Eliten får efteruddannelse for mere end 100.000 kr.
Nogle får alt betalt, andre investerer selv store beløb. Fem procent af magistrene i ny undersøgelse har været på efteruddannelsesforløb til 100.000 kroner eller mere inden for de sidste tre år.
I 2009 var Morten Holm Steinvig nyslået cand.mag. i historie og internationale studier og famlede lidt rundt for at finde sine ben på et arbejdsmarked præget af en galopperende finanskrise. I dag sidder han i en guldstol, når det gælder job og uddannelse.
Den 37-årige magister er én blandt de fem procent, der ifølge Magisterbladets nye undersøgelse er blevet efteruddannet for 100.000 kroner eller mere i løbet af de seneste tre år. Han føler sig rigtig heldig.
“Først fik jeg en firemodulers projektlederuddannelse i privat regi af min arbejdsgiver siden 2012, Finanstilsynet. Da jeg var færdig med det forløb, så min chef og jeg hinanden i øjnene til de næste MUS-samtaler, og vi aftalte, at jeg kunne starte på en diplomuddannelse i strategisk kommunikation ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole”, forklarer Morten Holm Steinvig.
Uddannelsesforløbet sker som led i det, Finanstilsynet internt kalder for et accelereret karriereforløb. Morten Holm Steinvig får både uddannelse, materialer og en del af undervisningstiden betalt af sin arbejdsplads.
“Til gengæld spytter jeg selv rigtig meget tid i det, mindst 15 timer om ugen på opgaver, undervisning og eksamen ud over arbejdstiden. Så i de 2,5-3 år, uddannelsen varer, når jeg ikke meget andet end at arbejde, studere og så passe min crossfit-træning i centret på Amager”, fortæller han.
Langt indløb til arbejdsmarkedet
At Morten Holm Steinvig på så forholdsvis få år er gået fra at være en lavkonjunkturramt humanist til at blive en højt skattet specialkonsulent i staten, er stadig svært for ham at forstå.
“Da jeg blev færdig, havde jeg en oplevelse af, at arbejdsgiverne ikke rigtigt kunne afkode, hvad jeg egentlig havde lært på universitetet. Mit første job var et vikarjob på en HK-overenskomst, og jeg arbejdede også i en periode med løntilskud”, siger Morten Holm Steinvig.
“For lidt over fem år siden fik jeg et barselsvikariat i Finanstilsynet og fik siden en fast stilling samme sted. Mit indløb til arbejdsmarkedet var både meget langt og til tider ret deprimerende”, siger han.
Allerede nu oplever han, at hans efteruddannelse giver pote.
“Mine opgaver på studiet handler om Finanstilsynet, og har jeg skrevet noget, jeg mener, ledelsen kan bruge, sender jeg det opad i systemet. Det har gjort mig mere synlig og har fx medvirket til, at jeg er blevet hevet ind som kommunikationskonsulent for et organisationsseminar, og at jeg er med til at brainstorme om, hvordan Finanstilsynet skal være til stede på de sociale medier”, forklarer Morten Holm Steinvig.
Ikke af karrierehensyn, men af lyst
Den yngre magister i Finanstilsynet er en af ganske få mænd i aldersgruppen 30-39 år, der udgør “uddannelseseliten” i Magisterbladets undersøgelse.
Flertallet af de gyldne fem procent, der har fået efteruddannelse for mere end 100.000 kroner de seneste tre år, er kvinder i alderen 40-49 år, knap hver fjerde arbejder på en kommunal arbejdsplads, og 16 procent på et universitet eller en forskningsinstitution. 62 procent i gruppen er humanistisk uddannet, 29 procent tjener mellem 400.000 og 500.000 kroner, og andre 29 procent mellem 500.000 og 600.000 kroner. Knap halvdelen bor i Københavnsområdet.
På Fyn arbejder Jesper Vagn Christensen som biolog hos Miljøstyrelsen i Svendborg. Han er tidligere naturvejleder hos Naturstyrelsen. Også han har modtaget flere efteruddannelser de seneste år. Det er udsprunget af, at han selv har efterspurgt efteruddannelse på sine arbejdspladser, så han kunne blive dygtigere til sit job, fortæller han.
Senest har han, efter indstilling om individuel kompetenceudvikling til statens kompetencefond, fået bevilget penge til kursusdage i Excel-regneark og brug af MapInfo.
I 2011 fik Jesper Vagn Christensen i sit daværende job i Naturstyrelsen bevilget 20.000 kroner i støtte fra Kompetencefonden til første semester på Master i Journalistik ved Syddansk Universitet. Han fik desuden fem fridage med løn per semester til at koncentrere sig om studiet.
Han smed senere selv omkring 100.000 kroner i projektet for at gøre det færdigt.
“Det har ikke været gratis for mig at tage efteruddannelse, men fx masteren i journalistik har virkelig givet mig gode værktøjer. Jeg skriver meget, mine kolleger bruger mig, og jeg har været pressekontakt. Det har været en god overbygning til min naturvejlederuddannelse. Jeg tager ikke efteruddannelse af karrierehensyn, men af lyst. Jeg er dybt interesseret i nogle fagområder, som jeg kan flette ind i mit arbejde”.
