Hvad er forskellen på en overenskomstaftale og en latte macchiato?
Af
Troels Kølln
Dansk Magisterforening kørte i morges 10 grønne kaffevogne ud rundt om i landet. Målet: En snak om, hvorfor overenskomstforhandlingerne er så vigtige. Metoden: Baristakaffe til at holde dampen oppe.
Rygterne om overenskomstforhandlingerne svirrer, ikke bare i medierne, men også her på den solrige plads foran Trekroner Station.
En rødklædt journaliststuderende er overbevist om, at parterne i kommuner og regioner er nået til enighed, mens staten halter.
”De har allerede nået hinanden. Det er det, jeg hører inside. Staten er problemet”.
”Nej-nej, det er da kommunerne, der ikke har en aftale på plads,” indvender en veninde.
En helt tredje ven i afbleget cowboytøj og smøg i mundvigen bryder pludselig ind.
”Så vidt jeg har forstået, så er forskellen den, at caffe latte er med én del varm mælk, én del kaffe og én del steamed mælk! Nej, vent… er det macchiato?”
Dansk Magisterforening har i dag trillet baristaer ud med små grønne vogne 10 forskellige steder i landet. Blandt andet her i Trekroner tæt på Roskilde Universitet, hvor tillidsrepræsentant og lektor på Institut for lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, er dukket tidligt op for at tale OK18 med de forbipasserende, der siger ja til en gratis konfliktkaffe.
Tidligere på dagen skrev Politiken, at ”kilder på begge sider af forhandlingsbordet” har oplyst, at de statslige arbejdsgivere nu gerne vil skrive den betalte frokostpause ind i overenskomsterne mod at få større fleksibilitet i form af flere lokal lønaftale. Overskriften på artiklen: Musketereden blokerede for midnatsaftale.
Den slags spekulationer ignorer Kristian Syberg imidlertid.
”Vi ved alle, at det er rent strategisk og et spørgsmål om at positionere sig i offentligheden. Der er en grund til, at det bliver lækket – vi ved bare ikke, hvad den er. Så det er sådan, jeg forholder mig til det”, sagde han.
På den måde er han på linje med DM-formand Camilla Gregersen, der opfordrer til, at ”man ikke tror på alt det spin, som der lanceres i medierne i disse dage”.
Lidt til at holde dampen oppe
Med jævne mellemrum spytter den mørke stationstunnel bunker af mennesker ud på den lille grå plads. Kaffevognen er placeret over for en trækasse med brugte bøger, hvor byttevenlige sjæle kan vælge mellem titler som Dynamisk kompetenceudvikling og Dræberhunden Cujo.
Kristian Syberg har i solens anledning suppleret de grønne cargoshorts med et par mørke solbriller. ”Jeg bliver jo blændet bare af at se på mine blege ben”, griner han – en joke, der er lige så sand hver eneste forår.
Han er dukket tidligt op for at kunne tale med de forbipasserende, men ellers er det svært at få tid til meget fagligt arbejde under konflikten, fortæller han.
”Vi er så pressede i forvejen – vi arbejder jo mindst 45 timer om ugen bare for at lave det, der er absolut must do – så der er ikke meget tid til at lave faglige aktioner. Folks time slots er fyldt helt ud,”, siger han.
”Men vi har arrangeret et stormøde fredag – og det synes jeg stadig er aktuelt, selv om forhandlingerne ser ud til at nærme sig en afslutning. Det her er en oplagt anledning til at tage de dybere diskussioner af, hvad den danske model betyder for os, og hvad det faglige fællesskab kan gøre”.
Og da overenskomstforhandlingerne begyndte at vise tegn på konflikt, var der da også enkelte kolleger, som brokkede sig lidt i krogene, fortæller han.
”I starten var det fra nogle lidt sådan: Hvorfor skal vi nu spilde tiden på det her? Kan vi ikke bare få lov til at gøre vores arbejde? Men det er fuldstændig vendt nu. Alle er med ombord og forstår, hvorfor det er så vigtigt, at vi kæmper for en ordentlig aftale”, fortæller han om stemningen blandt kollegerne.
Så sætter han igen en samtale i gang med et par studerende, der står i kø til kaffe. Det er svært at få et entydigt billede af, hvordan de studerende forholder sig til konflikten. Nogle ”har aldrig mødt nogen, der turde sige, at de holdt med arbejdsgiverne” – andre fortæller om frustrationer og bekymringer om eksamen.
”Vi bliver bachelorer til sommer, så det er virkelig… altså dårlig timing. Der er mange, der ikke forstår, hvad det er, der er så vigtigt, at det skal sætte alt i stå,” siger en kvinde i flagrende nederdel, før hun sætter sig op på en cykel med fuldkornskiks i cykelkurven og en grøn mælkekasse på bagsmækken.
