Solstorme er den moderne teknologis akilleshæl

Eksplosioner på solens overflade, der kaldes flares, kan generere solstorme, der kan gøre meget skade her på jorden. En solstorm kan lamme alt fra navigationssystemer som gps til telekommunikation, flytrafik og kraftværker. 

“Også astronauter på rummissioner er udsatte. De er nemlig ikke beskyttet af jordens atmosfære, så for dem kan en solstorm være meget sundhedsskadelig pga. strålingssyge”, forklarer astrofysiker Klaus Galsgaard, der forsker i rumvejr ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Men hvad er rumvejr egentlig? Normalt forestiller vi os, at rummet mellem solen og solsystemets planeter er et tomt vakuum. Men solen udsender konstant en strøm af partikler, som kaldes solvinden. Og med mellemrum går den også i udbrud.

“Solstorme har tidligere ført til store skader som i 1989, hvor bl.a. hele elnettet i Québec i Canada kollapsede i mange timer. Og i 2003 brød elnettet i Malmø sammen i en times tid under en geomagnetisk storm”, fortæller forskeren.

En dyr omgang
Fænomenet efterlader også skønne spor på himlen, hvis man befinder sig tæt på polerne. Nordlysets grønne slyngninger er nemlig resultatet af elektrisk ladede partikler fra solen, der bliver fanget af jordens magnetfelt og ledes ned mod de magnetiske poler, hvor de vekselvirker med de øverste dele af atmosfæren, forklarer Klaus Galsgaard, der tilføjer, at vi før er blevet ramt så hårdt af en solstorm, at man kunne se nordlys helt nede ved Cuba.

Ifølge solforskeren er solstorme blevet en varm kartoffel, fordi vores moderne samfund er utrolig afhængigt af elektronisk isenkram, som er skrøbelig over for solstorme. I 2017 besluttede Beredskabsstyrelsen fx at indlemme solstorme på listen over hændelser, der kan “kræve en ekstraordinær omfattende og tværgående indsats, for at samfundet kan håndtere situationen”.

“Solstorme er blevet interessant, fordi vi er dybt afhængige af teknologi. Vi er afhængige af at kunne kommunikere telefonisk. Afhængige af at bruge gps, når vi kører bil. Og selv vores finansmarkeder kommunikerer via satellitter. Så der er måske ikke altid liv på spil, men det kan blive en dyr omgang, når jorden en dag bliver ramt af en rigtig stor storm”, siger Klaus Galsgaard.

Vejrudsigter for rummet
Jo tidligere vi kan opdage disse solstorme, jo bedre kan vi altså beskytte os selv og vores teknologi. Derfor forskes der i solens korona, som er det yderste lag af dens atmosfære, og solpletter, som er særlig intense magnetfelter, fortæller Klaus Gals­gaard. Og ligesom DMI har sine verdslige vejrudsigter, er der også forskere, der udarbejder rumvejrudsigter.

En af dem er Tina Ibsen. Hun er astrofysiker og arbejder i dag som formidlingschef på Tycho Brahe Planetarium. Men i 2012 var hun en del af et EU-projekt, der havde til formål at observere rumvejr og producere rumvejrudsigter.

“Rumvejrudsigterne bliver udarbejdet for de kommende 48 timer. Her forsøger man at finde sandsynligheden for, at det elektromagnetiske plasma fra solen rammer jorden, og om der sker noget, når det rammer. Det er utrolig svært at forudsige”, siger Tina Ibsen.

Astrofysikeren har fulgt soludbrud via forskellige satellitter i rummet. Og hun forklarer, at boblen af plasmaskyen kan tage til i størrelse, mens den glider igennem rummet.

“Når vi så observerer boblen af plasma ved jorden, og den har haft retning mod jorden, så er vi næsten sikre på at blive ramt”, fortæller hun.

Modsatrettede magnetfelter
Men bare fordi plasmaet har sin destination mod jorden, vil det ikke nødvendigvis ramme vores blå planet, fortæller Tina Ibsen. For at blive ramt kræver det nemlig, at solens magnetfelt vender den rigtige vej.

“Solens og jordens magnetfelter skal være modsatrettede. Ellers fiser plasmaet faktisk bare forbi jorden, og påvirkningen vil være meget lille”, siger Tina Ibsen, der tilføjer, at bedre prognoser vil kræve flere satellitter.

Når man udarbejder rumvejrudsigter, er man nemlig afhængig af data fra en række satellitter. Man skal fx bruge billeder af solen i synligt lys, så man kan se dens solpletter – og ultraviolet lys for at se “hullerne” i dens atmosfære.

“Men vi har ikke dækket solsystemet med satellitter, så det gør det svært at udarbejde sikre prognoser”, siger Tina Ibsen.

“Det er et interessant område, for der er ikke noget sted i vores solsystem, hvor vi ikke bliver påvirket af solvinden, soludbrud og stråling fra solen i højere eller mindre grad”, siger hun.