Akademikerne taber principiel dom i Højesteret

Hvis du ikke er dækket af en overenskomst eller kan pege på andre overenskomster, der gælder for et lignende fagligt område, er du som arbejdsmiljørepræsentant ikke særligt beskyttet mod fyring. 

Det er slået fast med en ny principiel dom, som Højesteret netop har afgivet.

En kvindelig bibliotekar, i sagen blot kaldet A, havde som arbejdsmiljørepræsentant påtalt, at der var problemer med det psykiske arbejdsmiljø på sin arbejdsplads, IT-afdelingen hos Carlsberg Business Solution. Hun blev efterfølgende fyret. 

Ifølge de fleste overenskomster vil en arbejdsmiljørepræsentant være særligt beskyttet, men hverken hende eller kollegerne var dækket af en overenskomst, og der var heller ikke hjælp at hente i lignende overenskomster på området.

Med dommen følger mere klarhed
"Jeg er ærgerlig over dommen, fordi det betyder, at arbejdsmiljørepræsentanter i private virksomheder uden overenskomst i enkelte tilfælde kun vil være omfattet af funktionærloven i tilfælde af afskedigelse", siger Julie Krag-Juel-Vind-Frijs, der er advokat i Dansk Magisterforening.

"Jeg hæfter mig dog ved, at Højesteret nu har præciseret kriterierne for forståelsen af arbejdsmiljølovens bestemmelser om afskedigelsesbeskyttelse - og det vil også fortsat bero på en konkret vurdering, om der kan findes en relevant overenskomst", siger hun.

DI's advokat, Ulla Løvschal Wemblad, glæder sig over, at der nu er kommet en vurdering af, hvilke regler der gælder for akademiske arbejdsmiljørepræsentanter på private virksomheder uden overenskomst. 

"Vi glæder os over, at Højesteret har givet os medhold, og først og fremmest at vi har fået klarhed om reglerne og gjort op med en årelang usikkerhed om retstilstanden", siger hun til Magisterbladet.

Et spørgsmål om fortolkning
Retssagen centrerede sig om Arbejdsmiljølovens paragraf 10, stk. 2, der lyder således: ”Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område.”

Det vil typisk betyde, at en arbejdsgiver skal fremvise stærke argumenter for at afskedige en arbejdsmiljørepræsentant, fordi overenskomster på området vil have en særlig beskyttelse af vedkommende – samme slags beskyttelse som gælder for tillidsrepræsentanter, der også repræsenterer medarbejdernes interesser over for ledelsen.

Spørgsmålet er, hvor langt man kan gå for at finde en overenskomst på et tilsvarende fagligt område, hvis virksomheden ikke selv har skrevet overenskomst. 

Skal man finde en overenskomst, der meget præcist matcher den pågældende persons arbejde og uddannelse? Eller kan man også kigge mere bredt mod overenskomster, der ikke nødvendigvis ville gælde den pågældende arbejdsmiljørepræsentant, men måske for kollegerne?

Arbejdsmiljørepræsentantens sag blev ført af Akademikerne, der blandt andet har argumenteret for, at kvinden er beskyttet på linje med en tillidsrepræsentant, fordi der i Industriens Funktionæroverenskomst er en sådan beskyttelse. Den dækker nemlig edb-arbejde, som må siges være at dækkende for arbejdet i den IT-afdeling, hvor kvinden arbejdede.

Men den holder ikke, indvendte DI, som førte sagen for Carlsberg Business Solutions. Det står nemlig udtrykkeligt i Industriens Funktionæroverenskomst, at den ikke dækker akademikere.

Det argument anerkendte Højesteret. Landsretten havde ellers tidligere givet Akademikerne medhold i sagen.

”A har bevisbyrden for, at der kan findes en tilsvarende overenskomst for hendes faglige område.De overenskomster, hun har påberåbt sig, er ikke ”tilsvarende”, idet de enten ikke dækker it-arbejde, der udføres af akademikere på det private arbejdsmarked, eller kun finder anvendelse inden for et særligt afgrænset område, eller alene gælder for en konkret virksomhed, som ikke er sammenlignelig med Carlsberg Business Solutions”, lyder dommen fra Højesteret.

En stadigt vigtigere opgave
Alle virksomheder med mindst 10 ansatte har ifølge Arbejdsmiljøloven pligt til at udvælge en arbejdsmiljørepræsentant, der har opgave at sætte fokus på sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Det kan være en udsat opgave, fordi det kan indebære at konfrontere ledelsen, hvis arbejdspladsen ikke er sund og sikker for medarbejderne.

Arbejdsmiljørepræsentanternes opgave ser ud til at blive stadigt mere vigtig. Næsten hver syvende akademiker oplever et dårligt psykisk arbejdsmiljø på deres arbejdsplads, og samtidig viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at stadigt flere lønmodtagere føler sig psykisk overbelastede.

Sagen er desuden vigtig, fordi blot langt de færreste akademikere på det private arbejdsmarked er dækket af overenskomst.

I 2015 var der 326 arbejdsmiljørepræsenter i den private sektor. Heraf var 264 ikke dækket af en overenskomst. 

Den 1. januar 2017 var blot cirka 8 procent af de i alt 101.000 privatansatte akademikere dækket af en overenskomst, viser de seneste tal fra Akademikerne.