OK18: Afgørende og måske sidste forhandlinger i forligsen

Efter to dages pause satte forhandlerne for staten, regionerne og kommunerne sig fredag formiddag igen til forhandlingsbordet for at forsøge at nå frem til en aftale om nye overenskomster i det offentlige. 

For at få en aftale på plads, skal parterne først løse de tre knaster, som har spøgt lige siden forhandlingerne startede før jul og som stadig ikke er løst. Det er lønnen, spisepausen og lærernes arbejdstid. 

Både eksperter og flere af forhandlingsparterne har betegnet de genoptagne forhandlinger som de sidste og afgørende for, om der kan laves en aftale for mere end 700.000 offentligt ansatte.

”Vi har fået at vide, at vi skal tage tandbørste med, og det tolker jeg sådan, at når vi træder ind i dag, bliver vi der, til vi er færdige. Hvad enten det ender med, at vi faktisk indgår et forlig, eller om forhandlingerne bryder sammen, siger Michael Ziegler, chefforhandler for kommunerne, til TV 2 News.

Ifølge Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, gælder det om at få et gennembrud i forhandlingerne.

”Hvad end det først bliver i kommunerne eller i staten – så skal resten nok løsne sig. Det er målet”, fortalte han til Magisterbladet inden forhandlingerne.

Læs også: Igen-igen: Forhandlerne styrer mod sudden death

Sofie Løhde presses af dårlig meningsmåling
Chefforhandleren for de statslige arbejdsgivere Sofie Løhde (V) siger til Politiken, at der er sket positive fremskridt siden sidst, og at hun derfor går ind til forhandlingerne med en vis portion optimisme, og at det må vise sig, om det kan briste eller bære.

Formentlig gør hun klogest i at få det til at bære, for ifølge BT, står Venstre til en hård vælgerlussing, som en konflikt kan få til at svide endnu mere. Ifølge YouGovs valgbarometer er Venstre gået tilbage fra 18,1 til 16,7 procent de seneste 14 dage.

Det kan skyldes, at 41 procent af vælgerne lægger det største ansvar for et eventuelt endeligt sammenbrud i forhandlingerne på arbejdsgiverne, mens blot 13 procent mener de faglige organisationer har ansvaret. Samtidig siger fire ud af 10 vælgere, at hvis det ender med en storkonflikt, vil de være mindre tilbøjelige til at stemme på Venstre ved næste folketingsvalg, som senest skal afholdes i juni 2019. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for BT

Over halvdelen af danskerne mener også, at politikerne på Christiansborg skal lade være med at gribe ind i en konflikt, mens 37 procent er mest for et indgreb. Det viser en meningsmåling, som Gallup har foretaget for Magisterbladet. 

Læs også: Ny måling: Flertal mod regerings­indgreb i konflikt

Ikke nogen ønskeposition
Ifølge arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen, er det ikke det allerbedste scenarie for Sophie Løhde og regeringen i de afsluttende forhandlinger. 

”Det er kritisk for hende og Venstre. Tallene siger jo meget klart, at Venstre vil blive straffet for en konflikt, så det her kan få taburetterne til at vælte under Løkke-regeringen”, siger han til BT 

Han mener, at lønmodtagerne under den nuværende højkonjunktur har høje forventninger til løn- og arbejdsvilkår. Det betyder, at hvis der kommer et regeringsindgreb i en storkonflikt, vil forventningspresset fra de offentligt ansatte gøre det tæt på umuligt for Løkke-regeringen at formulere et regeringsindgreb, der stiller vælgerne tilfredse.

Efter at forligsmand Mette Christenen tirsdag valgte at udsætte konflikten med yderligere 14 dage, blev en eventuel strejke samtidig udskudt til 6. maj og en mulig lockout til 12. maj.

Forligsmanden kan imidlertid vælge at afbryde forhandlingerne inden de 14 dage er gået, hvis hun ikke kan se muligheden for et forlig. I så fald bryder både strejken og lockouten ud fem dage efter, at hun har erklæret sammenbrud.