Min chef skal gå i dialog med mig
© Jesper Voldgaard
29-årige Sune Koch Rønnow læser klassisk arkæologi og matematik på sidste år af bacheloren på Aarhus Universitet. For ham er sociale medier overvurderede, og en kommende chef skal være lyttende og fleksibel, for så løser han opgaver bedst.
Sune Koch Rønnow, hvad har du med dig ud på arbejdsmarkedet efter studiet, som adskiller dig fra ældre generationer?
Jeg tænker nok mere digitalt og har nogle basale it-kompetencer med mig. Jeg arbejder gerne på flere digitale platforme, så mine arbejdsgange er indrettet efter det. Jeg er fx også begyndt at kunne programmere, hvilket bliver mere og mere vigtigt.
Men jeg er egentlig ikke en stor social mediehaj. Jeg synes ikke, at Facebook fx er en så god platform, som mange andre synes. Den store ulempe er, at man har en profil, som alle kan se – også kommende arbejdsgivere. Det gør, at det professionelle rykker længere over i privatsfæren. Jeg oplever det lidt som et pres, at man både skal være privat med sine venner og samtidig stå offentligt til skue.
Hvem er den gode chef ifølge dig? Hvad forventer du af vedkommende?
Det må være én, der går i dialog med mig, så vi supplerer hinanden. Det værste må være en chef, man har mange kampe med om overarbejde, arbejdsopgaver, og hvornår man skal være færdig med en opgave. Personen skal helst tilpasse arbejdet til, hvem jeg er, for så løser jeg det bedst. Og så vil jeg meget gerne være i løbende dialog med vedkommende, så jeg også ved, om jeg løser mine opgaver optimalt.Det kan være utroligt frustrerende, hvis man har brugt lang tid på noget.
Hvad er den optimale balance mellem arbejde og fritid for dig? Vil du gerne have det klart adskilt, eller trives du med, at det flyder sammen?
Der er rigtig meget arbejde, som er på mere end 37 timer om ugen i min branche og dermed mere flydende. Men hvis det er en arbejdsplads, hvor fleksibiliteten går begge veje, så ville jeg ikke have noget problem med det. Men jeg så gerne, at det ikke er flydende hele tiden, så jeg også kan have min fritid i fred.
Du er en del af, hvad der bliver kaldt “mig-mig-mig-generationen”. Kan en kommende arbejdsgiver forvente, at du og dine generationsfæller er en flok superindividualister?
Som med alle andre tidligere generationer, der også har fået skudt alt muligt i skoene, så er der jo en stor spredning. Og der er helt sikkert store individualister iblandt os, men det er ikke mig og heller ikke noget, jeg generelt kan genkende. Mit store behov for løbende dialog med en chef fx udspringer jo også af, at jeg gerne vil gøre en god arbejdsindsats, hvilket egentlig er meget socialt. Og jo, jeg arbejder selvstændigt, men det er ikke det samme som at være individualist.