Vi er ikke så højtuddannede, som vi tror

Et videnssamfund med en usædvanligt højtuddannet befolkning. Det er ofte det billede, der bliver malet, når snakken falder på uddannelse og fremtid i Danmark.

Men en ny OECD rapport viser, at blot 12 procent af Danmarks befolkning mellem 24 og 64 havde en kandidatuddannelse i 2016, mens tallet i Sverige og Norge er henholdvis 13 og 11 procent. Men tager man til Polen har 22 procent en kandidatuddannelse eller tilsvarende uddannelse.

I Luxembourg er 21 procent kandidatuddannede, i Slovakiet 19 procent, i Portugal 18, og sådan fortsætter listen. I 13 OECD-lande er der forholdsvist flere kandidatuddannede end i Danmark.

Østeuropa er ikke bare billig arbejdskraft
Sammenligningen bør tages med det forbehold, at uddannelserne på tværs af landene ikke altid vil være sammenlignelige én til én. Det er nemlig ikke alle lande, der bruger samme titler og niveauinddeling af uddannelserne. 

For eksempel arbejder flere østeuropæiske lande ikke med bachelor- og kandidatgrader endnu. Men det betyder ikke, at tallet er misvisende, når det kommer til for eksempel Østeuropa, siger Lea Sindbæk Andersen, der er adjunkt ved Østeuropastudier ved Københavns Universitet.

”De arbejder med andre titler på uddannelserne, men indholdsmæssigt er det, de for eksempel kalder diplomuddannelse, sammenligneligt med en kandidatgrad herhjemme. Det er intensive studier, der er meget indholdstætte”, siger Lea Sindbæk Andersen.

”Man kan sige meget grimt om kommunisterne, men de gik meget op i uddannelse. Og det betyder, at der også i dag er et gennemgående enormt højt uddannelsesniveau i Østeuropa. Det gælder på universiteterne, men også på for eksempel gymnasierne, hvor der er et pensum, der virkelig ville få danske studenter til at svede”, siger hun. 

Der vil naturligvis altid være forskellige i den uddannelseskultur, der er i de enkelte lande, så titlen og længden på uddannelserne er ikke det eneste parameter, man bør se på. Til gengæld bør man ikke tro, at vidensniveauet som sådan er lavere i for eksempel Østeuropa, siger Lea Sindbæk Andersen.

”Det, man kan indvende, er, at de uddanner mindre til diskussion og mere til paratviden. Men det kan man jo arbejde med. Og bundlinjen er, at langt de fleste af de østeuropæiske universitetsuddannede, der kan engelsk, sagtens ville kunne gå ind og bidrage på en dansk arbejdsplads på linje med danske akademikere". 

Kan vi blive ved med at konkurrere på kreativitet?
Rapporten viser også, at uddannelsesniveauet som helhed er steget markant på tværs af de 35 OECD-lande . Andelen af personer med en tertiær uddannelse, altså videregående uddannelse, er steget fra 22 procent i 2000 til 36 procent i 2016. Det er især lande som Tjekkiet, Letland, Portugal og Slovakiet, der har øget deres andel af højtuddannede.

Om det betyder, at Danmark ligefrem uddanner for få akademikere, siger undersøgelsen intet om, understreger Katrin Hjort, professor i uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet. Det er nemlig et spørgsmål om, hvad der er relevant for det danske arbejdsmarked og politiske ønsker. Men det undrer hende ikke, at andre lande har en højere andel af kandidatuddannede.

Et af de lande er Sydkorea, forklarer hun.

”Sydkorea og flere andre lande omkring dem har en meget klar strategi om at forsøge at undslippe den arbejdsdeling, hvor de skal sidde bag maskinerne og producere til Vesten, mens vi skal stå for det kreative. Uddannelse er for dem en måde at ændre det. Og samtidig har for eksempel Sydkorea en tradition for – set fra et europæisk synspunkt – et helt andet og meget mere disciplineret og konkurrencepræget uddannelsessystem,” siger Katrin Hjort.

”Lidt samme bestræbelse gælder for Portugal, som godt nok har en anden kultur og uddannelsestradition, men som til gengæld har denne her frygtelige arbejdsløshed, de skal håndtere. Det betyder jo, at for mange unge portugisere er det bedste at gøre enten at tage hjem til forældrene og bo – eller at tage sig en uddannelse.”

Man hører ofte, at vi måske ikke kan konkurrere på kvantitet i Danmark – men at vi for eksempel er bedre til at uddanne kreative mennesker. Passer det?

”Det er svært at vide, for der er ikke meget evidens på området. Men vi kan i hvert fald godt lide at tro det, og der er selvfølgelig en national interesse i profilere os selv som et land, der står for det kreative og nytænkende. Og selv hvis det er korrekt, kan man overveje, hvor længe det holder”, siger Katrin Hjort.

”Jeg tror desværre, at tiltag som fremskridtsreformen og de generelle vilkår på universiteterne betyder, at de studerende ikke har samme incitamenter til at tænke kreativt som tidligere. I dag skal de studerende orientere sig strategisk og tænker på at komme hurtigst muligt igennem med flest 12-taller. Så hvis vi siger, at vores konkurrencefordele er at kunne tænke ud af boksen, turde tage fejl, tage chancer… ja, så har den seneste udvikling været kontraproduktiv.”