Holbæk øremærker konfliktkroner til velfærd
© Holbæk Kommune
Af
Troels Kølln
Ved lockout vil Holbæk Kommune spare op til 2,9 millioner kroner om dagen. De penge har kommunens økonomiudvalg nu besluttet at øremærke til de områder, de bliver sparet på. Et politisk signal om, at man ikke er glad for udsigten til konflikt, mener forsker.
Holbæk Kommune er den af landets kommuner med færrest penge i kommunekassen per borger. Alligevel skal de penge, som kommunen vil spare på løn under en strejke eller lockout, ikke bruges til at rette op på den skrantende økonomi, men på velfærd. Det vedtog et enigt økonomiudvalg i Holbæk Kommune torsdag morgen. Tidligere har blandt andet også Ishøj, Albertslund og København meldt ud, at de vil øremærke sparet løn til velværd.
”Vi har besluttet, at hvis der kommer en konflikt, så skal de sparede lønkroner først og fremmest gå til at dække de huller, der er i velfærden – hvad end det er rengøring eller mere undervisning i skolerne”, siger byrådsmedlem i Holbæk Kommune Karen Thestrup Clausen (EL), der oprindeligt stillede forslaget.
Ved strejke vil Holbæk Kommune spare lønudgifter på op til 502.000 kroner om dagen. Ved lockout vil besparelsen nå op til 2.925.000 kroner om dagen, skriver kommunens adm. direktør, Rasmus Bjerregaard. Han havde indstillet, at de sparede lønkroner ”tilgår kommunens buffer til uforudsete udgifter og merprovenuet kan herefter anvendes til tværgående prioritering”.
Men økonomiudvalget har altså i stedet besluttet, at pengene skal forblive på de områder, som de bliver sparet på. Der er dog ingen konkret plan for, hvordan pengene skal fordeles, siger Karen Thestrup Clausen.
”Vi kan ikke efter konflikten passe nogle børn, der ikke er blevet passet, så det giver ikke umiddelbart mening at bruge pengene på pædagogtimer bagefter. Så hvordan det konkret skal udmøntes, det må vi slås om bagefter”, siger Karen Thestrup Clausen, der udover sit byrådshverv arbejder som folkeskolelærer på Skovvejens Skole.
Forsker: Det handler om signalet
Beslutningen handler kun delvist om, at konflikten skal ramme borgerne mindst muligt, vurderer kommunalforsker Roger Buch. Det er også et politisk signal til vælgerne.
”Man hører i debatten ofte, at kommunerne faktisk gerne vil have en konflikt, fordi de sparer en masse penge. Det her kan ses som en måde at imødegå den kritik på. De lokale politikere signalerer, at de ikke er glade for situationen”, siger Roger Buch.
Det er nemlig svært for kommunen at beslutte mere præcist, hvordan eventuelle besparelser skal bruges konkret, pointerer han.
”Det vil være meget forskelligt fra område til område, hvor let eller svært det er at give borgerne den service tilbage, som de har mistet. Du kan jo ikke gøre rent eller passe børn med tilbagevirkende kraft – til gengæld kan du godt give skolebørnene mere undervisning. Der er mange praktiske spørgsmål, som vil tage tid at afklare”, siger Roger Buch.
Store forskelle fra kommune til kommune
Ishøj, Albertslund og Københavns kommuner har vedtaget lignende beslutninger, mens for eksempel Kolding Kommune først vil tage stilling, hvis konflikten bliver en realitet.
Der vil i det hele taget være store forskelle på, hvordan de enkelte kommuner håndterer situationen, bemærker Roger Buch.
”For en kommune, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, kan det være mere fristende at smide besparelserne i den store kommunekasse. For særligt de mere velstillede kommuner kan det være vigtigere at vise, at man ikke spekulerer i en konflikt”, siger Roger Buch.
En række fagforbund har med Akademikerne i spidsen desuden stillet borgerforslaget ”Send konfliktpengene tilbage til velfærden”. Her foreslås det, at de penge, som det offentlige sparer på lønudgifter i forbindelse med strejke og lockout, skal føres tilbage til de arbejdspladser, der sparer lønnen. Forslaget har lige nu cirka 38.000 underskrevne støtter. Hvis 50.000 personer med stemmeret til folketingsvalg støtter et borgerforslag, kan det blive fremsat i Folketinget.
