Sverige opretter ny, uafhængig myndighed for arbejdsmiljø

Der er brug for mere uafhængig og troværdig viden om, hvordan landets virksomheder kan skabe et bedre arbejdsmiljø og dermed undgå sygdom, unødig belastning og andre problemer for de ansatte.

Derfor vil den svenske stat oprette en ny myndighed for arbejdsmiljøviden. En myndighed, der skal være uafhængig af andre myndigheder, og som skal indsamle og udbrede viden om arbejdsmiljø. Det står i et nyt direktiv fra det svenske parlament, Riksdagen.

Myndigheden skal blandt andet udvikle evidensbaserede retningslinjer, metoder og vejledninger, som aktører inden for arbejdsmiljøområdet kan bruge i deres arbejde. Organisationen, der skal i gang fra 1. juni 2018, får hovedsæde i byen Gävle, 165 kilometer nord for Stockholm.

Udmeldingen kommer i kølvandet på den svenske regerings ønske om at øge arbejdsgiveransvaret for sygefravær relateret til arbejdsmiljøet. Det er også et forslag, der er enighed om blandt arbejdsmarkedets parter, står det i direktivet.

Forsker: Glædeligt, at Sverige har indset fejl
Oprettelsen af den nye myndighed kommer omkring 10 år efter, at den daværende borgerlige regering lukkede det svenske Arbetslivsinstitutet, der ellers var kendt som verdens førende center for forskning i arbejdsliv og arbejdsmiljø.

”Det er glædeligt, at man i Sverige har set, at nedlæggelsen af Arbetslivsinstitutethar givet udfordringer i det svenske arbejdsliv og nu prøver at skabe en samlet indsats for gennem forskning at forbedre arbejdsmiljøet i private og offentlige virksomheder”, siger lektor Klaus T. Nielsen, der forsker i arbejdsmiljø ved Roskilde Universitet.

”Det er en unik institution, man forsøger at opbygge i Sverige. Man kan måske godt være lidt bekymret for, om det bliver for centraliseret, hvis ét center får magten over det hele, men det er uanset interessant, at man forsøger at gøre en stor indsats. Det er et vigtigt signal”, siger han.

Enhedslisten: Vi har lige foreslået lignende løsning
Tiltaget kan have interesse for de danske politiske partier, der i disse dage kan følge regeringens ekspertudvalg i arbejdsmiljø, som blev nedsat tidligere i år for at gentænke arbejdsmiljøindsatsen herhjemme.

”Det kommissorium udvalget har fået er så bredt, at man sagtens kan forestille sig, at de begynder at pille ved forskningen. På den måde kan man sagtens tænke sig, at de skeler til det, der sker i Sverige”, siger Klaus T. Nielsen.

Det ville glæde arbejdsmiljøordfører for Enhedslisten, Christian Juhl.

”Vi snakkede om det så sent som i går på et samråd, hvor jeg foreslog ministeren at indføre en lignende ordning”, siger Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører for Enhedslisten.

”Vi har i Danmark to enheder, hvor den ene laver forskning, NFA, og den anden laver oplysning, VfA. Hvis vi udvider deres aktivitet og styrker samarbejdet mellem dem, så kan det gøre en stor forskel. Det vigtige er, at vi skal væk fra passiv oplysning og hen til reel oplysning, der når ud på arbejdspladserne og kan bruges i praksis”, siger han.

Christian Juhl så gerne, at man indførte et system, der minder om den tidligere Bedriftsundhedstjenesten, BST. Det var en ordning, der forpligtede danske virksomheder til at betale et årligt gebyr til tjenesten mod til gengæld at få ret til uvildig arbejdsmiljørådgivning uden yderlige beregning.

”BST gav en eksplosion af nye fortællinger og viden, som alle kunne bruge. I dag, hvor man køber private konsulentydelser, er arbejdsmiljøviden ikke frit tilgængelige, fordi konsulentfirmaer skal kunne sælge deres erfaringer og viden. Det betyder, at det kun er de store virksomheder, der har råd til at købe arbejdsmiljørådgivning, mens de små virksomheder må halte sig igennem”, siger Christian Juhl.

Arbejdsmiljøet halter efter målsætning
Det er stadig hemmeligt, hvad ekspertudvalget overvejer at bringe til bordet, men anledningen er åbenlys: Det danske arbejdsmiljø halter efter de såkaldte 2020-mål om at mindske skader forårsaget af arbejdet. Målene er, at der inden år 2020 skal være:

• 25 procent færre alvorlige arbejdsulykker
• 20 procent færre psykisk overbelastede
• 20 procent færre med overbelastninger af muskel og skelet. 

Andelen af beskæftigede, der er fysisk eller psykisk overbelastede, er imidlertid nemlig steget de seneste fire år. Det fremgår af undersøgelsen ”Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark”, der er gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

”Den samlede undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2016 bekræfter desværre det billede, vi fik for nyligt, da status for arbejdsmiljømålene for 2020 blev offentliggjort. Og det er, at arbejdsmiljøindsatsen har slået fejl”, sagde beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, da tallene kom frem i maj måned.