Sidste udkald i Forligsen: Holder musketéreden?

I morges fleksede 38-årige Mette Andersson ud fra sit job som arkivar på Rigsarkivet og stemplede ind til kampråb og fælles-hop foran Forligsinstitutionens store trædøre. Fra kanten af det hele kunne hun se, hvordan den tætte menneskemængde bølgede frem og tilbage som et mosh pit til en heavy metal-koncert i en nordnorsk havneby.

I den ene hånd havde Mette Andersson et papskilt med #enløsningforalle skrevet med skarpe streger. For hende ikke bare en støtte til fagbevægelsens forhandlere, men også en løftet pegefinger.

”Jeg er her for at støtte op om vores forhandlere – men også for at minde dem om, at vi er mange – rigtig mange – der står bag musketéreden. Som ønsker, at de holder fast og står sammen”, sagde hun.

Op til forhandlingerne har FOA’s Dennis Kristensen nemlig sagt, at han gerne vil indgå aftaler for de ansatte i regionerne og staten, selv om man ikke har et resultat hos kommunerne. Det har sat rygterne i gang. Er fagbevægelsens musketéred ved at smuldre?

”Det er første gang i min levetid, at jeg har stået skulder ved skulder med nogen. Det er stort, og det er enormt vigtigt for, at vi offentligt ansatte kan holde gejsten oppe. Det er et skud solidaritet, og hvis det sammenhold bliver brudt, så er det… ja, så bliver det svært at gå på arbejde”, sagde Mette Andersson.

Fælles forhandlinger for første gang
Det er i dag første gang, forhandlerne for kommunerne, regionerne og staten er indkaldt til forhandlinger på samme tid. Og de har travlt. Fristen for en afklaring af den ene eller anden slags er kl. 23.59. Forligsmanden kan indtil da enten udskyde konflikten, lægge et mæglingsforslag frem eller give helt op, hvilket vil udløse strejke og lockout.

”Vi tror på det. Men nu skal vi ind og høre tilbuddet fra arbejdsgiverne", sagde forhandler for LO Flemming Vinther til Ritzau forud for dagens forhandlinger, mens Michael Ziegler, der er chefforhandler for kommunerne, til TV2 News sagde, at man burde kunne lande en aftale: ”Hvis det ender med konflikt, ville det være det mest dumme nogensinde, for det er små marginaler, der skiller os”.

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen mener imidlertid stadig, at storkonflikten er tæt på. 

"Det tror jeg stadig er det mest sandsynlige, fordi der ikke har været de bevægelser, der skal til, for at man nemt kan arbejde videre med de enkelte elementer. Så risikoen for konflikt er stadig overhængende”, siger han til Magisterbladet.

Alle har noget på spil
Foran Forligsinstitutionen havde pædagogerne kørt en lyserød kaffevogn frem, mens jordemødrene svingede med en overdimensioneret stork i plys. Et par sygeplejersker, hvis røde læbestift matchede deres veste og faner, hoppede op på en bænk og snapchattede videoer. ”Vi vil ikke tie stille, vores løn er alt for lille”, sang mængden igen og igen i baggrunden.

For Mette Andersson selv er lønnen ikke så vigtig, men hun under gerne andre faggrupper en større løncheck, for eksempel sygeplejerskerne og pædagogerne. Og selvfølgelig skal lærerne have en arbejdstid, der gør det muligt at få familielivet til at hænge sammen, ligesom hun har også hørt, at lægerne vil have færre 12 timers-vagter, hvilket hun finder helt rimeligt.

I det hele taget følger Mette Andersson næsten lige så meget med i de andre offentligt ansattes OK18-krav som i magistrenes.

”Som borgere i et velfærdssamfund har vi alle sammen noget på spil i de her forhandlinger. Vores børn skal undervises, vores ældre hjælpes, os selv behandles. Ingen af os går fri. Vi har alle brug for de offentligt ansattes hjælp, og derfor skal de have ordentlige arbejdsforhold”, sagde hun.

Bag hende satte en megafon gang i endnu et kampråb.

Kan jeg få et N?
N
Og et O?
O
Og et K?
K

Hva’ sir det?
NOK ER NOK!

Den del kan Mette Andersson let slutte op om. Men om det rent faktisk ender, som lønmodtagerne håber på, er hun mere skeptisk over for.

”Jeg er nok lidt pessimistisk. Jeg tror, konflikten bliver udsat – måske med den tanke at udtørre vores forhandlere – og så slutter det med et hurtigt regeringsindgreb”, sagde hun.

”Men lad os nu se. Jeg afventer også bare resultatet og håber på det bedste. Det er på tide”.