DM deltager for første gang officielt ved 1. maj i Fælledparken
© Jacob Nielsen
En ny bog om hverdagsaktivisme skal få vidensarbejdere til at skabe forandringer. Bogen bliver lanceret til 1. maj i Fælledparken, hvor Dansk Magisterforening for første gang har sin egen stand.
”Overskrifterne kunne godt være lidt mere lette og sexede” lyder det fra en mandlig deltager, og kigger på de andre rundt om bordet.
”Ja, så man ikke kan se, at det er skrevet af magistre,” siger en dame og griner.
Sammen med 14 andre har de meldt sig til workshoppen ’Hverdagsaktivisme’ for at dele deres erfaringer med hverdagsaktivistiske handlinger og samle de bedste eksempler i en håndbog.
Bogen har været undervejs i to år og bliver lanceret på Dansk Magisterforenings stand i dag til 1. maj i Fælledparken i København, hvor man kan komme og snakke med nogle af dem, der har været med til at skrive den, og få gode råd og indspark.
Og det er ikke tilfældigt, at bogen bliver lanceret netop på arbejdernes kampdag:
”Denne her første maj handler for os om at tage magten til sit eget liv tilbage. Vi vil gerne påpege, at det er en fælles sag at skabe et ordentligt arbejdsmarked og fortælle folk, hvordan man kan gøre noget i stedet for bare at være passive,” siger Julia Bjerre Hunt, der er en af initiativtagerne til bogen og formand for bestyrelsen DM Privat og Selvstændige.
Aktivisme kræver nytænkning
Deltagerne på workshoppen har fået udleveret et udkast til håndbogen og er blevet placeret i grupper for at kaste et sidste blik på teksten, inden den skal i trykken.
I én af grupperne sidder Lotte Bælum, der til daglig arbejder som presserådgiver i Sundhedsstyrelsen. Hun er 49 år og har været medlem af Magisterforeningen i mange år, men det er første gang, at hun deltager i et af forbundets arrangementer:
”Jeg tror, vi, vi er mange, der er ved at vågne op af vores tornerosesøvn. Jeg har personligt været meget passiv, men overenskomstforhandlingerne denne her gang har gjort det klart for mig, hvor vigtigt det er, at vi står sammen, hvis vi skal have ændret på noget,” siger Lotte Bælum.
I en anden gruppe sidder 31-årige Josefine Højberg Bitsch, der netop er blevet færdiguddannet som cand. mag i performance design. Hun er her, fordi hun er nysgerrig og gerne vil bidrage til at gøre bogen attraktiv for hendes generation.
” Vi unge vil gerne være med til at skabe forandringer. Men hvis man skal have os med, tror jeg, at det er vigtigt, at man tænker aktivisme og fællesskab ind i en ny tid og præsentere det med humor. Det nytter ikke, hvis man associere det med islandske sweatre og guitar i rundkreds,” siger Josefine Højberg Bitsch.
Deltagere på DMs workshop om hverdagsaktivisme er i gang med at diskutere, hvordan man som vidensarbejder kan være aktivistisk i hverdagen. Foto: Jacob Nielsen.
Unge famler i blinde
Bogen er et forsøg på at tilbyde nogle nye værktøjer, som medlemmer føler, de kan bruge. Og det er nødvendigt, hvis fagbevægelsen skal blive ved med at være relevant for de nye generationer, mener Julia Bjerre Hunt.
”Mange af os unge har aldrig har været i konflikt eller oplevet nogle af de store arbejdskampe. Vi har ikke nogen værktøjskasse, og ved ikke, hvad vi skal gribe til, hvis vi ønsker at protestere over arbejdsforholdene,” siger hun.
Hun tror på, at hverdagsaktivisme er vejen frem. Både i forhold til samfundet, arbejdspladsen og den enkelte, men i særdeleshed i forhold til fremtidens arbejdsmarked og de kommende generationer.
