Rebild har Danmarksrekord i magistre

Bortset fra Rold Skov med de berømte bakker er der på overfladen ikke noget særligt ved Rebild Kommune i Himmerland. Kommunens administration ligger ved den gamle landevej i Støvring, der også er byens hovedstrøg med Flügger-butik, køreskole og lokal bodega. Støvring tager sig ud som en helt almindelig hovedby i en helt almindelig landkommune, men på de indre linjer er kommunen faktisk exceptionel.

I hvert fald set med DM-briller. For blandt landets 98 kommuner har Rebild den højeste andel magistre ansat – 52 i alt. Til sammenligning er der i alt 13 i den lige så store Nordfyns Kommune. Magistergruppen i Rebild er faktisk lige så stor som den i Frederiksberg Kommune, der til gengæld har tre gange så mange indbyggere.

Blandt magistrene i Rebild finder man cand.scient.er, der arbejder med affald, grundvandsbeskyttelse og restaurering af højmoser, kulturmedarbejdere, konsulenter, der arbejder med jobrådgivning, turisme eller erhvervsfremme, ungdomsuddannelsesvejledere, en talepædagog, der hjælper børn med tale- og hørevanskeligheder, kommunikationsmedarbejdere, udviklingskonsulenter, en musikterapeut og en forebyggelsesmedarbejder.

Magisterbladet er taget til kommunen i Himmerland for at finde en årsag til de mange magistre, men kommunaldirektør Jes Lunde har ikke et meget bedre bud end det, som arbejdsgivere gerne giver, når de skal forklare, hvem der fik jobbet.

“Jeg er ikke uddannelsessnob. En halvstuderet røver, der har engagement og udstråling, kan sagtens få et job her. Så det er ikke en bevidst strategi, at vi har så mange magistre. Det er bare summen af, hvem der gjorde det bedst under jobsamtalerne. Og min erfaring er bare, at de, der har taget en akademisk uddannelse, som regel har noget ekstra at byde ind med”.

Det indebærer også, tilføjer han, at en stilling, der ikke er slået op som en akademisk stilling, godt kan blive det, hvis en akademiker har gjort det bedste indtryk under samtalen.

Nu kunne man måske tro, at de mange magistre i Rebild er lig med høje udgifter til administration, men ifølge VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er Rebild faktisk kommunen med den tætteste sammenhæng mellem udgifter til borgerservice og udgifter til administration.

Og hvor AC’erne officielt betragtes som kolde hænder, som bureaukrati, ser kommunaldirektøren anderledes på sagen.

“Det er en mærkelig ting. Indenrigsministeriet kategoriserer AC’ere som administrativt personale, som bureaukrati, men når en psykolog er ude at hjælpe på en skole, er det så kolde hænder? Er vores jobkonsulenter bureaukrati – eller uddannelsesvejlederne? Det synes jeg ikke”.

Opgaverne veksler
Forebyggelseskonsulent Kristina Leth Kristensen blev ansat i kommunen i 2014 og er et godt eksempel på, at DM’ere ofte er mere end blot administratorer. Hun er kandidat i læring og forandringsprocesser og bachelor i idræt og er blandt andet træner på kurset “Rigtige mænd”, hvor hold af borgere i Rebild gennem ti uger har fokus på motion og sundhed.

“Jeg laver selvfølgelig rent administrative ting, fx hvis der skal laves en projektbeskrivelse, men jeg arbejder også med borgerne helt konkret, når jeg laver fysiske aktiviteter for børn i folkeskolen eller er ude at rende i skoven med overvægtige mænd”, fortæller hun.

Jobbets vekslen mellem administrative opgaver og borgerkontakt passer hende glimrende.

“Jeg kender ikke mange, der både kan få ideen, udføre den og siden evaluere den. Det er fordelen ved at arbejde i en lille kommune. Jeg kan godt lide afvekslingen, selvom der er opgaver, hvor min leder må overveje, hvor langt “nede” på gulvet jeg skal være. Min timeløn er jo ret høj”.

Mathias Dahl Cramer, en anden af Rebilds magistre, er antropolog og blev sidste år hyret til at arbejde med integration.

“Jeg er meget specifikt ansat som projektleder på det statslige beskæftigelsesprojekt “I mål med integration”, samtidig med at jeg også mere bredt arbejder på at udvikle kommunens integrationsindsats”.

Ligesom Kristina Leth Kristensen veksler hans opgaver mellem det rent akademiske og tæt borgerkontakt.

“Fra starten ønskede man, at jeg skulle være en del af praksis frem for en slags flyvsk mellemleder. Så frem for bare at læse mig til, hvad der foregik, fik jeg også konkret sagsbehandlingsansvar og virksomhedskontakt fra starten af. Så min palet er ret bred”.

Rebild står nu over for at skulle evaluere indsatsen.

“Som det ser ud nu, er resultaterne tvetydige. Vi har fordoblet vores beskæftigelsesandel for ikkevestlige indvandrere, men har ikke helt ramt vores målgruppe – de nyankomne. Nu er vi ved at finde ud af, hvordan det hænger sammen”, siger Mathias Dahl Cramer.

Kommunalt ansatte akademikere bliver selv i Dansk Magisterforening anset for at være “administrativt ansatte”, men i Rebild Kommune er de ikke rene bureaukrater.

“I vores arbejdsmarkedscenter, hvor en del af magistrene sidder, har vi et ordsprog: Hvis noget ikke virker, så gør vi noget andet. Det er banalt, men jeg er træt af, at man mange steder bliver ved med at gøre det samme, og hvis det ikke virker, så skruer man bare op for lyden. For der er ofte brug for at gøre noget andet”, siger Jes Lunde.

“Og her er magistrene nyttige, for de formår at hæve sig op over en situation og se tingene i det større perspektiv frem for bare at køre i plovfugen. Det gør dem kreative i opgaveudførelsen”.