Frokostkrigen for begyndere

Allerede i oktober måned sidste år luftede fagforeningsfolk og eksperter de første bekymringer for, hvor svære forårets overenskomstforhandlinger kunne blive.

Anledningen var et brev fra Moderniseringsstyrelsens vicedirektør Linda Nordstrøm, der meddelte de faglige organisationer, at styrelsen betragter den betalte frokostpause som en kutyme og ikke en del af overenskomstaftalen med de statsansatte.

Et halvt år tidligere, i februar 2017, havde tre højesteretsdommere i en faglig voldgift slået fast, at de ansatte i DR måtte beholde deres betalte frokostpause, og at den kun kan fjernes i forbindelse med en overenskomstforhandling.

Moderniseringsstyrelsen mente ikke, at samme forhold gør sig gældende for statens ansatte. Om baggrunden for brevet har Linda Nordstrøm siden forklaret i Avisen.dk, at:

”Hvis vi bliver ved med at holde vores mund, så vil nogle til sidst kunne sige: Hvorfor sagde I det ikke? Når I ikke har sagt det, så kan I ikke mene det”.

Forringede vilkår ind ad bagdøren
DM’s formand analyserede Moderniseringsstyrelsens udmelding lidt anderledes:

”Staten forsøger at få medarbejderne til at arbejde flere timer for de samme penge. Den slags ønsker hører hjemme på forhandlingsbordet”, sagde Camilla Gregersen til akademikerbladet.dk.

Hun fik med det samme opbakning fra Flemming Vinther, der står i spidsen for overenskomstforhandlingerne i staten.
Han så udspillet som statens forsøg på at snige endnu en forringelse af medarbejdernes vilkår ind ad bagdøren:

 ”Jeg kan slet ikke se vores medlemmer stemme ja til en ny OK, hvor frokostpausen ikke skulle være en del af OK, og dermed altså takke ja til 2,5 timers merarbejde om ugen uden løn”, sagde Flemming Vinther i november.

Innovationsminister Sophie Løhde forsøgte at berolige fagbosserne.
”Vi vil ikke afskaffe den betalte spisepause – det vil jeg gerne understrege”, sagde Løhde til Altinget.

Så vidt hun vidste, var der ingen statslige arbejdspladser, der havde opsagt eller havde planer om at opsige spisepausen.
  
”Derfor er det også fuldstændigt useriøst, når nogen hævder, at regeringen vil tage den arbejdsgiverbetalte spisepause fra medarbejderne i staten,” sagde Sophie Løhde til Altinget.

Ikke Michael Zieglers kop te
Beregninger, som DA i november spillede ind med som opvarmning til overenskomstforhandlingerne, viste, at staten kunne spare fem milliarder og undvære 46.000 ansatte, hvis den betalte frokostpause blev fjernet.

”Når vi øger arbejdstiden for offentligt ansatte, skal der færre offentligt ansatte til at udføre de samme opgaver. Det vil sige, at der vil være folk, som der ikke længere er brug for, og de finder så arbejde i den private sektor”, forklarede specialkonsulent Thomas Nyvang Dalgaard, der lavet analysen, til Magisterbladet i november 2017.

DA´s beregninger fik AC til at grave dybt i arkiverne. Fem eksempler på tidligere aftaler imellem arbejdsgiver og ansatte i staten blev taget med på et møde med innovationsministeren.

”Vi er nødt til at vide, om ministeren står bag embedsmændene, når de ikke mener, at den betalte frokostpause er en del af overenskomsten. Hvis vi skal have ordentlige statslige arbejdspladser, så skal vi også have anerkendelse for vores indsats. I stedet oplever vi, at vores arbejdsvilkår er under angreb på alle mulige lumske måder”, forklarede formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard, til Politiken.

Mødet dæmpede ikke bekymringen, heller ikke selvom KL´s chefforhandler Michael Ziegler slog fast, at en fjernelse af frokostpausen ikke var hans kop te.

”At gå DA´s vej ville for store grupper af vores ansatte skabe en retstilstand, som vi ikke har brug for. Vores arbejdsmarked er anderledes og derfor har den slags trylleløsninger ikke meget værdi i mine øjne. Det ville være et kæmpe selvmål”, sagde Michael Ziegler.

På linje med massageordning
Imens regnestykkerne føg, bragte Magisterbladet en temperaturmåling på befolkningens holdning til den betalte frokostpause. 

Målingen, foretaget af Gallup, viste overvældende opbakning. 65 pct. af danskerne finder det helt eller overvejende rimeligt, at statsansatte har en halv times betalt frokostpause.

Kutyme eller overenskomstret – definitionen er vigtig for overenskomstforhandlingerne, lød det allerede i marts fra Mikkel Mailand, der er forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

”Hvis den betalte frokostpause er en del af overenskomsten, så kan arbejdsgiverne kun fjerne den ved en forhandling. Og hvis det er en kutyme, som de statslige arbejdsgivere mener, det er, så kan den fjernes uden forhandling. Du kan behandle den som et personalegode - som fx en massageordning”, sagde Mikkel Mailand i Akademikerbladet.dk.

Et spørgsmål uden for konfliktretten
I stedet for at smide frokostpausen ud af overenskomstforhandlingerne, inviterede arbejdsgiverne konflikten inden for:
”Der er sket det i processen, at arbejdsgiverne nu forholder sig til kravet, som var det et interessespørgsmål. De beder om at få en modydelse for at give køb på den betalte frokostpause. De har accepteret pausen som en del af spillet”, forklarer Mikkel Mailand i dag i Berlingske.

I samme artikel siger Flemming Ibsen, at der nu kan køres konflikt på spørgsmålet, selvom der i princippet ikke er konfliktret på det.
”Det er besynderligt at skulle kastes ud i storkonflikt over et fortolkningsspørgsmål”, påpeger Flemming Ibsen over for Berlingske.