”Hverdagsaktivisme kan for eksempel være at sætte et billede op på sit skrivebord af en kollega, der er sygemeldt med stress for at gøre opmærksom på, at hun mangler. Eller at alle medarbejdere beslutter at gå med sørgebind i en dag i forbindelse med en større fyringsrunde.”
Brug for andre værktøjer
Julia Bjerre Hunt peger på, at fagbevægelsens klassiske værktøjer som slagsange, barrikader entydige paroler, ikke appellerer til vidensarbejdere:
”Vi har ikke den der ’os-mod-ledelsen’ arbejderkultur, og vi bryder os ikke om, hvis tingene bliver fremstillet for sort og hvidt. Den der traditionelle kampretorik fungerer bare ikke så godt for de fleste magistre. Derfor er der brug for nogle andre værktøjer.”
Hun håber, at håndbogen om hverdagsaktivisme vil sætte en dialog i gang ude på arbejdspladserne og glæder sig til at præsentere håndbogen til 1. maj i Fælledparken, hvor Dansk Magisterforening for første gang har sin egen stand.
”Mange magistre har en tendens til at individualisere tingene. Derfor bliver problemerne ofte noget, som man som medarbejder føler, man bør håndtere selv. At man for eksempel er for dårlig til at sige fra eller ikke er robust nok,” siger Julia Bjerre Hunt.
”Men det kunne jo også skyldes arbejdspladsens kultur og at det derfor er noget, som vedrører alle. Og kan bogen forhåbentlig hjælpe med: At give kollektive svar på kollektive problemer i stedet for at håndtere tingene individuelt.”
DM i Fælledparken
Dansk Magisterforening har i år sin egen stand til 1. maj i Fælledparken. Sådan ser programmet ud:
”Ja, så man ikke kan se, at det er skrevet af magistre,” siger en dame og griner.
Sammen med 14 andre har de meldt sig til workshoppen ’Hverdagsaktivisme’ for at dele deres erfaringer med hverdagsaktivistiske handlinger og samle de bedste eksempler i en håndbog.
Bogen har været undervejs i to år og bliver lanceret på Dansk Magisterforenings stand i dag til 1. maj i Fælledparken i København, hvor man kan komme og snakke med nogle af dem, der har været med til at skrive den, og få gode råd og indspark.
Og det er ikke tilfældigt, at bogen bliver lanceret netop på arbejdernes kampdag:
”Denne her første maj handler for os om at tage magten til sit eget liv tilbage. Vi vil gerne påpege, at det er en fælles sag at skabe et ordentligt arbejdsmarked og fortælle folk, hvordan man kan gøre noget i stedet for bare at være passive,” siger Julia Bjerre Hunt, der er en af initiativtagerne til bogen og formand for bestyrelsen DM Privat og Selvstændige.
Aktivisme kræver nytænkning
Deltagerne på workshoppen har fået udleveret et udkast til håndbogen og er blevet placeret i grupper for at kaste et sidste blik på teksten, inden den skal i trykken.
I én af grupperne sidder Lotte Bælum, der til daglig arbejder som presserådgiver i Sundhedsstyrelsen. Hun er 49 år og har været medlem af Magisterforeningen i mange år, men det er første gang, at hun deltager i et af forbundets arrangementer:
”Jeg tror, vi, vi er mange, der er ved at vågne op af vores tornerosesøvn. Jeg har personligt været meget passiv, men overenskomstforhandlingerne denne her gang har gjort det klart for mig, hvor vigtigt det er, at vi står sammen, hvis vi skal have ændret på noget,” siger Lotte Bælum.
I en anden gruppe sidder 31-årige Josefine Højberg Bitsch, der netop er blevet færdiguddannet som cand. mag i performance design. Hun er her, fordi hun er nysgerrig og gerne vil bidrage til at gøre bogen attraktiv for hendes generation.
” Vi unge vil gerne være med til at skabe forandringer. Men hvis man skal have os med, tror jeg, at det er vigtigt, at man tænker aktivisme og fællesskab ind i en ny tid og præsentere det med humor. Det nytter ikke, hvis man associere det med islandske sweatre og guitar i rundkreds,” siger Josefine Højberg Bitsch.
