OK18-aftale på det kommunale område sikrer frokostpausen og lønstigninger
© Jacob Nielsen
Der er enighed om en aftale på det kommunale område, der overenskomstsikrer den betalte frokostpause, sikrer lønstigninger og sætter gang i en proces, der skal føre til en "ny start" for folkeskolen, oplyser parterne.
OBS: Af en tidligere udgave af denne artikel fremgik det, at aftalen mellem KL og lønmodtagerne sikrer en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Det er forkert. I stedet er der tale om en proces, der skal føre til en såkaldt ny start for folkeskolen, og som skal danne grundlag for overenskomstforhandlingerne i 2021.
Efter lang tids maratonforhandlinger dag og nat på det kommunale område, er det fredag middag lykkedes parterne at blive enige om en overenskomstaftale for de kommende tre år på det kommunale område.
Og repræsentanter fra begge sider af bordet melder om glæde over resultatet, der bl.a. indebærer en lønramme, der sikrer lønstigninger på 8,1 procent i perioden, mens frokostpausen ifølge Akademikerne "overenskomstsikres", ligesom der er enighed om, at der skal en "ny start" til for folkeskolen. Dermed er to af lønmodtagernes tre store krav blevet imødekommet, mens også lærernes arbejdstid adresseres.
"Jeg er tilfreds med de løsninger, der er fundet, hvor særligt den overenskomstmæssige sikring af spisepausen er en stor sejr. Vi holdt sammen, vi holdt ord, og vi holdt ud – og det har skabt de resultater, vi nu står med. Det har været en drøj omgang, men jeg er stolt af, at vi stod fast – og demonstrerede, hvad man kan opnå i fællesskab", siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, der er paraplyorganisation for de akademiske fagforeninger.
På den anden side af bordet kalder kommunernes chefforhandler, Michael Ziegler, forligt økonomisk ansvarligt, som sikrer medarbejderne en reallønsfremgang uden at gøre dem lønførende. Og han er tilfreds med, at parterne er blevet enige efter lang tids forhandlinger.
"Der er ingen tvivl om, at det har været en svær overenskomstforhandling. Begge parter har strakt sig for at nå i mål. Det har vi gjort, fordi vi anså det for helt uholdbart og uansvarligt at sende landet ud i en omfattende konflikt på et alt for tyndt grundlag. Nu skal vi videre – sammen. Og vi ser frem til at få denne overenskomst ud at virke i kommunern", understreger han.
Magtpåliggende at finde en løsning på frokostpausen
Akademikernes formand lægger især vægt på vigtigheden af at lande et forlig, der overenskomstsikrer frokostpausen. Frokostpausen har været genstand for store uenigheder mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne i løbet af forhandlingerne.
Lars Qvistgaard er ikke i tvivl om, at det er sammenholdet på tværs af fagbevægelsen, der har gjort det muligt at lande en aftale, der tilgodeser alle lønmodtagernes krav.
"Det har været mig magtpåliggende at finde en løsning, der sikrer medarbejderne – ikke bare i dag og i morgen – men også i fremtiden. Her har fællesskabet spillet en meget vigtig rolle, og jeg er stolt af, at vi stod sammen, indtil den rigtige løsning var på plads"
Et af de andre store stridspunkter har været en ny aftale om lærernes arbejdstid, som har fyldt meget i forhandlingerne. Her oplyste KL fredag middag, at der er lavet en aftale, men at indholdet først ville blive fremlagt senere på dagen, når Anders Bondo, formand for Danmarks Lærerforening, havde haft mulighed for at fremlægge det for sit bagland.
Her viste det sig, at der ikke er tale om en ny arbejdstidsaftale for lærerne, men snarere at parterne starter en proces, der skal skabe et fælles grundlag for parterne at forhandle ud fra. Det har nemlig ikke været muligt at få enderne til at mødes i forhandlingerne,. selv om der har været forsøgt "til det sidste", som Anders Bondo formulerer det.
Med aftalen er den potentielle konflikt for mere end 500.000 kommunalt ansatte afblæst. På det regionale område er det indtil videre kun LO, der har landet en aftale, mens der også stadig mangler at blive skabt enighed om en overenskomst på det statslige område.
DM: Lad os overføre aftalen til det statslige og regionale område
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, er glad for, at det efter lange, seje forhandlinger er lykkedes at blive enige med en ny overenskomstaftale med kommunerne.
Hun peger på, at fællesskabet på tværs af fagbevægelsen, ifølge hende, er årsagen til, at det er lykkedes at få arbejdsgiverne til at komme med indrømmelser på alle tre hovedkrav: En overenskomstsikring af frokostpausen, en fair lønramme og en proces frem mod det, der efter planen skal føre til en ny aftale om lærernes arbejdstid senest i 2021.
Og så håber DM-formanden, at Sophie Løhde, statens chefforhandler, og regionerne har fulgt godt med i forhandlingerne:
"Det er en lettelse, at der i dag er landet en god aftale i Forligsinstitutionen på det kommunale område. Det er på grund af en enorm opbakning fra medlemmerne og hele befolkningen, at der er forhandlet et forlig på plads. Det gode resultat vil jeg opfordre arbejdsgiversiderne på det statslige og regionale område til at tage til sig, så vi helt kan undgå en konflikt", siger hun.
