”Mistrivsel på studiet er ikke et individuelt problem”

Mange studerende landet over er ramt af stress og generel mistrivsel på deres uddannelse. Derfor inviterede en række studenterorganisationer, heriblandt DM Studerende og Djøf Studerende, i går mandag til en trivselskonference på Christiansborg. Her diskuterede omkring 150 studerende, eksperter og politikere mulige løsninger på problemet.

”Jeg begyndte at få søvnproblemer og angstanfald. Jeg følte mig så stresset, at der nærmest ikke var tid til at bryde sammen”, sagde Lena Vildrik, da hun delte sine personlige erfaringer med stress og angst på studiet Tek-Sam på Roskilde Universitet.

Det er problemer som hendes, der var udgangspunktet for konferencen. Forkvinde for DM Studerende, Lea Friedberg, er glad for, at problemet blev belyst – og særligt at debatten om stress og mistrivsel blev løftet fra et individuelt niveau og til et strukturelt niveau.

”Når så mange bliver syge, kan det aldrig være et individuelt ansvar, men et kollektivt ansvar at sætte fokus på de strukturelle problematikker, der skaber mistrivsel på studierne. Det, synes jeg, lykkedes i dag, hvor både politikere og fagpersoner har taget snakken på et strukturelt niveau”, sagde Lea Friedberg til Magisterbladet efter konferencen.

”En pause fra verden”
En af de praktiske løsninger på stressproblemet, er i dag ’Pusterummet’, der er en non-profit studenterdrevet organisation ved det sundhedsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. Der blev fortalt om, hvordan man her forsøger at finde bæredygtige måder at forebygge stress på, blandt andet ved at skabe et rum, hvor den enkelte studerende kan få ”en pause fra verden”.

Blandt publikum bemærkede Malou fra KU, at man skal være påpasselig med at lægge ansvaret over på initiativer startet af enkelte ildsjæle, som dem bag ’Pusterrummet’, for ”de kan også gå ned med stress”.

”Vi har mange ideer og fingeren på pulsen, men hvis det skal indlejres i den måde, vi tænker vores uddannelse, har vi brug for, at både politikerne og institutionerne er med, for vi kan ikke ændre på de strukturelle problemer selv”, sagde Malou.

Senere tog Annemette fra Københavns Universitet mikrofonen og berettede om unødig stress på grund af uddannelsesloft og fremdriftsreformen. Tiltag, der ifølge hende bunder i mistillid til de studerende. 

”Vi har brug for at genvinde tilliden tilbage. Lige nu er der ikke plads til at begå fejl. Vi har ikke brug for reformer, der stresser os. Vi har behov for tillid”, sagde Annemette til salen.

Astrid, der også er studerende på KU, ønskede gratis psykologhjælp til unge. Det er der gode erfaringer med andre steder, påpegede hun.

”Resultater fra Århus viser, at 70 procent af de unge, der kommer ind og får hjælp, har problemer, der hindrer dem i deres uddannelse og arbejde. Efter fire timers psykologhjælp er tallet ned på 30 procent. Så gratis psykologhjælp kunne være en af løsningerne”, sagde Astrid.

Er formålet med uddannelse misforstået?
Konferencen sluttede med en paneldebat mellem uddannelsesordførere fra Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Alternativet.  Politiske løsninger skal der til, var der bred enighed om. Da ordstyreren bad om en håndsoprækning på forslaget om gratis psykologhjælp til unge, røg alle hænder i vejret.

Hvis det skal blive virkelighed, kræver det dog flere penge, sagde Mette Reissmann (S).

”De milliardbesparelser, man kører ned over uddannelsessystemet, får man hverken mere vejledning, konfrontationstimer eller feedback for. Så er der nærmest kun tristesse, ensomhed og lidelse tilbage. Det er ægte frustration”, sagde hun til en klappende sal. 

Carolina Maier, uddannelsesordfører Alternativet, stillede sig kritisk overfor den måde, man forstår formålet ved en uddannelse. For uddannelse handler ikke kun om at finde et job, sagde hun.

”Vi skal have viden og færdigheder, som vi skal bruge til at skabe det gode samfund. Det kan vi så diskutere, hvad skal være. Vi har gennem længere tid misforstået, hvad formålet med uddannelse er”, sagde Carolina Maier.

”Uddannelsesloftet gør, at studerende er bange for at vælge forkert. Det er en grundlæggende forkert præmis. Jeg ser hellere, at man bruger lidt længere tid på sin uddannelse og bliver god til det, man laver, end at man jager sig igennem uddannelsen på fem år uden de rigtige kompetencer”, tilføjede hun.

Både Alternativet og Enhedslisten nævnte den generelle stress i samfundet, hvilket fik Enhedslistens ordfører på området, Eva Flyvholm, til at nævne 30 timers arbejdsugen som et værn mod stress. Flyvholm understregee også manglen på studieboliger, og det, hun mener, er en udhuling af SU’en, fordi den ”ikke reguleres efter resten af samfundsøkonomien”.

Borgerligt afbud
Det var tydeligt, at hele salen var imod ”effektivitetsparadigmet” i uddannelsessystemet, men de partier, der skal stå på mål for den nuværende uddannelsespolitik, var ikke til stede.

Det ærgrede forkvinden for DM Studerende, Lea Friedberg.

”Vi har inviteret alle partier, men de borgerlige partier havde ikke mulighed for at deltage. Jeg ville da ønske, at de var kommet for alt andet lige, er det dem, der har noget at sige i forhold til uddannelsespolitikken. Det er dem, der laver de milliardnedskæringer på uddannelsesområdet, som vi ved får direkte konsekvens for trivslen på studierne”, sagde Lea Friedberg til Magisterbladet.

Trivselskonferencen var arrangeret af: DM Studerende, Foreningen af danske lægestuderende (FADL), Djøf Studerende, Danske Mediestuderende, SUL – studenteransattes Landsforbund og Dansk Psykolog Forenings Studentersektion