Derfor glæder DM-formand Camilla Gregersen sig over Holbæk Kommunes beslutning.
"Arbejdsgiverne skal ikke kunne spekulere i, at en mulig lockout vil give en besparelse for kommunekassen – og det er baggrunden for det borgerforslag, vi har lagt frem. Jeg er rigtig tilfreds med, at en række kommuner, herunder Holbæk, bakker op om forslaget med politisk handling", siger hun.
”Vi har besluttet, at hvis der kommer en konflikt, så skal de sparede lønkroner først og fremmest gå til at dække de huller, der er i velfærden – hvad end det er rengøring eller mere undervisning i skolerne”, siger byrådsmedlem i Holbæk Kommune Karen Thestrup Clausen (EL), der oprindeligt stillede forslaget.
Ved strejke vil Holbæk Kommune spare lønudgifter på op til 502.000 kroner om dagen. Ved lockout vil besparelsen nå op til 2.925.000 kroner om dagen, skriver kommunens adm. direktør, Rasmus Bjerregaard. Han havde indstillet, at de sparede lønkroner ”tilgår kommunens buffer til uforudsete udgifter og merprovenuet kan herefter anvendes til tværgående prioritering”.
Men økonomiudvalget har altså i stedet besluttet, at pengene skal forblive på de områder, som de bliver sparet på. Der er dog ingen konkret plan for, hvordan pengene skal fordeles, siger Karen Thestrup Clausen.
”Vi kan ikke efter konflikten passe nogle børn, der ikke er blevet passet, så det giver ikke umiddelbart mening at bruge pengene på pædagogtimer bagefter. Så hvordan det konkret skal udmøntes, det må vi slås om bagefter”, siger Karen Thestrup Clausen, der udover sit byrådshverv arbejder som folkeskolelærer på Skovvejens Skole.
Forsker: Det handler om signalet
Beslutningen handler kun delvist om, at konflikten skal ramme borgerne mindst muligt, vurderer kommunalforsker Roger Buch. Det er også et politisk signal til vælgerne.
”Man hører i debatten ofte, at kommunerne faktisk gerne vil have en konflikt, fordi de sparer en masse penge. Det her kan ses som en måde at imødegå den kritik på. De lokale politikere signalerer, at de ikke er glade for situationen”, siger Roger Buch.
Det er nemlig svært for kommunen at beslutte mere præcist, hvordan eventuelle besparelser skal bruges konkret, pointerer han.
”Det vil være meget forskelligt fra område til område, hvor let eller svært det er at give borgerne den service tilbage, som de har mistet. Du kan jo ikke gøre rent eller passe børn med tilbagevirkende kraft – til gengæld kan du godt give skolebørnene mere undervisning. Der er mange praktiske spørgsmål, som vil tage tid at afklare”, siger Roger Buch.
Store forskelle fra kommune til kommune
Ishøj, Albertslund og Københavns kommuner har vedtaget lignende beslutninger, mens for eksempel Kolding Kommune først vil tage stilling, hvis konflikten bliver en realitet.
Der vil i det hele taget være store forskelle på, hvordan de enkelte kommuner håndterer situationen, bemærker Roger Buch.
”For en kommune, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, kan det være mere fristende at smide besparelserne i den store kommunekasse. For særligt de mere velstillede kommuner kan det være vigtigere at vise, at man ikke spekulerer i en konflikt”, siger Roger Buch.
En række fagforbund har med Akademikerne i spidsen desuden stillet borgerforslaget ”Send konfliktpengene tilbage til velfærden”. Her foreslås det, at de penge, som det offentlige sparer på lønudgifter i forbindelse med strejke og lockout, skal føres tilbage til de arbejdspladser, der sparer lønnen. Forslaget har lige nu cirka 38.000 underskrevne støtter. Hvis 50.000 personer med stemmeret til folketingsvalg støtter et borgerforslag, kan det blive fremsat i Folketinget.
Derfor glæder DM-formand Camilla Gregersen sig over Holbæk Kommunes beslutning.
"Arbejdsgiverne skal ikke kunne spekulere i, at en mulig lockout vil give en besparelse for kommunekassen – og det er baggrunden for det borgerforslag, vi har lagt frem. Jeg er rigtig tilfreds med, at en række kommuner, herunder Holbæk, bakker op om forslaget med politisk handling", siger hun.