”Vi stresser meget over ting, der ikke nødvendigvis bliver til noget. Det er lidt svært,” siger kammeraten og træder i pedalerne, ”men nu har vi da noget til at holde dampen oppe”.
En rødklædt journaliststuderende er overbevist om, at parterne i kommuner og regioner er nået til enighed, mens staten halter.
”De har allerede nået hinanden. Det er det, jeg hører inside. Staten er problemet”.
”Nej-nej, det er da kommunerne, der ikke har en aftale på plads,” indvender en veninde.
En helt tredje ven i afbleget cowboytøj og smøg i mundvigen bryder pludselig ind.
”Så vidt jeg har forstået, så er forskellen den, at caffe latte er med én del varm mælk, én del kaffe og én del steamed mælk! Nej, vent… er det macchiato?”
Dansk Magisterforening har i dag trillet baristaer ud med små grønne vogne 10 forskellige steder i landet. Blandt andet her i Trekroner tæt på Roskilde Universitet, hvor tillidsrepræsentant og lektor på Institut for lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, er dukket tidligt op for at tale OK18 med de forbipasserende, der siger ja til en gratis konfliktkaffe.
Tidligere på dagen skrev Politiken, at ”kilder på begge sider af forhandlingsbordet” har oplyst, at de statslige arbejdsgivere nu gerne vil skrive den betalte frokostpause ind i overenskomsterne mod at få større fleksibilitet i form af flere lokal lønaftale. Overskriften på artiklen: Musketereden blokerede for midnatsaftale.
Den slags spekulationer ignorer Kristian Syberg imidlertid.
”Vi ved alle, at det er rent strategisk og et spørgsmål om at positionere sig i offentligheden. Der er en grund til, at det bliver lækket – vi ved bare ikke, hvad den er. Så det er sådan, jeg forholder mig til det”, sagde han.
På den måde er han på linje med DM-formand Camilla Gregersen, der opfordrer til, at ”man ikke tror på alt det spin, som der lanceres i medierne i disse dage”.
Lidt til at holde dampen oppe
Med jævne mellemrum spytter den mørke stationstunnel bunker af mennesker ud på den lille grå plads. Kaffevognen er placeret over for en trækasse med brugte bøger, hvor byttevenlige sjæle kan vælge mellem titler som Dynamisk kompetenceudvikling og Dræberhunden Cujo.
Kristian Syberg har i solens anledning suppleret de grønne cargoshorts med et par mørke solbriller. ”Jeg bliver jo blændet bare af at se på mine blege ben”, griner han – en joke, der er lige så sand hver eneste forår.
Han er dukket tidligt op for at kunne tale med de forbipasserende, men ellers er det svært at få tid til meget fagligt arbejde under konflikten, fortæller han.
”Vi er så pressede i forvejen – vi arbejder jo mindst 45 timer om ugen bare for at lave det, der er absolut must do – så der er ikke meget tid til at lave faglige aktioner. Folks time slots er fyldt helt ud,”, siger han.
”Men vi har arrangeret et stormøde fredag – og det synes jeg stadig er aktuelt, selv om forhandlingerne ser ud til at nærme sig en afslutning. Det her er en oplagt anledning til at tage de dybere diskussioner af, hvad den danske model betyder for os, og hvad det faglige fællesskab kan gøre”.
Og da overenskomstforhandlingerne begyndte at vise tegn på konflikt, var der da også enkelte kolleger, som brokkede sig lidt i krogene, fortæller han.
”I starten var det fra nogle lidt sådan: Hvorfor skal vi nu spilde tiden på det her? Kan vi ikke bare få lov til at gøre vores arbejde? Men det er fuldstændig vendt nu. Alle er med ombord og forstår, hvorfor det er så vigtigt, at vi kæmper for en ordentlig aftale”, fortæller han om stemningen blandt kollegerne.
Så sætter han igen en samtale i gang med et par studerende, der står i kø til kaffe. Det er svært at få et entydigt billede af, hvordan de studerende forholder sig til konflikten. Nogle ”har aldrig mødt nogen, der turde sige, at de holdt med arbejdsgiverne” – andre fortæller om frustrationer og bekymringer om eksamen.
”Vi bliver bachelorer til sommer, så det er virkelig… altså dårlig timing. Der er mange, der ikke forstår, hvad det er, der er så vigtigt, at det skal sætte alt i stå,” siger en kvinde i flagrende nederdel, før hun sætter sig op på en cykel med fuldkornskiks i cykelkurven og en grøn mælkekasse på bagsmækken.
”Vi stresser meget over ting, der ikke nødvendigvis bliver til noget. Det er lidt svært,” siger kammeraten og træder i pedalerne, ”men nu har vi da noget til at holde dampen oppe”.
