Norge vil styrke humaniora – og Danmark er skræmmeeksemplet

Den norske regering vil styrke både humanioras omdømme og gennemslagskraft.

Derfor har videnskabsminister, Torbjørn Røe Isaksen (Høyre), taget initiativ til en større diskussion af, hvordan regeringen i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og forskningsmiljøerne kan give humaniora et løft, så de humanistiske fags potentiale bliver indfriet.

Helt konkret forklarede den norske videnskabsminister på et symposium fredag, at der er tre centrale grunde til, at han har taget initiativ til arbejdet med at tage temperaturen på humanioras gennemslagskraft og potentiale:

1. ”I løbet af de seneste år har der været en række initiativer til at diskutere humanioras rolle og humanioras plads, ja, selve humanioras eksistensgrundlag. Jeg mener, at de processer og de diskussioner også fortjener et politisk svar. Ikke forstået på den måde, at det bliver et politisk svar med to streger under, som er et endegyldigt facit, men fordi det fortjener et politisk svar i form af en helstøbt gennemgang af humaniora-feltet i Norge”, sagde ministeren.
2. ”Den anden vigtige årsag til det her arbejde er en overbevisning om, at humanisterne sidder med evner, færdigheder og værktøjer, som vi gør alt for lidt brug af som samfund. Og som kan bruges mere til at håndtere store samfundsudfordringer. Og her er der en vigtig pointe, som jeg har holdt fast i fra første færd, og det er, at der findes en god og en dårlig måde at tænke nytte på. Jeg mener helt klart, at hvis vi ser på udfordringer som klima, migration, teknologiskiftet og store diskussioner, som handler om identitet, værdier, religion, kultur og etik, så skriger de på at blive tilført humanistiske perspektiver. Kort sagt har vi brug for humaniora, hvis vi skal klare os trygt og godt igennem de forandringer og udfordringer, som vi gennemgår som land og samfund”, forklarede ministeren.
3. ”Den tredje ting er, at der har været en tilbagevendende kritik af, at det politiske niveau ikke har imødekommet de humanistiske fags behov godt nok. Og hvis man ser på andre fagområder inden for den akademiske verden som fx naturvidenskab, teknologi, ingeniørfaget og matematik, så vil man se, at de siden anden verdenskrig har været opfattet som samfundsopbyggende fag, hvor man har haft klare politiske forventninger til dem, hvilket har medført en større satsning i form af fx laboratorier, udstyr og forskningsmidler. Men der findes ikke tilsvarende krav og forventninger til humaniora. Det virker nogle gange som om, at humaniora er noget, man tænker på i sidste øjeblik, og det har til dels også været tilfældet for min egen regerings udspil til et langsigtet forskningsprogram. Men det er i den forbindelse også vigtigt at sige, at den her rapport til Stortinget ikke kommer til at munde ud i store, dyre satsninger. Målet er at koble humaniora endnu tættere på de satsninger, vi allerede har, og dermed også de midler, der allerede findes”, påpegede Torbjørn Røe Isaksen.

Humanioras rolle som selvstændig vidensleverandør skal styrkes
Den norske videnskabsminister forklarer, at de humanistiske kompetencer i alt for lille grad kommer i spil i forhold til de store forskningsmæssige satsninger. Derfor vil han bede både universiteterne, professionshøjskolerne og det norske forskningsråd om at tilrettelægge forskningsprogrammerne, så de i fremtiden også appellerer til, at de humanistiske forskere kan bidrage med deres kompetencer.

Han mener, at humaniora kommer til at spille en stor rolle på en masse forskningsområder, men lige nu har han særligt fokus på tre områder:

1. Integration, migration og konflikter.
2. Det store teknologiskifte, der sker på global basis og presser den måde, vi har indrettet vores samfund og arbejdsmarkeder på.
3. Det økologiske skifte med særligt fokus på klima og miljø.

Torbjørn Røe Isaksen forklarer, at et meget konkret eksempel er de udfordringer, som det vil give, når de førerløse biler inden for en overskuelig fremtid indtager vejene både i Norge og i resten af verden, hvor de skal eksistere side om side med biler, hvor der er rigtige mennesker bag rattet.

Han peger som eksempel, at et menneske kan mene forskellige ting med sine handlinger i trafikken, som ikke kan afkodes direkte i fx færdselsloven. Derfor er der behov for nogen til at hjælpe med at oversætte menneskets handlinger.

”For mens trafikreglerne måske er entydige, så er måden, vi som mennesker agerer i trafikken, et sprog med mulighed for forskellige meninger afhængig af kontekst. Det at beskrive dette sprog kan være et vigtigt grundlag for, at selvkørende biler og biler med mennesker bag rattet kan eksistere på vejene samtidig. Og så er vi ikke engang begyndt at tale om de etiske problemstillinger, som det rejser ved, at vi har biler på vejene, hvor det ikke er mennesker, men maskiner, som træffer beslutningerne. Humaniora kan bidrage til, at vi får en bedre problemforståelse, men også til at løse selve problemerne”, understregede den norske videnskabsminister.

Humanisterne skal ud i det private erhvervsliv
Den norske videnskabsminister påpegede desuden på fredagens symposium, at alt for få humanister kommer ud og arbejder i det private erhvervsliv.

Samtidig anser han det for at være reelt problem, at humanister har en lavere arbejdsfrekvens og livsindkomst end andre med uddannelser på masterniveau.

”Flertallet af humanisterne er ansat i den offentlige sektor, og andelen af humanister ansatte i det private er ikke steget siden 1990'erne. Så må man stille spørgsmålet, om det ikke burde være sådan, at i en tid, hvor arbejdsmarkedet præges af øget globalisering og øget kompleksitet, så bør netop humaniora være en stor ressource for det private erhvervsliv”, spurgte Torbjørn Røe Isaksen retorisk.

”Her forventer vi selvfølgelig, at universiteterne og højskolerne grundigt undersøger, i hvor høj grad deres uddannelser hænger sammen med arbejdsmarkedets behov, uden at humaniora af den grund skal give afkald på sin egenart", fortsatte han og forklarede, at den norske regering blandt andet ser praktikophold som en måde at koble teori og praksis på for de humaniorastuderende.

Danmark og Japan er skræmmeeksemplerne
Ministeren kræver med andre ord, at der arbejdes tættere sammen i sektoren for at gøre humaniora samfundsrelevant.

Og det gør man ikke ved at gå samme vej som fx Danmark og Japan, hvor man har nedprioriteret humaniora, siger ministeren i et interview med Universitetsavisa, som udgives af Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU).

”Humaniora har en egenværdi. Man skal ikke gøre som i Japan, hvor der gik en ordre ud til alle landets universiteter om, at humaniora skulle nedprioriteres. Også Danmark har neddroslet satsningen på humaniora markant. Tanken bag dette har været, at de humanistiske discipliner ikke er værd at satse på. Men igen: Præmissen for vores udmelding er, at der i humaniora ligger ressourcer, som ikke er godt nok udnyttet i dag”, siger han til Universitetsavisa.