Han har de senere år fået bevilget støtte fra sine arbejdspladser for over 30.000 kroner. Ud over det har han fået ca. 20 fridage med løn til at gennemføre sine efteruddannelser. Han har selv lagt omkring 100.000 kroner i at få nye kompetencer.
“Efteruddannelse er vigtigt for mig. Måske kan man ikke få højere løn, men hvis man kan komme på efteruddannelse, så er det også en anerkendelse fra arbejdspladsen – et udtryk for, at den er tilfreds med ens indsats og er villig til at investere yderligere i én. Det giver også arbejdsglæde at få en dybere viden og mestre nye ting. Mit arbejde er ikke en karriere, men det fylder mit liv med indhold”.
Alt er af egen lomme
I modsætning til flertallet har Signe Vandrup Bentzen ikke en arbejdsplads i ryggen, der betaler for hendes efter- og videreuddannelse. Alligevel er hun en af dem, der har investeret over 100.000 kroner i løbet af de sidste tre år på sin egen opkvalificering.
Signe Vandrup Bentzen er uddannet cand.mag. i filmvidenskab og kulturformidling, men arbejder i dag som sexolog, kognitiv parterapeut, som omniterapeut og foredragsholder samt klummeskribent for Ekstra Bladet.
Hun er desuden tilknyttet Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor hun underviser personale og rådgiver psykisk sårbare.
“Ud over enkeltfag på universitetet i sundhedsantropologi og psykologi har jeg taget en uddannelse som sexolog og en videreuddannelse som parterapeut og senest en omniterapeutuddannelse. Jeg har været på flere kurser i kognitiv terapi – og jeg har netop indbetalt første rate til en uddannelse som facilitator i tantra yoga. Med den i lommen bliver jeg certificeret til at lave workshops, kursusforløb og festivaler i emner, der vedrører kroppen og en mere sanselig, mindful tilgang til ens dagligdag. Det er det nye sort”, forklarer Signe Vandrup Bentzen.
At det er nødvendigt hele tiden at bygge oven på en i forvejen lang videregående uddannelse, har den nu 47-årige Valby-borger taget konsekvensen af for mange år siden.
“Jeg bor til leje, har ingen bil og køber nærmest aldrig tøj, og i perioder, hvor jeg tjener godt, sætter jeg penge ind på min private uddannelseskonto”, forklarer Signe Vandrup Bentzen.
Der går dog ikke en dag, hvor hun ikke også anvender paletten af sine oprindelige humanistkompetencer.
“Jeg bruger hele mit teoriapparat hver eneste dag, men i min branche skal man være på tæerne og orke at arbejde med konstant faglig udvikling”, pointerer Signe Vandrup Bentzen.
Den 37-årige magister er én blandt de fem procent, der ifølge Magisterbladets nye undersøgelse er blevet efteruddannet for 100.000 kroner eller mere i løbet af de seneste tre år. Han føler sig rigtig heldig.
“Først fik jeg en firemodulers projektlederuddannelse i privat regi af min arbejdsgiver siden 2012, Finanstilsynet. Da jeg var færdig med det forløb, så min chef og jeg hinanden i øjnene til de næste MUS-samtaler, og vi aftalte, at jeg kunne starte på en diplomuddannelse i strategisk kommunikation ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole”, forklarer Morten Holm Steinvig.
Uddannelsesforløbet sker som led i det, Finanstilsynet internt kalder for et accelereret karriereforløb. Morten Holm Steinvig får både uddannelse, materialer og en del af undervisningstiden betalt af sin arbejdsplads.
“Til gengæld spytter jeg selv rigtig meget tid i det, mindst 15 timer om ugen på opgaver, undervisning og eksamen ud over arbejdstiden. Så i de 2,5-3 år, uddannelsen varer, når jeg ikke meget andet end at arbejde, studere og så passe min crossfit-træning i centret på Amager”, fortæller han.
Langt indløb til arbejdsmarkedet
At Morten Holm Steinvig på så forholdsvis få år er gået fra at være en lavkonjunkturramt humanist til at blive en højt skattet specialkonsulent i staten, er stadig svært for ham at forstå.
“Da jeg blev færdig, havde jeg en oplevelse af, at arbejdsgiverne ikke rigtigt kunne afkode, hvad jeg egentlig havde lært på universitetet. Mit første job var et vikarjob på en HK-overenskomst, og jeg arbejdede også i en periode med løntilskud”, siger Morten Holm Steinvig.
“For lidt over fem år siden fik jeg et barselsvikariat i Finanstilsynet og fik siden en fast stilling samme sted. Mit indløb til arbejdsmarkedet var både meget langt og til tider ret deprimerende”, siger han.
Allerede nu oplever han, at hans efteruddannelse giver pote.
