Besparelser truer fremtiden for klassisk musik i Danmark

I fremtiden vil den klassiske musik i Danmark blive stærkt svækket.

Sådan lyder skrækscenariet fra rektor Bertel Krarup på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM).

En tredjedel af undervisningstimerne på orkesterlinjen på DKDM er siden 2006 blevet skåret væk på grund af besparelser, viser tal fra konservatoriet. Det er DKDM’s største linje, hvor over en tredjedel af skolens studerende går.

“Vi har et meget stort mål af soloundervisning. Det bliver meget sårbart, når nedskæringer folder sig ud. Og det er selvfølgelig meget, vi allerede har skåret”, siger han.

De markante besparelser på undervisning skyldes blandt andet en række faste udgifter til drift af konservatoriet, som skolen ikke kan skære ned på - eksempelvis husleje og bygningsdrift. Derfor har skolen løbende skåret ned på undervisning og administration.

Men de sidste tre år er skolen også blevet ramt af de årlige nedskæringer på to procent på grund af omprioriteringsbidraget Og det er de fremtidige nedskæringer her, Bertel Krarup finder særligt problematiske.

“Det bekymrer mig rigtigt meget. Hvad nu hvis omprioriteringsbidraget bare bliver ved og ved og ved? Det er et meget stort problem”, siger han.

Der er skåret en hel uges undervisning væk
Bertel Krarup anerkender, at der har været gode ting ved at blive presset til at optimere økonomien på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Eksempelvis er skolen begyndt at lave flere fællestimer.

“Lige nu kan vi holde det højeste faglige og kunstneriske niveau nogensinde. Det lyder som et paradoks. Det skyldes, at vi har været ekstremt kreative”, siger han.

Men nu, mener han, er smertegrænsen nået.

“Det er klart, at vi ikke kan gå ram forbi, når alle andre skal spare. Men vi har sparet alt, hvad vi kan på drift. Vi har sparet på administrationen. Vi har fjernet medarbejdere. Vi har skåret en hel uges undervisning væk med grønthøsteren”, siger han.

I alt har omprioriteringsbidraget indtil videre betydet nedskæringer på 4,16 millioner kroner for konservatoriet siden 2016. Og fra 2019 frem til 2022 vil det betyde, at DKDM skal spare yderligere syv millioner kroner. Derudover skal DKDM, anslår Bertel Krarup, cirka spare en million kroner frem til 2022 på indkøb. Og de penge kan kun findes ét sted, siger Bertel Krarup.

“Nu er vi nødt til at gå ind i undervisningen. Og her er det store problem for os, at det er kernen af den klassiske undervisning, når vi skal op på højeste internationale niveau,” siger han og tilføjer, at klassiske musikere er nogle de absolut dyreste musikere at uddanne i Danmark.

Nedskæringerne har også ramt de andre linjer på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Ligeledes er hans oplevelse også, at der er skåret ned i undervisningen på landets andre konservatorier.

“Vi er nødt til at uddanne folk, der kan forholde sig til flere hundrede års musikalsk tradition. Vi kan ikke uddanne nogen herfra, der ikke kan håndtere en 1700-tals komponist som Bach. Og de skal også kunne alt fra Beethoven over Igor Stravinsky til Per Nørgaard. Det er et kæmpe repertoire, som kræver rigtig meget soloundervisning. Derfor er vi ekstremt sårbare over for nedskæringer”, siger han.

I sidste ende frygter han, at det vil gå ud over Danmarks position på den internationale, klassiske scene.

Underviser kritiserer “kortsynet” politisk beslutning
Det er Morten Zeuthen enig i. Han er leder af cellolinjen på konservatoriet.

“Vi vil have meget svært ved at klare os, hvis vi i længden bliver ved med at skære ned. I Østasien skruer de samtidig op for fuld hammer. Vi befinder os i en international konkurrencesituation. Og så er det meget svært at lave nationale regler, der adskiller sig fra resten af verden. Det er kortsynet”, siger han.

Han er også enig med sin rektor i, at dimmitenderne fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium lige nu er bedre end nogensinde.

Men det, mener han, er sket på trods af nedskæringerne. Han peger blandt andet på det faktum, at der er åbnet for internationale studerende på studiet som den bærende årsag til det høje niveau.

“De ved, konkurrencen er enorm. De er meget alvorlige og tager deres opgaver dybt seriøst. De arbejder stenhårdt. Og måske får vi også større talenter ind end nogensinde før”, siger han.

Samtidig, forklarer han, løfter mange lærere lige nu mere, end budgettet tilsiger.

“Vi underviser simpelthen mere, end vi skal. Det er vi nødt til. Det er meget vanskeligt at lade en studerende sejle sin egen sø før en stor konkurrence eller eksamen. Det kan vi, fordi vi kommer så tæt på dem i undervisningen. Men det burde jo ikke være sådan”, siger Morten Zeuthen.

Bertel Krarup opfordrer kraftigt til, at man fra politisk hold sætter en dato for, hvornår omprioriteringsbidraget stopper.

“Vi kan i en kortere periode godt arbejde med hårde besparelser. Men når vi ikke ved, hvad udløbsdatoen er, så er det helt håbløst”, siger han.

Dansk Magisterforening deler Bertel Krarups bekymring. Formand Camilla Gregersen mener, at besparelserne på de kunstneriske uddannelser i Danmark generelt må stoppes.

"Vi kan nu se, at uddannelsesbesparelserne rammer de studerendes undervisning direkte," siger Camilla Gregersen.

"Besparelserne på konservatorierne må stoppe nu, inden der sker uoprettelig skade på den kunstneriske kvalitet i Danmark. Vi må sikre, at danske musikere også i fremtiden kan videreføre den danske musikarv og udvikle den danske musiktradition. Det er tid til at investere i uddannelse – både på konservatorierne og på alle de andre uddannelser," siger hun.

Kulturminister Mette Bock (LA) erkender i en mail til Magisterbladet, at omprioriteringsbidraget er en stor udfordring for kulturinstitutionerne.

”Jeg har fuld forståelse for at omprioriteringsbidraget på to procent, som alle statslige institutioner herunder de kunstneriske uddannelser, er underlagt, bliver vanskeligere at håndtere, som årene går,” skriver hun.

Hun vil ikke afvise, at kulturområdet på et tidspunkt igen kan få tilført midler.

”Men som jeg har gentaget mange gange, er det et omprioriteringsbidrag. Der er ingen lovmæssighed i at ressourcerne år efter år skal omdirigeres fra kulturens område til f.eks sundhed, forsvar, ældre eller integration, selvom disse opgaver bestemt er væsentlige. Pengene kan gå tilbage til kulturområdet," skriver Mette Bock.

Opdateret den 22/08-2018 klokken 08.42 med svar fra kulturminister Mette Bock.