Danmark har færrest kvindelige ledere

Virksomhederne i Danmark har væsentligt færre kvinder i ledelsen end virksomheder i de øvrige nordiske lande. Danmark ligger også under OECD-gennemsnittet for kvindelige ledere. Det fremgår af OECD-rapporten The Pursuit of Gender Equality - An Uphill Battle.

Heri opgør OECD, hvordan det går med ligestillingen på en række parametre i de enkelte OECD-lande. Og ser man på, hvor stor en forskel der er imellem andelen af henholdsvis danske mandlige og kvindelige ledere, så er andelen af kvindelige ledere i Danmark på knap 27 procent og dermed langt mindre end Sverige, hvor andelen er 40 procent.

 I Island er det tilsvarende tal 38 procent, i Norge 36 procent og i Finland 33 procent. I OECD er andelen af kvindelige ledere 31 procent.

”Blandt de nordiske lande er det sværere for kvinder at opnå en ledelsesposition i Danmark, og her taler vi ikke bare toppositionerne ”, siger Willem Adema, som er seniorøkonom i OECD og medforfatter til rapporten.

Det danske arbejdsmarked ligner på mange områder arbejdsmarkedet i de enkelte andre nordiske lande. Og i alle de nordiske lande er der en overvægt af kvinder ansat i den offentlige sektor med lettere adgang til betalt forældreorlov og fleksibilitet i arbejdstiden.

”I det perspektiv er det meget svært at forklare, hvorfor Danmark klarer sig dårlige end de andre nordiske lande. Det vil kræve en mere detaljeret undersøgelse”, siger Willem Adema.

Sverige er bedst i Norden
Antallet af danske virksomheder, der får et påbud, fordi de ikke har en politik for at få kvinder i ledelsen, er steget kraftigt. Mens der i perioden 2013 til 2016 blev givet i alt fire påbud, er der i 2017 foreløbig givet 47 påbud til virksomheder for ikke at efterleve reglerne. Det oplyste Erhvervsstyrelsen i september måned til Magisterbladet. 

Mens Danmark klarer sig dårligt på området blandt de nordiske lande, er Sverige det bedste land i Norden og det 8. bedste i OECD blandt lande med flest kvindelige ledere.

Den placering kan blandt andet skyldes tiltag som øremærkede barselsmåneder til fædre og ligestillingsbonus til par, som vælger at dele forældreydelsen ligeligt. Det forklarer Amanda Lundeteg, som er direktør og ordførende i den svenske non-profit organisation Allbright, der arbejder for ligestilling.

”Vi er mange organisationer, der arbejder aktivt for at sikre, at ligestillingsspørgsmål altid er højt på dagsordenen. AllBrights ”Red Shame List”, som er en liste over virksomheder helt uden kvinder i ledelsen, har en stor indflydelse hvert år og tvinger arbejdsgiverne til at stramme op”, siger Amanda Lundeteg.

Hun mener, at det er ledelsesteamet i den enkelte virksomhed, der har ansvaret.

”Ligestillingsarbejdet skal komme fra, hvor magten og pengene er. Ledelsen skal professionalisere rekrutteringen med ekstern hjælp, som man undgår at hente nyt personale fra ens nærmeste kontaktnetværk”, siger Amanda Lundeteg.

LÆS OGSÅ: Erhvervslivet blæser på loven - indfør kvoter!

Det er professor på CBS Marie Louise Mors enig i. Hun forsker bl.a. i kønssammensætning i bestyrelserne på børsnoterede virksomheder.

”Ofte rekrutteres ledere på baggrund af netværk, hvor der i forvejen sidder mænd. Der spiller headhuntingsfirmaerne en stor rolle i at gøre udvælgelsesprocessen mere objektiv. Der skal gerne hjælp udefra til skabe mere bevidsthed omkring at få diversitet i ledelsen”, siger Marie Louise Mors. 

Hun forklarer, at forskning viser, at kvinder i ansættelsessamtalen også ofte bedømmes hårdere på udseende og på personlighed, mens mænd oftere bedømmes på resultaterne.  Det sker ifølge Marie Louise Mors dog også ofte, at danske kvinder trækker sig på grund af stereotype forventninger.

”Den gode mor henter jo sit barn tidligst muligt i institutionen.  Og når vi læser om kvindelige ledere i medierne, så er det ofte med omtale om, at det er flot klaret de har opnået sin position, til trods for, at de har børn. Det læser vi aldrig om mænd”, siger Marie Louise Mors.

LÆS OGSÅ: Påbud til virksomheder er eksploderet