Omstridt forslag: Kunstneriske uddannelser skal centraliseres

10 kunstneriske uddannelsesinstitutioner skal lægges sammen under én stor national institution. Det er anbefalingen i en ny rapport udgivet af Kulturministeriet og udarbejdet af rektor for Rytmisk Musikkonservatorium, Henrik Sveidahl.

Rapporten blev bestilt af Kulturministeriet, da det i 2016 blev besluttet at også uddannelses- og kulturområdet skulle omfattes af omprioriteringsbidraget, der betyder årlige besparelser på to procent af det samlede budget.

Institution skal ledes af en selvstændig rektor, der får ansvar for uddannelsernes strategi, økonomi, drift og resultater, men de eksisterende institutioner skal fortsat have egne rektor og i vid omfang fagligt selvstyre, skriver Henrik Sveidahl i rapporten.

Alle skoler bør beholder i udgangspunktet deres nuværende navn, profil og geografiske placering, står det i rapporten, der er illustreret med et billede af noget, der ligner en betonmur. Billedkunstuddannelserne i København, Odense og Aarhus bør dog lægges sammen i én skole med afdelinger i de tre byer, lyder det.

Fokusgrupper: Undgå sammenlægning
Mere centralisering er ellers en fremgangsmåde, der bliver advaret mod i den brugerundersøgelse, der indgår som grundlag for rapporten. Her har studerende, dimittender og undervisere gennem fokusgrupper givet deres råd til Kulturministeriet.

”En eventuel sammenlægning af uddannelserne ville være ærgerligt, da man mister nærheden og kendskabet til ledelse/administration”, er en studerende ved navn Lise citeret for.

Det står på den side af analysen, der har overskriften: ”!!! Det modsatte af god kunstnerisk videregående uddannelse er normaliseret akademisk uddannelse med standardfag og med fjern ledelse og administration, der massefabrikerer anonyme, ensartede studerende”.

En anden studerende, Sigurd, har en lignende advarsel: ”Det tværfaglige samarbejde skolerne imellem bør ikke/kan ikke opnås ved en administrativ fusion. Lige nu forstår de individuelle skolers administrationer deres elever og deres felt. Støt skolerne individuelt, men opfordr til networking skolerne imellem”.

Forfatter: Små kunstskoler er hverken fagligt eller økonomisk bæredygtige
Sammenlægningen er imidlertid nødvendig, står det i rapporten.

”I en tid, hvor kravene til globalt udsyn, faglig kvalitet, kunstnerisk diversitet og administrativ effektivitet stiger, mens bevillingerne falder, er den nuværende organisering af kunstskolerne hverken fagligt eller økonomisk bæredygtig. Der er derfor brug for at tænke nyt”, skriver Henrik Sveidahl.

”Denne model vil gøre det muligt for sektoren at tænke i fælles løsninger for fortsat at kunne sikre uddannelsernes kvalitet og frigøre ressourcer til fremtidige investeringer og udvikling, samtidig med at de enkelte kunstskolers kernefaglighed stadig er udgangspunktet for uddannelserne og for organiseringen”, står det.

I rapporten fremhæver Henrik Sveidahl desuden et øget politisk pres på dimittendernes arbejdsliv.

”I de senere år er de politiske krav til dimittendernes beskæftigelse på de videregående uddannelser, herunder de kunstneriske uddannelser, desuden steget markant. Det tillægges stor vægt, at dimittenderne fra de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner får et bæredygtigt arbejdsliv som kunstnere og kunstprofessionelle”, skriver han.

"En rædselsfuld tanke"
Sanne Kofod Olsen, der er rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, kalder forslaget for ”en rædselsfuld tanke, ærlig talt”.

”Man gør kål på individualitet, fleksibiliteten og fagligheden, hvis man vil have én stor institution, der skal styre det hele. Hvad skulle man vinde ved at putte mere administration, ledelse og centralisering over os?”

Rapporten problematiserer i hendes øjne noget, der ikke er noget galt med.

”Vi har ikke mødt de udfordringer, der bliver tegnet i rapporten. Vi har ingen administrative problemer, ingen problemer med kunstnerisk kvalitet, og vi får masser af forskningsmidler. Det er klart, at hvis man bliver ved med at lave to procents-besparelser i al evighed, så får vi et problem. Men så vil jeg hellere lede efter andre løsninger”, siger hun.

”Hvis vi forbliver os selv, kan vi selv finde de løsninger, der passer til vores fag. I billedkunstfaget er der lang tradition for, at mennesker gerne vil støtte gennem fonde og privat støtte. Man kunne også sælge undervisning til private eller leje lokaler ud uden for undervisningstiden", siger Sanne Kofod Olsen.

"Der er et stort uopdyrket område, som jeg langt hellere vil udvikle og opsøge, end jeg vil ryge ind under en stor administrativ mastodont, hvor vi skal sidde til møder og bidrage til fælles udvikling og alt muligt andet".

En politisk debat
Forslaget møder allerede markant kritik fra både politikere og rektorer på kunstuddannelsesinstitutioner.

”Nej selvfølgelig skal de kunstneriske udd ikke centraliseres. Tværtimod skal vi dyrke forskelligheden, det gør dem stærke”, skriver Alternativets ordfører for kunst og kultur, Rasmus Nordqvist, på Twitter, og også Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis ordførere har udtrykt skepsis.

"For mig at se er det her et forsøg på centralisering ud fra en tro på, at alt stort automatisk er godt. Men det tror jeg ikke på, når det gælder de kunstneriske uddannelser", siger Mogens Jensen (S) til Politiken, mens Alex Ahrendtsen anbefaler at starte helt forfra med analysearbejdet.

"Jeg er meget uenig i de forudsætninger, rapporten lægger til grund for sine anbefalinger ... Hvorfor skal den her 2-procents grønthøsterstrategi nødvendigvis fortsætte? Og hvad angår centraliseringsmanien, ved alle, at det er en dårlig idé, så hvorfor også udsætte de kunstneriske uddannelser for den? Jeg vil anbefale, at man starter helt forfra med analysearbejdet.", siger Alex Ahrendtesen (DF) til Politiken.

Henrik Sveidahl forklarer til Magisterbladet, at han ikke laver interviews om rapporten, før kulturminister Mette Bock (LA) har forholdt sig til rapporten. Det sker efter planen den 17. november, hvor rapporten bliver fremlagt for Folketingets kulturordførere.