Ledere: Stress er en privat sag
Selvom en sygemelding med stress skyldes arbejdet, så fokuserer ledere ofte på private forhold og ikke på arbejdsforholdene, viser nyt studie. Stressede medarbejdere ”vender tilbage til de samme problematiske arbejdsvilkår, som var medvirkende til, at de blev syge”, siger forsker.
Stress er et privat problem. Det handler ikke om at forandre på arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, selvom det er arbejdet der var årsag til sygemeldingen. Sådan virker forståelsen at være blandt mange mellemledere, når de skal håndtere stressramte medarbejdere, der vender tilbage til jobbet efter en sygemelding. Det er konklusionen i et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan mellemledere håndterer en medarbejder, der kommer tilbage til arbejdet efter en sygemelding med stress.
”Lederne på arbejdspladserne bekræftede faktisk i høj grad den belastning i arbejdsmiljøet, som var årsagen til stress. Men når vi taler om ansvaret for sygemeldingen blev fokus, at stressen skyldes for eksempel perfektionisme eller problemer i privatlivet”, siger Yun Ladegaard, der som forsker på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet har været med til at lave undersøgelsen.
Lederne er for pressede til at håndtere stress
Bliver en medarbejder syg med arbejdsrelateret stress, burde det ifølge Yun Ladegaard føre til tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet. Ofte er hverken arbejdsmiljørepræsentanterne eller tillidsrepræsentanterne dog involveret i sygemeldingerne, selvom medarbejderne er blevet syge af arbejdet.
”Det er overraskende. At arbejdspladsernes repræsentanter ofte ikke er involveret eller ikke kender til sygemeldingerne, kommer bag på mig. En af årsagerne kan være, at man ser en sygemelding som en privat sag, som bliver håndteret mellem den sygemeldte og dennes leder”, siger Yun Ladegaard.
Alt for mange mellemledere sidder ifølge forskeren alene og mangler organisatorisk hjælp og opbakning fra arbejdspladsen. Lederne bliver efterladt i krydsfeltet mellem en presset personalegruppe på den ene side og uforandrede høje produktivitetskrav på den anden.
”Kommer det ud i medarbejdergruppen, at en sygemelding skyldes arbejdsrelateret stress, kan der opstå forventninger om, at lederne forebygger, at det sker igen for andre ansatte. Men det kan være uoverskueligt for lederne selv at skulle finde løsningerne og implementere forebyggende instanser”, siger Yun Ladegaard.
Ingen tiltag på at lette arbejdspres
I studiet interesserede forskerne sig især for, om der blev indført organisatoriske eller praktiske forandringer i arbejdet, når en offentlig eller privat virksomhed har haft en eller flere medarbejdere sygemeldt med stress. Derfor fulgte forskerne op og interviewede nogle af lederne igen et år senere.
Flere af lederne i undersøgelsen havde gennemført tiltag. En havde etableret et motionsrum, andre havde sendt medarbejderen til stressbehandling. Men ingen af de tiltag, der var sat i værk, havde fokus på at lette arbejdspresset for de ansatte.
Yun Ladegaard mener, at både dette og tidligere studier viser, at mange danske arbejdspladser mangler et beredskab til håndtere i det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø samt retningslinjer og kompetencer for, hvordan arbejdspladsen håndterer sygefravær.
”Der skal opkvalificeres på området. Det gælder både arbejdsmiljørepræsentanter og ledere. Det vigtigste er dog, at der på de danske arbejdspladser kommer en jernvilje til at prioritere en bæredygtig arbejdsplads, hvor medarbejderne trives i arbejdet , og at dette prioriteres på højde med øvrige strategiske målsætninger som fx produktivitetsmål”, siger Yun Ladegaard.
”Lederne på arbejdspladserne bekræftede faktisk i høj grad den belastning i arbejdsmiljøet, som var årsagen til stress. Men når vi taler om ansvaret for sygemeldingen blev fokus, at stressen skyldes for eksempel perfektionisme eller problemer i privatlivet”, siger Yun Ladegaard, der som forsker på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet har været med til at lave undersøgelsen.
I studiet blev arbejdsmiljørepræsentanter og mellemledere for stress-sygemeldte medarbejdere interviewet fra forskellige typer virksomheder - både store, små, offentlige og private. I alt 210 stress-sygemeldte medarbejdere har deltaget i forskningsprojektet. Inden interviewene havde arbejdspsykologer eller læger vurderet årsagen til sygemeldingen og konkluderet, at det var arbejdsrelateret.
”Der sker ikke forbedringer i arbejdsmiljøet, når fokus er på det private. Det giver en uhensigtsmæssig situation, hvor sygemeldte måske via sundhedsforsikringen sendes til behandling ude i byen, hvorefter de vender tilbage til de samme problematiske arbejdsvilkår, som var medvirkende til, at de blev syge”, siger Yun LadegaardLederne er for pressede til at håndtere stress
Bliver en medarbejder syg med arbejdsrelateret stress, burde det ifølge Yun Ladegaard føre til tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet. Ofte er hverken arbejdsmiljørepræsentanterne eller tillidsrepræsentanterne dog involveret i sygemeldingerne, selvom medarbejderne er blevet syge af arbejdet.
”Det er overraskende. At arbejdspladsernes repræsentanter ofte ikke er involveret eller ikke kender til sygemeldingerne, kommer bag på mig. En af årsagerne kan være, at man ser en sygemelding som en privat sag, som bliver håndteret mellem den sygemeldte og dennes leder”, siger Yun Ladegaard.
Alt for mange mellemledere sidder ifølge forskeren alene og mangler organisatorisk hjælp og opbakning fra arbejdspladsen. Lederne bliver efterladt i krydsfeltet mellem en presset personalegruppe på den ene side og uforandrede høje produktivitetskrav på den anden.
”Kommer det ud i medarbejdergruppen, at en sygemelding skyldes arbejdsrelateret stress, kan der opstå forventninger om, at lederne forebygger, at det sker igen for andre ansatte. Men det kan være uoverskueligt for lederne selv at skulle finde løsningerne og implementere forebyggende instanser”, siger Yun Ladegaard.
Ingen tiltag på at lette arbejdspres
I studiet interesserede forskerne sig især for, om der blev indført organisatoriske eller praktiske forandringer i arbejdet, når en offentlig eller privat virksomhed har haft en eller flere medarbejdere sygemeldt med stress. Derfor fulgte forskerne op og interviewede nogle af lederne igen et år senere.
Flere af lederne i undersøgelsen havde gennemført tiltag. En havde etableret et motionsrum, andre havde sendt medarbejderen til stressbehandling. Men ingen af de tiltag, der var sat i værk, havde fokus på at lette arbejdspresset for de ansatte.
Yun Ladegaard mener, at både dette og tidligere studier viser, at mange danske arbejdspladser mangler et beredskab til håndtere i det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø samt retningslinjer og kompetencer for, hvordan arbejdspladsen håndterer sygefravær.
”Der skal opkvalificeres på området. Det gælder både arbejdsmiljørepræsentanter og ledere. Det vigtigste er dog, at der på de danske arbejdspladser kommer en jernvilje til at prioritere en bæredygtig arbejdsplads, hvor medarbejderne trives i arbejdet , og at dette prioriteres på højde med øvrige strategiske målsætninger som fx produktivitetsmål”, siger Yun Ladegaard.