“Mine opgaver på studiet handler om Finanstilsynet, og har jeg skrevet noget, jeg mener, ledelsen kan bruge, sender jeg det opad i systemet. Det har gjort mig mere synlig og har fx medvirket til, at jeg er blevet hevet ind som kommunikationskonsulent for et organisationsseminar, og at jeg er med til at brainstorme om, hvordan Finanstilsynet skal være til stede på de sociale medier”, forklarer Morten Holm Steinvig.
Ikke af karrierehensyn, men af lyst
Den yngre magister i Finanstilsynet er en af ganske få mænd i aldersgruppen 30-39 år, der udgør “uddannelseseliten” i Magisterbladets undersøgelse.
Flertallet af de gyldne fem procent, der har fået efteruddannelse for mere end 100.000 kroner de seneste tre år, er kvinder i alderen 40-49 år, knap hver fjerde arbejder på en kommunal arbejdsplads, og 16 procent på et universitet eller en forskningsinstitution. 62 procent i gruppen er humanistisk uddannet, 29 procent tjener mellem 400.000 og 500.000 kroner, og andre 29 procent mellem 500.000 og 600.000 kroner. Knap halvdelen bor i Københavnsområdet.
På Fyn arbejder Jesper Vagn Christensen som biolog hos Miljøstyrelsen i Svendborg. Han er tidligere naturvejleder hos Naturstyrelsen. Også han har modtaget flere efteruddannelser de seneste år. Det er udsprunget af, at han selv har efterspurgt efteruddannelse på sine arbejdspladser, så han kunne blive dygtigere til sit job, fortæller han.
Senest har han, efter indstilling om individuel kompetenceudvikling til statens kompetencefond, fået bevilget penge til kursusdage i Excel-regneark og brug af MapInfo.
I 2011 fik Jesper Vagn Christensen i sit daværende job i Naturstyrelsen bevilget 20.000 kroner i støtte fra Kompetencefonden til første semester på Master i Journalistik ved Syddansk Universitet. Han fik desuden fem fridage med løn per semester til at koncentrere sig om studiet.
Han smed senere selv omkring 100.000 kroner i projektet for at gøre det færdigt.
“Det har ikke været gratis for mig at tage efteruddannelse, men fx masteren i journalistik har virkelig givet mig gode værktøjer. Jeg skriver meget, mine kolleger bruger mig, og jeg har været pressekontakt. Det har været en god overbygning til min naturvejlederuddannelse. Jeg tager ikke efteruddannelse af karrierehensyn, men af lyst. Jeg er dybt interesseret i nogle fagområder, som jeg kan flette ind i mit arbejde”.
Han har de senere år fået bevilget støtte fra sine arbejdspladser for over 30.000 kroner. Ud over det har han fået ca. 20 fridage med løn til at gennemføre sine efteruddannelser. Han har selv lagt omkring 100.000 kroner i at få nye kompetencer.
“Efteruddannelse er vigtigt for mig. Måske kan man ikke få højere løn, men hvis man kan komme på efteruddannelse, så er det også en anerkendelse fra arbejdspladsen – et udtryk for, at den er tilfreds med ens indsats og er villig til at investere yderligere i én. Det giver også arbejdsglæde at få en dybere viden og mestre nye ting. Mit arbejde er ikke en karriere, men det fylder mit liv med indhold”.
Alt er af egen lomme
I modsætning til flertallet har Signe Vandrup Bentzen ikke en arbejdsplads i ryggen, der betaler for hendes efter- og videreuddannelse. Alligevel er hun en af dem, der har investeret over 100.000 kroner i løbet af de sidste tre år på sin egen opkvalificering.
Signe Vandrup Bentzen er uddannet cand.mag. i filmvidenskab og kulturformidling, men arbejder i dag som sexolog, kognitiv parterapeut, som omniterapeut og foredragsholder samt klummeskribent for Ekstra Bladet.
Hun er desuden tilknyttet Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor hun underviser personale og rådgiver psykisk sårbare.
“Ud over enkeltfag på universitetet i sundhedsantropologi og psykologi har jeg taget en uddannelse som sexolog og en videreuddannelse som parterapeut og senest en omniterapeutuddannelse. Jeg har været på flere kurser i kognitiv terapi – og jeg har netop indbetalt første rate til en uddannelse som facilitator i tantra yoga. Med den i lommen bliver jeg certificeret til at lave workshops, kursusforløb og festivaler i emner, der vedrører kroppen og en mere sanselig, mindful tilgang til ens dagligdag. Det er det nye sort”, forklarer Signe Vandrup Bentzen.
At det er nødvendigt hele tiden at bygge oven på en i forvejen lang videregående uddannelse, har den nu 47-årige Valby-borger taget konsekvensen af for mange år siden.
“Jeg bor til leje, har ingen bil og køber nærmest aldrig tøj, og i perioder, hvor jeg tjener godt, sætter jeg penge ind på min private uddannelseskonto”, forklarer Signe Vandrup Bentzen.
Der går dog ikke en dag, hvor hun ikke også anvender paletten af sine oprindelige humanistkompetencer.
“Jeg bruger hele mit teoriapparat hver eneste dag, men i min branche skal man være på tæerne og orke at arbejde med konstant faglig udvikling”, pointerer Signe Vandrup Bentzen.
