Dansk filosofi-professor får lille nobel-pris
Professor i filologi og filosofi Sten Ebbesen fra Saxo Instituttet ved Københavns Universitet modtager den prestigefyldte Gad Rausing-pris og en mio. svenske kroner for sin originale forskning i antikkens og middelalderens logik, semantik og videnskabsteori.
Enestående humanistiske forskning. Det er hvad den danske filosofi-professor Sten Ebbesens arbejde betegnes i forbindelse med, at han netop har modtaget Det Kongelige Svenske Videnskabsakademis prestigefyldte Gad Rausing-pris - også kaldet en lille nobel-pris – og oven i det 1 mio. svenske kroner.
Sten Ebbesen arbejder til dagligt på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, og det er her han til dagligt i nu en årrække har været med til at udvikle forskningsmiljøet i klassisk filologi med fokus på antikkens og middelalderens semantik, logik og filosofi.
"Det er en stor glæde for mig at få en anerkendelse, som udtrykkeligt er for et livsværk. Det skader selvfølgelig ikke at få nogen penge også, men for mig handler det om æren i at få anerkendt mit arbejde", siger Sten Ebbesen.
Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi skriver bl.a. om den danske prisvinder:
"Professor Sten Ebbesen er alment anerkendt som den ledende forsker på sit område. Hans arbejde har exceptionel betydning for forståelsen af central del af den europæiske filosofis historie fra Platon til Aristoteles til renæssancen. Ved siden af den videnskabelige forskning har Ebbesen desuden henvendt sig til den danske almenhed ikke mindst igennem et anta bøger og skrifter".
Verdens førende udgiver af filosofiske tekster
Den danske professor er efter L. M. De Rijks død i 2012 formentlig verdens førende udgiver af filosofiske tekster fra Middelalderen. På universitetet har Sten Ebbesen arbejdet som både mentor og vejleder for et stort antal studerende og unge forskere, og derudover har han været leder og aktivt medlem i mange skandinaviske og internationale forskningsprojekter.
Han har også haft det primære ansvar for at sikre bevarelsen af møderne i The European Symposium for Medieval Logic and Semantics, det mest betydningsfulde forum for forskning i middelalderlogik og -semantik.
Sten Ebbesen er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabers Selskab og gæsteprofessor ved en række universiteter. Han er desuden hædersprofessor på Det Humanistiske Fakultet ved Gøteborg Universitet.
Selv om Sten Ebbesen er gået på pension, så er han stadig i gang med at arbejde. Han er tilknyttet et større forskningsprojekt i Gøteborg, som ledes af en af hans tidligere elever. Og så er han ledende udgiver på et stort værk, som samler alle danske filosoffer fra middelalderen. Det mangler nu kun et bind for at være færdig – efter planen næste år.
Jævnligt under beskydning
De klassiske fag - som Sten Ebbesens eget - er jævnligt under beskydning i den offentlige debat, og så er det ikke dårligt at kunne henvise til, at der faktisk kommer priser som disse ud af det. Det viser netop, at der ikke bare sidder nogen nørder og laver noget, som ingen interesserer sig for, fortæller han.
"Jeg er jo den tredje dansker, som vinder denne pris, men jeg mærker helt klart den offentlige debat. For ikke længe siden truede man med at nedlægge klassisk græsk i København med baggrund i vurderinger, at faget ikke er rentabelt. For en forsker virker den debat besynderlig. Vores universitetsuddannelser skal ikke være rentable, de skal sørge for at landet har en forsyning af folk med videnskabelig indsigt i en mangfoldighed af emner", siger Sten Ebbesen.
Prisen til Sten Ebbesen blev uddelt af den svenske konge i forbindelse med akademiets årsfest i Riddarhussalen i Stockholm i den 20. marts. Her blev der også uddelt en række andre udmærkelser og medaljer til en række andre forskere.