede retskrav gælde for bachelorstuderende, der bliver færdige med deres uddannelse i sommeren 2019. Aftalen kan læses i sin fulde længde her: https://ufm.dk/lovstof/politiske-aftaler/aftale-om-mere-fleksible-universitetsuddannelser_6_december_2018.pdf