Ny udflytningsbølge møder kritik: "Fantasiløst"
Man bør evaluere første bølge af udflyttede arbejdspladser, før man begynder den næste, siger forsker. DM siger, at udflytningerne har skadet kvaliteten af arbejdet, og kalder de nye planer for fantasiløse.
”I en ny udflytningsbølge vil regeringen igen etablere flere tusinde arbejdspladser ude i landet.", sagde Lars Løkke Rasmussen (V) til Folketingets åbning i går, tirsdag. Udmeldingen kommer, før den første udflytning af omtrent 3.500 statslige arbejdspladser fra København til provinsen er gennemført. Det vækker nu kritik.
”Det er for mig at se fantasiløst, at regeringen fortsat insisterer på, at flyttebiler er den eneste måde at skabe arbejdspladser uden for hovedstaden på”, siger Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.
”Hvis jeg kigger på vores medlemmer, er der masser af muligheder for at øge beskæftigelsen, for eksempel ved investeringer i turisme eller oplevelsesøkonomi – eller ved bare ikke at skære ned på uddannelse og kulturområdet. Jeg tror, at de penge, der bliver brug på at pakke ned og flytte rundt, ville kunne have sikret flere jobs i hele landet, hvis vi investerede dem klogere”, siger hun.
I Dansk Magisterforening frygter man, at en ny runde med udflytning af arbejdspladser vil gå ud over kvaliteten af arbejdet. Det er nemlig erfaringen fra den første udflytning, der stadig ikke er fuldt udrullet.
”Meldingerne fra flere styrelser viser, at det allerede nu går ud over den kvalitet, borgere oplever i form af længere sagsbehandlingstider. Når man skifter stort set samtlige medarbejdere ud på samme tid, og man ikke har lavet en model, hvor nøglepersoner flytter med, kan det ikke undgås, at der sker et videnstab”, siger Camilla Gregersen.
Det er en kritik, som Lars Løkke Rasmussen afviste i sin åbningstale.
”Undervejs var der nogle, der mente, at det ville blive svært - nærmest umuligt - at få dygtige folk. Den kritik er gjort til skamme”, sagde han.
Forsker: Det koster på kort sigt
Kommunalforsker Roger Buch er enig i, at udflytningerne umiddelbart vil ramme kvaliteten af statens arbejde de første par år.
”På kort sigt producerer man mindre, og det er af ringere kvalitet. Det siger sig selv, at hvis man skifter halvdelen af medarbejderne ud, så går der noget tid, før man er oppe på samme niveau som før. Ved kommunalreformen fra 2007 gik der omkring 2-3 år, før kommunerne kom ovenpå igen, og det kan man nok også forvente denne gang”, siger Roger Buch til Magisterbladet.
På lang sigt kan udflytningerne imidlertid sagtens få positiv effekt, påpeger han.
”På den ene side er der mange problemer i udflytningerne, og det er også det, man ofte fokuserer på. Men på den anden side giver sådan en reform også mulighed for at gentænke hele den måde, man gør tingene på, og det kan blive en fordel fremover”, siger Roger Buch.
”Vi fægter lidt i blinde”
Den store udfordring med udflytningerne er imidlertid, at man ikke har sat tid og kræfter af til at undersøge, hvordan det gik i første omgang, og hvad man kan gøre det bedre næste gang, siger kommunalforskeren.
”Man har ikke sikret sig, at der har været en ordentlig opfølgning og evaluering af den første udflytningsproces. Det er enormt ærgerligt, for man ville kunne lære meget om, hvordan man gør det bedst muligt”, siger Roger Buch.
”Vi fægter lidt i blinde. Der har været mange studier af forskellige kommunalreformers effekt på økonomien og lokaldemokratiet. Men der er nærmest ingen studier af, hvad det gør ved kvaliteten, eller af hvordan man organiserer det bedst muligt”.
Dansk Magisterforening er sammen med Djøf og Ingeniørforeningen selv ved at lave en analyse af, hvordan den første runde af udflytninger er forløbet. Men man håber også på, at regeringen selv laver en undersøgelse.
”Jeg håber, at regeringen vil bruge de næste tre måneder på at gøre det, de har lovet – nemlig gennemføre en evaluering af de allerede gennemførte flytninger. Det er nødvendigt med mere viden om, hvad det egentligt har haft af konsekvenser. For arbejdspladsen, for medarbejderne og for borgerne”, siger Camilla Gregersen.
Venstre: Disse styrelser kan flyttes
Der foreligger stadig ingen konkret plan for den nye bølge af udflytninger. Den kommer først til december, forklarede Lars Løkke Rasmussen til Folketinget. Tidligere i år kom fem folketingsmedlemmer for Venstre dog med deres bud på at flytte i alt 840 årsværk i en kronik i Jyllands-Posten:
- Erhvervsstyrelsen kan flytte til Silkeborg eller Nykøbing Falster
- Bygningsstyrelsen kan flytte til Skanderborg
- Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte kan også flyttes ud
