Forskning: Musikterapi er effektivt mod stress

Det bedste, du kan gøre lige nu, er at stoppe med at læse denne artikel. I stedet bør du bryde ud i sang eller sætte et godt stykke klassisk musik på anlægget, for eksempel den protestantiske kirkemusiker Pachelbels Canon i D-dur.
(tryk her for åbne det stykke i et nyt vindue).

Musik er nemlig ikke bare godt for sjælen, men også kroppen. Og med professionel hjælp kan særligt klassisk musik være en af de meste effektive måder at håndtere arbejdsrelateret stress.

Lektor Bolette Daniels Beck har i en ph.d.-afhandling vist, hvordan musiklytning påvirker energiniveau og humør og kan stimulere indre billeddannelse. Noget, der blandt andet er nyttigt for stress-sygemeldte, hvor musikterapi kan øge evnen til at mestre og håndtere stress.

”Oplevelserne med musikken giver et rum, hvor man kommer igennem følelserne i stedet for at bare at snakke om dem. Det er et personligt stressværktøj, hvor man ikke får serveret løsningerne, men i stedet bruger musikken og følelserne til at finde sin egen metode”, forklarer Bolette Daniels Beck, der forsker ved Aalborg Universitet.

”Musikken lukker op for mere kreativ tænkning. Stress lukker ofte af for idéer og problemløsning, og det kan musikken hjælpe til at reaktivere”.

Sørgelig musik til sørgelige følelser
I sit forskningsprojekt udførte Bolette Daniels Beck et kontrolleret forsøg med 20 personer, der fik seks individuelle sessioner med en særlig form for musikterapi, Guided Imagery and Music.

”Vi fik markant ændrede symptomer på angst, depression, fysiske symptomer, søvnproblemer og stress. Derudover havde deltagerne et lavere niveau af stresshormoner end kontrolgruppen efter terapien”, siger hun.

Terapiforløbet foregik sådan, at patienterne lå på en briks og lyttede til musik i 30-45 minutter. Undervejs guidede musikterapeuten den lyttende person til at dykke ind i de spontane billeddannelser, følelser og tanker, der blev skabt undervejs. Da musikken var ovre, talte de sammen om oplevelsen.

”Til de stressramte anvendte jeg i starten af forløbet musik med et roligt tempo, der nærmer sig hvilepulsen, så kroppen kunne komme ned i tempo. Der må i den slags terapi ikke være for meget sang med genkendelige tekster, musikken skal være forudsigelig for at skabe tryghed og forudsigelighed, og så skal højtalerne være gode, så man får en god lytteoplevelse”, fortæller Bolette Daniels Beck.  

”Måske starter man med at tænke på positive ting, men senere bevæger man sig ind i de stressende scenarier. Terapien handler ikke om, at man bare skal føle sig glad. Vi bruger også sørgelig musik til at spejle sørgelige følelser for eksempel”, forklarer hun.

Fra stress og til Bach igen
Men hvad hører man så egentlig for noget musik?

”Det er hele udtrækket fra barokken og Bach til Mozart og Beethoven og selvfølgelig moderne komponister. Det handler om at matche musikken til personen. Arvo Pärts spiegel im spiegel med violin og piano er godt til den langsomt, indfølende oplevelse med mange pauser. Andre gange er der brug for noget med struktur, måske Pachelbels Canon i D-dur eller et stykke af Bach”, siger Bolette Daniels Beck.

Musikvalget er afgørende, fordi det har et særligt formål: at give den lyttende en oplevelse, der giver plads til de følelser, der er vigtige at få bearbejdet. For stressramte vil det ofte handle om at forandre en stressende kerneoplevelse ved, at de gennem de billeder, der opstår under lytningen, oplever at være aktiv snarere end passiv.

”Den stressramte fokuserer på det, der sker i musikken, og det hjælper kroppen med at finde ro, fordi hørelsen er tæt forbundet til nervesystemet. Men det er også en følelsesmæssig proces, hvor giver følelserne et rum at udspille sig i”, siger hun.

Hvad så nu?
Det er forholdsvist nyt at anvende musikterapi i forbindelse med behandling og forebyggelse af arbejdsrelateret stress i Danmark, men udenlandske undersøgelser viser, at korsang, improviseret sammenspil og musiklytning med afspænding på arbejdspladsen reducerer sygedage, stress og udbrændthed og samtidig øger medarbejdernes sammenhold og effektivitet, siger Bolette Daniels Beck.

Derfor så hun gerne, at der kom større fokus på behandlingsformen i Danmark.

”Der er ingen musikterapeuter ansat i det somatiske sundhedsvæsen – og det er så underligt, fordi det virkelig boomer i andre lande, hvor man bruger musik til at hjælpe cancerpatienter og til at berolige patienter før, under og efter operationer og medicinske undersøgelser samt reducere smerteoplevelser og stress. Vi halter virkelig bagefter i Danmark”, siger hun.

”Man skal bare passe på, at det ikke bliver til: Her er et stykke kunst til dig, Fru Hansen, så kan du klare dig selv. Man må ikke glemme det, der er årsagen til stress. Dårlig ledelse, for høje krav i arbejdet og så videre. Kunst og musik skal ikke være et plaster på såret - men det kan være en stærk motivation til at finde ind til sine egne værdier, inspiration og modstandskraft".

Hvert år uddannes 5-12 kandidater i musikterapi samt en række bachelorer og eftervidereuddannede i ”professionel musikanvendelse”. Der er samlet omkring 250 uddannede musikterapeuter i Danmark i dag. Læs mere om musikterapi og stress her.

LÆS OGSÅ: Musikterapeuter nægtet adgang til patientoplysninger