8 jobopslag: Frokostpause er på linje med frugt og massage
Siden 1. oktober har tre forskellige ministerier udsendt jobopslag, hvor frokostpausen betragtes som et frynsegode på lige fod med fx frugtordning. Den nye praksis er et klokkeklart brud på overenskomsten for statsansatte, mener de faglige organisationer.
Er den betalte frokostpause en del af overenskomsten eller er den et frynsegode?
En række nyere jobopslag fra tre forskellige ministerier tyder på, at staten i stigende grad mener, at betalt frokost er et frynsegode og ikke en del af overenskomsten. Men det er de statsansatte helt uenige i.
“Når vi ser stillingsopslag, der beskriver frokostpausen som et lokalt personalegode på linje med massageordninger og frugtkurve, så er det et forsøg på at underminere den beskyttelse, som vores aftaler giver det enkelte medlem. Det er et klokkeklart brud på overenskomsten, og det har Akademikerne selvfølgelig tænkt sig at forfølge”, siger forhandlingsdirektør for Akademikerne Sofie Nilsson.
Siden den 1. oktober viser otte forskellige jobopslag fra Forsvarsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Erhvervsministeriet, hvordan arbejdsgivere i staten er begyndt at beskrive frokostpausen som et personalegode i jobopslag.
Men Sofie Nilsson påpeger, at de faglige organisationer på vegne af lønmodtagerne i staten mener, at retten til den betalte frokost er en integreret del af overenskomstgrundlaget.
”Det vil sige, at frokostpausen er en kollektiv rettighed, som der kun kan ændres på, hvis vi bliver enige med arbejdsgiversiden om det ved overenskomstbordet”, siger Sofie Nilsson.
Ingen statslige arbejdspladser har opsagt frokostpausen
Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Linda Nordstrøm Nissen, forklarer i en et skriftligt svar til Magisterbladet, at uenigheden med de faglige organisationer udelukkende består i, om betalt frokostpause er en overenskomstsikret ret, eller om det er en lokal kutyme opstået på de enkelte arbejdspladser.
”Der er tale om jobopslag, og ingen af de statslige arbejdspladser har mig bekendt valgt at opsige den betalte frokostpause”, siger Linda Nordstrøm Nissen.
Hun forklarer, at der ikke er nogen sammenhæng mellem, de otte jobopslag fra tre forskellige ministerområder, som er fra den 1. oktober 2017, og det at Moderniseringsstyrelsen knap en uge senere udmelder i et brev, at frokostpausen opfattes som kutyme.
”Brevet er alene en tilkendegivelse af vores juridiske opfattelse af, om betalt spisepause er en del af overenskomsterne eller ej. Moderniseringsstyrelsen har ikke planer om at fratage de statsansatte deres betalte frokostpause”, siger Moderniseringsstyrelsens vicedirektør.
Hun forklarer videre, at Moderniseringsstyrelsen i øvrigt ikke er bekendt med, at der er ministerier, der har ændret i formuleringen af stillingsoplag på baggrund af en ændret retsopfattelse.
”Ministerierne har i rekrutteringsøjemed ønsket at synliggøre, hvilke løn- og ansættelsesvilkår, der tilbydes i de pågældende stillinger”, siger Linda Nordstrøm Nissen.
Formand i Dansk Magisterforening Camilla Gregersen forklarer, at retten til betalt frokostpause altid har været en integreret del af overenskomsterne for de statsansatte.
”Det kan ikke udlægges som en kutyme på linje med en massageordning, og retten kan derfor alene ændres ved forhandling”, siger Camilla Gregersen.