Økonomiprofessor: Dansk fagbevægelse skal vågne op og kæmpe for borgerløn
© Arbejdermuseet
De løstansatte er begyndt at sige fra, og 2018 kan blive et vendepunkt. Men det kræver fx, at den danske fagbevægelse vågner og begynder at kæmpe for borgerløn, siger den anerkendte økonomiprofessor Guy Standing.
”Fagbevægelsen har fejlet, fordi den ikke formår at nå ud til prekariatet”.
Sådan lød det fra den engelske økonom og professor i udviklingsstudier, Guy Standing, under konferencen ’Når arbejdet bliver usikkert’, der for nylig blev afholdt af Selskabet for Arbejderhistorie.
Som en af hovedtalerne stod Guy Standing på podiet og adresserede en fyldt festsal, der var flankeret af de karakteristiske røde faner på Arbejdermuseet. Den tidligere arbejderforsamlingsbygning var den oplagte arena, for professoren havde netop en høne at plukke med fagbevægelsen, som han mener, svigter det voksende prekariat.
”De her mennesker lever konstant på grænsen af gæld. For de er hverken sikret pension eller barsel, og hvis de fx kommer ud for et uheld, rammes af sygdom eller bliver gravide, så er der ikke hjælp at hente”, sagde Guy Standing, der til daglig underviser på University of London.
Den anerkendte professor populariserede begrebet ’prekariat’ med bogen The Precariat og senere A Precariat Charter. Udtrykket er en sammentrækning af ordene prekær, der betyder usikker eller vanskelig – og proletariat, der i marxistisk teori henviser til en klasse, der er ejendomsløs og derfor må sælge sit eneste aktiv, sin arbejdskraft.
Økonomiprofessor Guy Standing. Foto: Arbejdermuseet
Tilbage til 1800-tallet
Guy Standing understregede derfor, at der er tale om ”en ny klasse, der er kvalitativ anderledes end tidligere klasser.” Udtrykket bruges om en ny voksende sociale klasse, der arbejder og lever under usikre vilkår med skiftende midlertidige ansættelser, og udtrykket tæller alt fra akademikere, ufaglærte og kunstnere til migrantarbejdere, freelancere og projektansatte.
Konferencens anden hovedtaler var imidlertid Niels Jul Nielsen, der er lektor i etnologi på Københavns Universitet. Lektoren har beskæftiget sig med industrisamfundets etablering og udvikling gennem det 20. århundrede og gav derigennem et historisk oprids af prekariatet. Og i den kontekst var den prekære tilstand altså ikke nyt.
”Vi står i dag overfor nogle af de samme udfordringer, som man stod med i 1800-tallet. Det er disse arbejdsforhold, som fagbevægelsen netop var med til at sikre. Men nu er forhold, der tidligere var sikret præget af usikkerhed – de er blevet prekære”, sagde Niels Jul Nielsen.
”I dag er en stor gruppe mennesker igen kastet ud i usikkerhed og vilkårlighed. Det er kerneproblemet. Vi står vi i en situation, hvor vi igen skal finde ud af, hvordan vi kan inddæmme prekariatet”, fortsatte lektoren.
Et skizofrent land
Og den boldgade fortsatte Guy Standing i med en lettere løftet pegefinger til den nutidige fagbevægelse. For en af de store udfordringer i en tid, hvor arbejdsmarkedet bliver mere og mere usikkert, er at fagbevægelsen hviler for tungt på tidligere sejre.
”Fortidens succeser skal blive i fortiden. Vi er i en ny virkelighed, og fagbevægelsen har endnu ikke formået at nå ud til prekariatet med progressive løsninger for fremtidens arbejdsmarked”, sagde han.
Netop de tidligere kampe, som er ”alt det Socialdemokratiet engang kæmpede for” har, ifølge Guy Standing, været med til at skabe et ”dansk hovmod”. Og hovmod står netop for fald.
”Fagbevægelsen skal simpelthen blive bedre til at lytte til prekariatet. For hvorfor er det egentlig, at de ikke vil fagbevægelsen,” spurgte Guy Standing og fortsatte:
”Når jeg taler med politikere, lyder det som om, alt går fint. Men jeg modtager også masser af mails fra vrede og frustrerede danskere, der er en del af prekariatet. Og imens taler fagforeningsledere om en dansk konsensus. Der er nærmest en slags skizofreni i det her land.”
Værdighed og frihed
Konferencen bød ikke på nogen snuptagsløsninger på prekariseringen af arbejdsmarkedet, men Guy Standing havde to opråb til både fagbevægelsen og prekariatet. Fagbevægelsen skulle være mere åbne overfor ideen om borgerløn – en universel basisindkomst, hvor alle borgere får et fast beløb fra staten, uanset om de i arbejde eller ej.
”Det ville give prekariatet værdighed, rettigheder og frihed”, sagde professoren og tilføjede, at nogle af de største modstandere af ideen om borgerløn netop havde været fagforeningsledere.
”De frygter, at folk ikke længere vil melde sig ind i fagforeninger, hvis borgerløn bliver indført. Men det tror jeg ikke på. Når folk har gode, stabile vilkår, rettigheder og føler sig hørt, så er de mere motiveret til at organisere dig”, sagde han.
Til prekariatet havde han disse ord: ”Vi lever i en spændende tid. Prekariatet mærker en voksende trang til at sige fra. Og hvis de finder ud af at organisere sig og stå sammen, så kan de virkelig skabe forandring. Måske bliver 2018 et vendepunkt.”