Deltagere på DMs workshop om hverdagsaktivisme er i gang med at diskutere, hvordan man som vidensarbejder kan være aktivistisk i hverdagen. Foto: Jacob Nielsen.
Unge famler i blinde
Bogen er et forsøg på at tilbyde nogle nye værktøjer, som medlemmer føler, de kan bruge. Og det er nødvendigt, hvis fagbevægelsen skal blive ved med at være relevant for de nye generationer, mener Julia Bjerre Hunt.
”Mange af os unge har aldrig har været i konflikt eller oplevet nogle af de store arbejdskampe. Vi har ikke nogen værktøjskasse, og ved ikke, hvad vi skal gribe til, hvis vi ønsker at protestere over arbejdsforholdene,” siger hun.
Hun tror på, at hverdagsaktivisme er vejen frem. Både i forhold til samfundet, arbejdspladsen og den enkelte, men i særdeleshed i forhold til fremtidens arbejdsmarked og de kommende generationer.
”Hverdagsaktivisme kan for eksempel være at sætte et billede op på sit skrivebord af en kollega, der er sygemeldt med stress for at gøre opmærksom på, at hun mangler. Eller at alle medarbejdere beslutter at gå med sørgebind i en dag i forbindelse med en større fyringsrunde.”
Brug for andre værktøjer
Julia Bjerre Hunt peger på, at fagbevægelsens klassiske værktøjer som slagsange, barrikader entydige paroler, ikke appellerer til vidensarbejdere:
”Vi har ikke den der ’os-mod-ledelsen’ arbejderkultur, og vi bryder os ikke om, hvis tingene bliver fremstillet for sort og hvidt. Den der traditionelle kampretorik fungerer bare ikke så godt for de fleste magistre. Derfor er der brug for nogle andre værktøjer.”
Hun håber, at håndbogen om hverdagsaktivisme vil sætte en dialog i gang ude på arbejdspladserne og glæder sig til at præsentere håndbogen til 1. maj i Fælledparken, hvor Dansk Magisterforening for første gang har sin egen stand.
”Mange magistre har en tendens til at individualisere tingene. Derfor bliver problemerne ofte noget, som man som medarbejder føler, man bør håndtere selv. At man for eksempel er for dårlig til at sige fra eller ikke er robust nok,” siger Julia Bjerre Hunt.
”Men det kunne jo også skyldes arbejdspladsens kultur og at det derfor er noget, som vedrører alle. Og kan bogen forhåbentlig hjælpe med: At give kollektive svar på kollektive problemer i stedet for at håndtere tingene individuelt.”
DM i Fælledparken
Dansk Magisterforening har i år sin egen stand til 1. maj i Fælledparken. Sådan ser programmet ud:
- 13.30-13.45: Julia Bjerre Hunt og Anne Pors (formænd for hhv. DM Privat og DM Offentlig) rammesætter DM’s deltagelse og 'fremtidens arbejdsmarked' som en fælles brændende platform.
- 13.45-14.00: Afprøv den hverdagsaktivistiske værktøjskasse.
- 14.00-14.30: Lea Friedberg (forkvinde for DM studerende) taler om forventninger til arbejdsmarkedet som nyuddannet.
- 14.30-15.00: Janne Gleerup (lektor på RUC) fortæller om hendes forskning og om virkeligheden på et universitet.
- 15.00-15.15: Aktivismeindslag: Lighedsløbet
- 15.15-16.00: Paneldebat: Solidariske strategier på det prekære arbejdsmarked. Tre videns- og kulturarbejdere diskuterer, hvordan man agerer solidarisk i et usikkert og omskifteligt arbejdsliv. Deltagere: Maja Louise Sørensen (initiativtager til Flexwerker), Anna Ullman (journalist og underviser), Cecilie Ullerup Schmidt (ph.d.-stipendiat). Moderator: Ronja Mannov Olesen (normkritisk aktivist)
- 16-16.15: Camilla Gregersen (formand DM) taler.
- 16.15-16.30: Jans demokratiske protestsange
