Medieforskere: Nyt medieudspil vil svække Public Service
© Gestur Leó Gíslason
Regeringen er i sit udspil til et nyt medieforlig klar til at reducere DR med 20 procent. Det svarer til 700 millioner kroner. Det vil formentlig betyde afskedigelser af 700-800 personer og give langt mindre public service, advarer medieforskere.
Onsdag eftermiddag fremlagde kulturminister Mette Bock (LA) regeringens udspil til et nyt medieforlig. Og som der de seneste uger er gisnet om, er der lagt op til store besparelser på især DR.
20 procent skal DR reduceres med. Det svarer til omkring 700 mio. kroner, og det vil få store konsekvenser for både DR og public service, som vi kender det, påpeger medieforskere.
"Dette er helt klar en svækkelse af samfundets indsats indenfor public service-området", siger Lars Kabel som er medieforsker på Dansk Medie- og Journalisthøjskole.
"Vi får i stadig højere grad brug for en stærk og troværdig portal og kanal, hvor alle typer af public service kan findes, så det er meget problematisk at svække DR i denne situation", siger Lars Kabel.
En reducering af DR med 20 procent får store konsekvenser for både public service, men også for DR som virksomhed, forklarer Henrik Søndergaard, som er medieforsker på Københavns Universitet.
"Når man laver DR mindre, rammer man kernen i vores public service-system. Disse besparelser svarer til formentlig 25 procent på programbudgettet og vil betyde, at formentlig 700-800 personer skal afskediges. Det arbejde får man jo ikke bare andre steder fra. Så det bliver et mærkbart mindre DR, og det vil på sigt give DR færre lyttere og brugere", siger Henrik Søndergaard og understreger:
"Det er jo regeringens intention, at DR skal være mindre og mindre populær”.
Mere balance mellem statsligt og privat indhold
Ud over besparelser på 20 procent i DR foreslår regeringen i sit medieudspil også besparelser på 33 procent på Radio 24Syv over fem år, og TV2’s regioner skal skæres med to procent om året i fem år.
Til gengæld vil regeringen putte flere penge i public service puljen, som i 2023 vil være på 220 mio. kr. DR vil ikke få adgang til at søge penge fra puljen.
En bedre balance mellem de statsejede og private medier er vigtig, påpegede kulturminister Mette Bock (LA) på onsdagens pressemøde i Kulturministeriet.
"Der er kommet et meget større udbud af medier. En væsentlig præmis i medieudspillet er, at der produceres mere dansk indhold end nogensinde. Mediekrisen er derfor primært en distributionskrise. For det er ikke godt nok, at der produceres godt indhold, hvis det ikke bruges", siger Mette Bock.
Kulturministeren ønsker, at DR skal åbne sig mere. Derfor skal DR’s samarbejde med andre medier styrkes.
"Vi ønsker et samarbejde mellem DR og private medier, hvor en del af public service afsættes i en privat pulje, og DR’s indhold skal gøres mere tilgængeligt på andres platforme. Vi ønsker at skubbe DR’s indhold ud på de platforme, hvor borgerne er", siger Mette Bock og understreger:
"Vi har den tilgang, at godt, troværdigt indhold ikke er garanteret med statsligt indhold".
Hvorfor ikke flere penge til DR?
Medieretningen mod mere privatisering vil ifølge Henrik Søndergaard gå ud over public service.
"Regeringen ønsker mindre stat og mere marked. Det meget svært at få mindre stat og mere marked, uden det giver mindre public service, selvom intentionen måske ikke er det”, siger Henrik Søndergaard.
Heller ikke Lars Kabel tror på kausaliteten, at en svækkelse af de statslige medier vil styrke public service hos de private medier, for det har forskningen afvist.
"Jeg mener, at dette er en mediepolitik og et oplæg, som ikke i tilstrækkelig grad gennemtænker, hvordan det nye mediesystem fungerer i et samfund som vores, og hvor vigtigt public service er som fænomen", siger Lars Kabel.
Henrik Søndergaard forklarer, at DR i dag er indrettet, så der er noget for alle. Det kræver i dag rigtig mange kanaler, fordi folk og folks medieforbrug er så fragmenteret.
"Man kunne jo sagtens argumentere for, at DR fylder for lidt, når fx Netflix. Google og HBO i dag har fået så stort gennemslag i befolkningen. Men den slags overvejelser findes ikke længere i Danmark", siger Henrik Søndergaard.
