"OK18 er fagbevægelsens største mulighed for at engagere de unge"
Af
Troels Kølln
Fagbevægelsens frontkrigere og alle dens støtter i København var inviteret til faglig fredagsbar på Toga Vin & Ølstue - fordi "intet vækker mere begejstring i fagbevægelsen end en kold fadøl".
Fredag eftermiddag traskede en pjusket mand i cowboyjakke gennem solstrålerne og ind i Toga Vin & Ølstue, der ligger på skyggesiden af Store Kirkestræde i Indre By.
”Hvad går det ud på i dag, skal der snakkes eller drikkes?”, råbte han, så håret gyngede.
Indenfor blev menneskemængden stadigt tættere, presset sammen mellem gule vægge, der glimtede, som var tapetet glaseret med honning. Man kunne kun håbe, at også brandmyndighederne var i lockoutstemning. Og hvis ikke brandreglerne blev overtrådt, så blev fødderne det i hvert fald.
”Hva’ så, Flække, tag en konfliktbajer, de er sgu gratis, harh harh harh”, grinede en bred mand med skæg og skoletaske og rakte en fadøl over.
Her blev der fredag efter fyraften budt på Konfliktbar i Toga Vin & Ølstue, en københavnsk skænkestue, der siden sin indvielse i 1920 er blevet populær blandt politikere, ungdomspolitiske organisationer og ikke mindst fagbevægelsen. En af deltagerne var Lea Friedberg, forkvinde for DM Studerende, der trådte ind i lokalet med en gruppe venner en halv times tid efter den råbende mand.
"Intet vækker mere begejstring i fagbevægelsen end en kold fadøl", grinte også hun, ”ja, det skulle da lige være at lande en god aftale”.
”OK18 er en enormt krævende proces for alle, der er aktive i fagbevægelsen. Og så giver det vildt god energi at mødes i en anden setting, hvor du kan koble af, hygge dig, mødes med andre i samme situation. Det handler ikke kun om at sikre, at vi holder sammen mod arbejdsgiverne, men også om bare at skabe den umiddelbare glæde ved fællesskabet”, sagde Lea Friedberg senere.
Det handler om mening, ikke rabataftaler
I en af værtshusets kroge trak en ung kvinde blusen ned over skulderen og viste en glimtende sort tusch – en tyggegummitatovering med OK18-tema. Rundt om hende stod en gruppe ældre FOA-folk i røde veste. ”Det er sgu da planlagt på forhånd, mand, de har hele drejebogen klar”, lød en mørk stemme.
Lea Friedberg stillede sig i baren for at lange fadøl over disken sammen med scenetekniker og 3F’er Nicolai Bentsen, ”en supercool dude”. Hun faldt i snak med en folkeskolelærer i 40’erne, der nævnte, at han så OK18 som den største arbejderkamp, han havde været vidne til. Det vækkede genklang.
”For mig er det her også fuldstændig historisk. Det er den første gang, min generation føler sig involveret i fagbevægelsen over en bred kam”, sagde Lea Friedberg senere.
Hun mener, at de unge har været glemt af fagbevægelsen.
”Det er ikke nok at give dem billige forsikringer og rabataftaler og ret til dagpenge. Man er også nødt til at have den ideologiske baggrund på plads, skabe begejstring og mening”, sagde Lea Friedberg, der er ved at skrive speciale om fagbevægelsens brug af digital interessevaretagelse på sociale medier.
Det store problem i dag er, mener hun, at unge i dag kun har hørt om fagbevægelsens sejre i historietimerne og aldrig har oplevet dem selv.
”Vi er en generation, som ikke har været vidne til andet end velfærdsstatens forfald, og som aldrig har mærket fagbevægelsens store sejre. Der bliver skåret ned på uddannelser, vi skal presses hurtigere igennem, dimittendsatserne på dagpenge forringes… Det er meget konkrete oplevelser af, at vores sikkerhed er udhulet og velfærd forringet. Det her er første gang, vi ser fagbevægelsen som en vigtig spiller, der kan kæmpe imod”, sagde Lea Friedberg.
Skænkestuens lokaler blev fyldt med spontane kampsange, fanerne svingede, der blev brølet og hujet. Det er sådan, en konflikt også skal være, mener Lea Friedberg.
”Når du er i midt det – står med de røde faner og kæmper for nogle krav, der er sindssygt vigtige –så mærker du på egen krop, hvad meningen med fællesskabet er. Som unge går vi fra at være passive observatører til aktive deltagere. Derfor er OK18 fagbevægelsens største mulighed for at engagere de unge”.
