Prestigefyldt sprogpris går til jobcentre
© Jørgen Chr. Wind Nielsen
Sprogprisen 2018 går til KMD og de kommunale jobcentre for bedste brev eller e-mail, ”som kærligt byder op til dans”. Også DMI, Danbolig i Horsens og en journalist på Politiken modtager priser.
Et brev fra jobcentrene, som byder ledige op til dans. Sådan beskrives den nye form for kommunikation fra landets jobcentre til landets borgere, som nu leder til Sprogprisen for årets bedste brev eller e-mail.
Sprogprisen sætter fokus på det skriftlige sprog i både det private erhvervsliv og den offentlige sektor ved at anerkende og belønne det gode danske sprog. Prisen uddeles i de fire kategorier årets bedste brev eller e-mail, årets bedste hjemmesidetekst, årets bedste tekst på sociale medier og temakategorien den gode sportstekst.
Torsdag aften, som også var Sprogdagen, blev de fire vindere offentliggjort. Teaterdirektør og sprogprisdommer Peter Langdal begrundende valget af jobcentrene som vinder med, at den sproglige stil er stik modsat den som "kancellist-cellister altid har praktiseret, når man i det offentlige er ude på at skabe distance til os såkaldt almindelige mennesker".
"Her er noget nyt på vej, en ny form for kommunikation, der sætter modtageren og vedkommendes situation i centrum. Som sagligt, men ’kærligt’ byder op til dans", sagde han.
Brevet er et blandt flere, som KMD er i gang med at omformulere for jobcentrene.
En dejlig dag at være meteorolog
DMI fik prisen som årets tekst på de sociale medier. Den blev tildelt på baggrund af et tweet på DMI’s Twitter-konto den 11. marts 2018 med ordene:
"Sne, slud og måske isslag mod nord. Ellers småregn, dis, og tåge, men i Sønderjylland måske lidt sol og ca. 10 graders varme. En dejlig og interessant dag at være meteorolog".
Anne-Marie Skov, direktør i Tuborgfondet og med i dommerkomitéen, begrundende prisen med DMI's "modtagerorienterede, inddragende og friske stil som har fået over 60.000 borgere til at følge DMI's tweets, som bringes døgnet rundt - året rundt, og som dermed også har den bredde og troværdighed der skal til, når det virkelig gælder om at lytte til og følge råd og varslinger".
Usædvanlig ærlig snak
I kategorien bedste hjemmesidetekst blev Danbolig i Horsens hyldet for "usædvanlig ærlig snak". Journalist Kurt Strand overrakte prisen, og fortalte at:
"Vi i dommerkomitéen blev ret begejstrede, da vi mødte en salgstekst med overskriften ’Vaskeægte møgejendom i elendig stand".
Sprogdagens tema var sport og sprog, og Politiken-journalist Rasmus Bech fik årets særpris for en artikel om doping. Direktør Sune Bang, Kommunikationsbureauet København, begrundede blandt andet særprisen med, at Rasmus Bech "gennem flere årtier har bragt modtageren et spadestik dybere end normale sportstekster gør. Man fanges af det flydende og lette sprog samtidig med, at indholdet gør en klogere på et hjørne af sport".
Bag Sprogprisen.dk står: Dansk Sprognævn, Sproget.dk, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Forbundet Kommunikation og Sprog, Modersmål-Selskabet, Djøf, RetorikMagasinet, kurtstrand.dk, og Syntaksis.