"Bliver vi løbet over ende, og har vi en stor generationskløft i medieforbruget, er svaret ikke nedskæringer. Så burde man putte flere penge i DR eller lave lave en ny statslig, slagskraftig supertanker, hvor man samlede kræfterne. I stedet ønsker man at sprede kræfterne ud på flere og flere".
"Dette er helt klar en svækkelse af samfundets indsats indenfor public service-området", siger Lars Kabel som er medieforsker på Dansk Medie- og Journalisthøjskole.
"Vi får i stadig højere grad brug for en stærk og troværdig portal og kanal, hvor alle typer af public service kan findes, så det er meget problematisk at svække DR i denne situation", siger Lars Kabel.
En reducering af DR med 20 procent får store konsekvenser for både public service, men også for DR som virksomhed, forklarer Henrik Søndergaard, som er medieforsker på Københavns Universitet.
"Når man laver DR mindre, rammer man kernen i vores public service-system. Disse besparelser svarer til formentlig 25 procent på programbudgettet og vil betyde, at formentlig 700-800 personer skal afskediges. Det arbejde får man jo ikke bare andre steder fra. Så det bliver et mærkbart mindre DR, og det vil på sigt give DR færre lyttere og brugere", siger Henrik Søndergaard og understreger:
"Det er jo regeringens intention, at DR skal være mindre og mindre populær”.
Mere balance mellem statsligt og privat indhold
Ud over besparelser på 20 procent i DR foreslår regeringen i sit medieudspil også besparelser på 33 procent på Radio 24Syv over fem år, og TV2’s regioner skal skæres med to procent om året i fem år.
Til gengæld vil regeringen putte flere penge i public service puljen, som i 2023 vil være på 220 mio. kr. DR vil ikke få adgang til at søge penge fra puljen.
En bedre balance mellem de statsejede og private medier er vigtig, påpegede kulturminister Mette Bock (LA) på onsdagens pressemøde i Kulturministeriet.
"Der er kommet et meget større udbud af medier. En væsentlig præmis i medieudspillet er, at der produceres mere dansk indhold end nogensinde. Mediekrisen er derfor primært en distributionskrise. For det er ikke godt nok, at der produceres godt indhold, hvis det ikke bruges", siger Mette Bock.
Kulturministeren ønsker, at DR skal åbne sig mere. Derfor skal DR’s samarbejde med andre medier styrkes.
"Vi ønsker et samarbejde mellem DR og private medier, hvor en del af public service afsættes i en privat pulje, og DR’s indhold skal gøres mere tilgængeligt på andres platforme. Vi ønsker at skubbe DR’s indhold ud på de platforme, hvor borgerne er", siger Mette Bock og understreger:
"Vi har den tilgang, at godt, troværdigt indhold ikke er garanteret med statsligt indhold".
Hvorfor ikke flere penge til DR?
Medieretningen mod mere privatisering vil ifølge Henrik Søndergaard gå ud over public service.
"Regeringen ønsker mindre stat og mere marked. Det meget svært at få mindre stat og mere marked, uden det giver mindre public service, selvom intentionen måske ikke er det”, siger Henrik Søndergaard.
Heller ikke Lars Kabel tror på kausaliteten, at en svækkelse af de statslige medier vil styrke public service hos de private medier, for det har forskningen afvist.
"Jeg mener, at dette er en mediepolitik og et oplæg, som ikke i tilstrækkelig grad gennemtænker, hvordan det nye mediesystem fungerer i et samfund som vores, og hvor vigtigt public service er som fænomen", siger Lars Kabel.
Henrik Søndergaard forklarer, at DR i dag er indrettet, så der er noget for alle. Det kræver i dag rigtig mange kanaler, fordi folk og folks medieforbrug er så fragmenteret.
"Man kunne jo sagtens argumentere for, at DR fylder for lidt, når fx Netflix. Google og HBO i dag har fået så stort gennemslag i befolkningen. Men den slags overvejelser findes ikke længere i Danmark", siger Henrik Søndergaard.
"Bliver vi løbet over ende, og har vi en stor generationskløft i medieforbruget, er svaret ikke nedskæringer. Så burde man putte flere penge i DR eller lave lave en ny statslig, slagskraftig supertanker, hvor man samlede kræfterne. I stedet ønsker man at sprede kræfterne ud på flere og flere".