Det faglige engagement fortsætter tirsdag den 10. april med demonstrationer om eftermiddagen og aftenen rundt om i landet - blandt andet i Rønne, Randers, Varde, Esbjerg, Odense og København.
”Hvad går det ud på i dag, skal der snakkes eller drikkes?”, råbte han, så håret gyngede.
Indenfor blev menneskemængden stadigt tættere, presset sammen mellem gule vægge, der glimtede, som var tapetet glaseret med honning. Man kunne kun håbe, at også brandmyndighederne var i lockoutstemning. Og hvis ikke brandreglerne blev overtrådt, så blev fødderne det i hvert fald.
”Hva’ så, Flække, tag en konfliktbajer, de er sgu gratis, harh harh harh”, grinede en bred mand med skæg og skoletaske og rakte en fadøl over.
Her blev der fredag efter fyraften budt på Konfliktbar i Toga Vin & Ølstue, en københavnsk skænkestue, der siden sin indvielse i 1920 er blevet populær blandt politikere, ungdomspolitiske organisationer og ikke mindst fagbevægelsen. En af deltagerne var Lea Friedberg, forkvinde for DM Studerende, der trådte ind i lokalet med en gruppe venner en halv times tid efter den råbende mand.
"Intet vækker mere begejstring i fagbevægelsen end en kold fadøl", grinte også hun, ”ja, det skulle da lige være at lande en god aftale”.
”OK18 er en enormt krævende proces for alle, der er aktive i fagbevægelsen. Og så giver det vildt god energi at mødes i en anden setting, hvor du kan koble af, hygge dig, mødes med andre i samme situation. Det handler ikke kun om at sikre, at vi holder sammen mod arbejdsgiverne, men også om bare at skabe den umiddelbare glæde ved fællesskabet”, sagde Lea Friedberg senere.
Det handler om mening, ikke rabataftaler
I en af værtshusets kroge trak en ung kvinde blusen ned over skulderen og viste en glimtende sort tusch – en tyggegummitatovering med OK18-tema. Rundt om hende stod en gruppe ældre FOA-folk i røde veste. ”Det er sgu da planlagt på forhånd, mand, de har hele drejebogen klar”, lød en mørk stemme.
Lea Friedberg stillede sig i baren for at lange fadøl over disken sammen med scenetekniker og 3F’er Nicolai Bentsen, ”en supercool dude”. Hun faldt i snak med en folkeskolelærer i 40’erne, der nævnte, at han så OK18 som den største arbejderkamp, han havde været vidne til. Det vækkede genklang.
”For mig er det her også fuldstændig historisk. Det er den første gang, min generation føler sig involveret i fagbevægelsen over en bred kam”, sagde Lea Friedberg senere.
Hun mener, at de unge har været glemt af fagbevægelsen.
”Det er ikke nok at give dem billige forsikringer og rabataftaler og ret til dagpenge. Man er også nødt til at have den ideologiske baggrund på plads, skabe begejstring og mening”, sagde Lea Friedberg, der er ved at skrive speciale om fagbevægelsens brug af digital interessevaretagelse på sociale medier.
Det store problem i dag er, mener hun, at unge i dag kun har hørt om fagbevægelsens sejre i historietimerne og aldrig har oplevet dem selv.
”Vi er en generation, som ikke har været vidne til andet end velfærdsstatens forfald, og som aldrig har mærket fagbevægelsens store sejre. Der bliver skåret ned på uddannelser, vi skal presses hurtigere igennem, dimittendsatserne på dagpenge forringes… Det er meget konkrete oplevelser af, at vores sikkerhed er udhulet og velfærd forringet. Det her er første gang, vi ser fagbevægelsen som en vigtig spiller, der kan kæmpe imod”, sagde Lea Friedberg.
Skænkestuens lokaler blev fyldt med spontane kampsange, fanerne svingede, der blev brølet og hujet. Det er sådan, en konflikt også skal være, mener Lea Friedberg.
”Når du er i midt det – står med de røde faner og kæmper for nogle krav, der er sindssygt vigtige –så mærker du på egen krop, hvad meningen med fællesskabet er. Som unge går vi fra at være passive observatører til aktive deltagere. Derfor er OK18 fagbevægelsens største mulighed for at engagere de unge”.
Det faglige engagement fortsætter tirsdag den 10. april med demonstrationer om eftermiddagen og aftenen rundt om i landet - blandt andet i Rønne, Randers, Varde, Esbjerg, Odense og København.
