Ekspert: Spisepausen bliver taget ud af et kommende mæglingsforslag
© Caroline Atwood on Unsplash
Man kan ikke konflikte på spisepausen, for den handler om en fortolkning af overenskomsten. Det mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, som forudser en mæglingsskitse med en lønstigning på omkring otte procent og et kompromis om lærerens arbejdstid.
Forligsmand Mette Christensen indkaldte alle parter på det offentlige område til fælles forhandlinger tirsdag. Når de er færdige, fremlægger hun en mæglingsskitse for hele området, forudser arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, som giver et bud på, hvad mæglingsskitsen kan indeholde.
Han regner ikke med, at lønnen bliver det store problem, da mæglingsskitsen formentlig vil indeholde en lønramme i nærheden af de otte procent.
”Det må formodes at være tilfredsstillende, for man har jo også reguleringsordningen”, siger Flemming Ibsen, som hentyder til den ordning, der sørger for at en eventuel forskel mellem offentlige og private lønninger bliver reguleret op eller ned med 80 procent af forskellen på den reelle lønstigning og den forhandlede lønstigning.
Spisepausen hører hjemme i arbejdsretten
Til gengæld regner han ikke med, at den betalte spisepause på det statslige område vil være en del af mæglingsskitsen.
”Jeg tror ganske enkelt, forligsmanden vil sige til parterne, at den må de klare i arbejdsretten”, siger Flemming Ibsen, professor emeritus ved Aalborg Universitet og ekspert i arbejdsmarked og overenskomster.
”Og det ved parterne egentlig godt”, mener han, og forklarer, at det er et fortolkningsspørgsmål, om den betalte spisepause er en del af overenskomsten eller ej.
”Derfor skal det afgøres ved en voldgift i arbejdsretten, og derfor er der heller ikke konfliktret på den”, siger han, og mener, det er ejendommeligt, at spisepausen stadig spøger i forhandlingerne.
”Hvis man lavede en konflikt på det, og det endte på Christiansborg, ville Folketinget også sige, at det skulle afgøres i en voldgift”, siger han.
Kompromis om lærernes arbejdstid
Når det handler om den sidste – og måske største knast – lærernes arbejdstid, regner han med, at man vil strikke et kompromis sammen, som formentlig kommer til at dreje sig om kvartalsnormen.
”Lige hvordan, det kommer til at se ud, har jeg ikke noget bud på, for det er et teknisk spørgsmål”, siger Flemming Ibsen, som forudser at presset kommet til at være på skolelærerne, da musketereden ikke kan bære, hvis det i sidste ende er det eneste, der udestår.
Nu eller aldrig
Flemming Ibsen er spændt på, hvad fagbevægelsen vil sige til mæglingsskitsen, som i øvrigt bliver historisk, da man ikke tidligere har kædet hele det offentlige område sammen i en og samme skitse.
”Spørgsmålet er, om parterne nikker ja til det”, siger Flemming Ibsen, som ikke mener, at forligsmanden vil udsætte konflikten med endnu 14 dage, som hun har mulighed for.
”Det er nu eller aldrig, for hun tror næppe, hun kan gøre det bedre”, siger han, og mener, at der derfor hviler et enormt pres på parterne, hvis de siger nej.
”For så får vi storkonflikt”, siger Flemming Ibsen.
Han regner ikke med, at lønnen bliver det store problem, da mæglingsskitsen formentlig vil indeholde en lønramme i nærheden af de otte procent.
”Det må formodes at være tilfredsstillende, for man har jo også reguleringsordningen”, siger Flemming Ibsen, som hentyder til den ordning, der sørger for at en eventuel forskel mellem offentlige og private lønninger bliver reguleret op eller ned med 80 procent af forskellen på den reelle lønstigning og den forhandlede lønstigning.
Spisepausen hører hjemme i arbejdsretten
Til gengæld regner han ikke med, at den betalte spisepause på det statslige område vil være en del af mæglingsskitsen.
”Jeg tror ganske enkelt, forligsmanden vil sige til parterne, at den må de klare i arbejdsretten”, siger Flemming Ibsen, professor emeritus ved Aalborg Universitet og ekspert i arbejdsmarked og overenskomster.
”Og det ved parterne egentlig godt”, mener han, og forklarer, at det er et fortolkningsspørgsmål, om den betalte spisepause er en del af overenskomsten eller ej.
”Derfor skal det afgøres ved en voldgift i arbejdsretten, og derfor er der heller ikke konfliktret på den”, siger han, og mener, det er ejendommeligt, at spisepausen stadig spøger i forhandlingerne.
”Hvis man lavede en konflikt på det, og det endte på Christiansborg, ville Folketinget også sige, at det skulle afgøres i en voldgift”, siger han.
Kompromis om lærernes arbejdstid
Når det handler om den sidste – og måske største knast – lærernes arbejdstid, regner han med, at man vil strikke et kompromis sammen, som formentlig kommer til at dreje sig om kvartalsnormen.
”Lige hvordan, det kommer til at se ud, har jeg ikke noget bud på, for det er et teknisk spørgsmål”, siger Flemming Ibsen, som forudser at presset kommet til at være på skolelærerne, da musketereden ikke kan bære, hvis det i sidste ende er det eneste, der udestår.
Nu eller aldrig
Flemming Ibsen er spændt på, hvad fagbevægelsen vil sige til mæglingsskitsen, som i øvrigt bliver historisk, da man ikke tidligere har kædet hele det offentlige område sammen i en og samme skitse.
”Spørgsmålet er, om parterne nikker ja til det”, siger Flemming Ibsen, som ikke mener, at forligsmanden vil udsætte konflikten med endnu 14 dage, som hun har mulighed for.
”Det er nu eller aldrig, for hun tror næppe, hun kan gøre det bedre”, siger han, og mener, at der derfor hviler et enormt pres på parterne, hvis de siger nej.
”For så får vi storkonflikt”, siger Flemming Ibsen.
