Efter kritik: TR vil præcisere regler for krænkelser på KU
Det skal fremgå af nye retningslinjer om håndtering af krænkende adfærd på Københavns Universitet, at de ikke kan lægge bånd på undervisnings- og forskningsfriheden. Det siger undervisernes fællestillidsrepræsentant efter kritik.
Det synes at være bekymringen hos en lektor og to professorer på Københavns Universitet (KU), der har skabt debat, efter, at de i Berlingske har karakteriseret de reviderede retningslinjer for håndtering af krænkende adfærd på universitetet som en trussel mod såvel retssikkerheden som den akademiske frihed.
Med de nye retningslinjer, der er forhandlet på plads mellem ledelse og medarbejdere i hovedsamarbejdsudvalget (HSU), vil universitetet sende et klart signal om, at der er nultolerance, når det gælder krænkende adfærd.
Og den overordnede intention med revisionen - at universitetet skærper kursen overfor krænkelser som fx seksuel chikane og mobning - står Thomas Vils Pedersen, fællestillidsrepræsentant for undervisere og forskere på KU og samtidig næstformand i Dansk Magisterforening, 100 pct. ved.
Han har været med til at lave retningslinjerne, men erkender også, at de i et par passager kan være mere præcise. De har nemlig skabt tvivl om, hvorvidt de griber ind i undervisnings- og forskningsfriheden.
En konkret indvending går på, at retningslinjerne ikke klart skelner mellem dels krænkelser rettet mod konkrete personer og dels mere generelle ytringer, fx i undervisningssituationer, der er beskyttet af de ansatte og studerendes ytringsfrihed.
Dette vurdering fremgår også af en analyse fortaget af tænketanken Justitias direktør Jacob Mchangama.
I retningslinjerne står, at ”krænkende adfærd betyder, at et andet menneskes værdighed krænkes”. Det fastslås også at medarbejdere og studerende har ret til at sige fra overfor handlinger og ”udtalelser”, de oplever som krænkende.
Og ifølge Thomas Vils Pedersen er der brug for at understrege i retningslinjerne, at dette ikke begrænser undervisnings- og forskningsfriheden.
”Den her frygt for, at vi dermed får halvamerikanske tilstande, hvor der er ting man ikke kan undervise i, den havde vi slet ikke på radaren, da vi skrev retningslinjen. Og jeg mener faktisk, at kritikerne har en pointe”, siger han og uddyber:”Når det fx gælder forskningsfriheden, så står den beskrevet flere steder, blandt andet i universitetsloven, i KU’s vedtægter og KU’s overordnede personalepolitiske retningslinjer. Men det, man kunne kalde undervisningsfrihed, står faktisk ikke beskrevet noget sted. Derfor synes jeg faktisk, at det bør skrives ind i retningslinjerne, at de ikke begrænser undervisnings- og forskningsfriheden”, siger Thomas Vils Pedersen.
Det andet punkt, hvor han mener, retningslinjerne kan præciseres, er der, hvor det fremgår, at ”det er medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet”.
Denne formulering, der altså tager handler om den krænkedes oplevelse af at have været krænket, har i høj grad været med til at få kritikerne på banen.
”Retssikkerheden skrider, når alle kan stille sig op og erklære sig krænket. Man behøver ikke have bevis for krænkelsen - det er udelukkende baseret på en følelse. Det er svært at modbevise en følelse, derfor er man i juridisk limbo. Hvis krænkelsen ikke er injurierende, blasfemisk eller strider imod forvaltningsloven, så har man begået en fejl, der ikke kan defineres”, har en af kritikerne, tillidsrepræsentant Anders Hay-Schmidt sagt til Berlingske.
Men ifølge Thomas Vils Pedersen er hensigten med sætningen, at ledelsen ikke kan afvise en henvendelse om en krænkelse, hvis den modtager en.
”Det er tænkt som det udgangspunkt, hvorefter man går i gang med en dialog og undersøger sagen fra begge sider. Men det skal nok uddybes, så det fremgår tydeligere, at det betyder, at man skal tage alle henvendelser alvorlige”.
Følger Arbejdstilsynets vejledning
Men selv en præcisering vil ikke kunne rette op på problemet, mener Bjarne Andresen, lektor og tillidsrepræsentant på Nils Bohr Institutet. Han frygter, at ledelsen vil anlægge en overforsigtig fortolkning af retningslinjerne.
”Allerede det, at anklagerens opfattelse tages som udgangspunkt for videre overvejelse, tipper resultatet hen mod skyldig og er i modstrid med grundreglen 'uskyldig indtil bevist skyldig'”, siger han og henviser til, at ytringer kun er begrænset af straffeloven.
Bjarne Andresens læsning af retningslinjen synes dog, at være udtryk for en "overdrevet bekymring". Det mener fællestillidsrepræsentant for de teknisk-administrative akademikere på KU, Signe Møller Johansen, der ligeledes har været med til at udarbejde retningslinjerne.
Hun peger på, at retningslinjen her blot følger Arbejdstilsynets vejledning for forebyggelse og håndtering af seksuel chikane.Her fremgår det som noget helt grundlæggende, at ”ofrenes oplevelse af de krænkende handlinger er et centralt aspekt i mobning”.
Det skyldes at det er svært at fastlægge en standard for, hvilke handlinger der er acceptable, og hvilke der ikke er. Og det der på én arbejdsplads er accepteret som almindelig kollegial adfærd, kan på en anden blive opfattet som mobning.
”Derfor er det vigtigt at tage udgangspunkt i personens opfattelse af de handlinger, som vedkommende udsættes for”, hedder det i Arbejdstilsynets vejledning.
Og ifølge Signe Møller Johansen var der i HSU ”stor enighed” om, at retningslinjerne ikke betyder, at der nu indledes en klapjagt på ansatte, der anklages for mobning.
”Men det er vel også naturligt, at det netop må være den person, som oplever at blive mobbet eller chikaneret, som tager en sag op. Det vigtigste for os var at signalere, at KU er en arbejdsplads, hvor vi tager henvendelser om mobning og chikane alvorligt. Og jeg håber ikke denne her debat vil afholde studerende og ansatte fra at henvende sig om mobning og chikane. Det vil jeg være rigtigt ked af”, siger hun.
Ifølge lektor Thomas Brudholm ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier kan der under alle omstændigheder være brug for en ”værdimæssig og juridisk afklaring” af retningslinjerne.
”Jeg bakker fuldstændig op om den oprindelige intention. Der er behov for større opmærksomhed i håndteringen af henvendelser om krænkende adfærd”.
”Men retningslinjerne er også mere end gode intentioner. Det er en tekst, der kan bruges som basis for at indkalde folk til tjenestelige samtaler, og at den kan virke disciplinerende både på en god og en tvivlsom måde. Jeg ser nogle ting i det, som virker problematiske, og måske ser jeg forkert”, siger Thomas Brudholm.
”Jeg håber bare, at vi nu kan sætte os ned og se på teksten, med juridiske briller såvel som med større inddragelse af given forskning om potentielle brudflader imellem administrativ regulering og frihed til god akademisk praksis”, siger han.
Ifølge KU’s trivselsundersøgelse fra 2016 har 1 pct. af de ansatte oplevet uønsket seksuel opmærksomhed inden for de seneste 12 måneder. 5 pct. angiver, at de har været udsat for mobning.