På det kommunale område er Akademikerne og KL blevet enige om følgende:
Efter lang tids maratonforhandlinger dag og nat på det kommunale område, er det fredag middag lykkedes parterne at blive enige om en overenskomstaftale for de kommende tre år på det kommunale område.
Og repræsentanter fra begge sider af bordet melder om glæde over resultatet, der bl.a. indebærer en lønramme, der sikrer lønstigninger på 8,1 procent i perioden, mens frokostpausen ifølge Akademikerne "overenskomstsikres", ligesom der er enighed om, at der skal en "ny start" til for folkeskolen. Dermed er to af lønmodtagernes tre store krav blevet imødekommet, mens også lærernes arbejdstid adresseres.
"Jeg er tilfreds med de løsninger, der er fundet, hvor særligt den overenskomstmæssige sikring af spisepausen er en stor sejr. Vi holdt sammen, vi holdt ord, og vi holdt ud – og det har skabt de resultater, vi nu står med. Det har været en drøj omgang, men jeg er stolt af, at vi stod fast – og demonstrerede, hvad man kan opnå i fællesskab", siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, der er paraplyorganisation for de akademiske fagforeninger.
På den anden side af bordet kalder kommunernes chefforhandler, Michael Ziegler, forligt økonomisk ansvarligt, som sikrer medarbejderne en reallønsfremgang uden at gøre dem lønførende. Og han er tilfreds med, at parterne er blevet enige efter lang tids forhandlinger.
"Der er ingen tvivl om, at det har været en svær overenskomstforhandling. Begge parter har strakt sig for at nå i mål. Det har vi gjort, fordi vi anså det for helt uholdbart og uansvarligt at sende landet ud i en omfattende konflikt på et alt for tyndt grundlag. Nu skal vi videre – sammen. Og vi ser frem til at få denne overenskomst ud at virke i kommunern", understreger han.
Magtpåliggende at finde en løsning på frokostpausen
Akademikernes formand lægger især vægt på vigtigheden af at lande et forlig, der overenskomstsikrer frokostpausen. Frokostpausen har været genstand for store uenigheder mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne i løbet af forhandlingerne.
Lars Qvistgaard er ikke i tvivl om, at det er sammenholdet på tværs af fagbevægelsen, der har gjort det muligt at lande en aftale, der tilgodeser alle lønmodtagernes krav.
"Det har været mig magtpåliggende at finde en løsning, der sikrer medarbejderne – ikke bare i dag og i morgen – men også i fremtiden. Her har fællesskabet spillet en meget vigtig rolle, og jeg er stolt af, at vi stod sammen, indtil den rigtige løsning var på plads"
Et af de andre store stridspunkter har været en ny aftale om lærernes arbejdstid, som har fyldt meget i forhandlingerne. Her oplyste KL fredag middag, at der er lavet en aftale, men at indholdet først ville blive fremlagt senere på dagen, når Anders Bondo, formand for Danmarks Lærerforening, havde haft mulighed for at fremlægge det for sit bagland.
Her viste det sig, at der ikke er tale om en ny arbejdstidsaftale for lærerne, men snarere at parterne starter en proces, der skal skabe et fælles grundlag for parterne at forhandle ud fra. Det har nemlig ikke været muligt at få enderne til at mødes i forhandlingerne,. selv om der har været forsøgt "til det sidste", som Anders Bondo formulerer det.
Med aftalen er den potentielle konflikt for mere end 500.000 kommunalt ansatte afblæst. På det regionale område er det indtil videre kun LO, der har landet en aftale, mens der også stadig mangler at blive skabt enighed om en overenskomst på det statslige område.
DM: Lad os overføre aftalen til det statslige og regionale område
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, er glad for, at det efter lange, seje forhandlinger er lykkedes at blive enige med en ny overenskomstaftale med kommunerne.
Hun peger på, at fællesskabet på tværs af fagbevægelsen, ifølge hende, er årsagen til, at det er lykkedes at få arbejdsgiverne til at komme med indrømmelser på alle tre hovedkrav: En overenskomstsikring af frokostpausen, en fair lønramme og en proces frem mod det, der efter planen skal føre til en ny aftale om lærernes arbejdstid senest i 2021.
Og så håber DM-formanden, at Sophie Løhde, statens chefforhandler, og regionerne har fulgt godt med i forhandlingerne:
"Det er en lettelse, at der i dag er landet en god aftale i Forligsinstitutionen på det kommunale område. Det er på grund af en enorm opbakning fra medlemmerne og hele befolkningen, at der er forhandlet et forlig på plads. Det gode resultat vil jeg opfordre arbejdsgiversiderne på det statslige og regionale område til at tage til sig, så vi helt kan undgå en konflikt", siger hun.
På det kommunale område er Akademikerne og KL blevet enige om følgende:
- Overenskomstmæssig sikring af medarbejdernes ret til betalt spisepause.
- En lønramme på 8,1 procent. Dermed er lønnen på linje med den private lønudvikling.
- En sikring af, at de offentlige lønninger ikke sakker efter de private gennem afskaffelse af privatlønsværne.
Kilde: Akademikerne
