Bogaversioner og -perversioner
Alene den måde, folk kan synes en bog er god på, fortæller Litteraturanmelder Lars Bukdahl, at den ikke er det. På lørdagens vidensfestival kom han med en stak gode og en stak dårlige bøger.
Med seks år på bagen og en tredjedel af billetterne allerede forhåndsreserveret til 2018, er vidensfestivalen nok kommet for at blive. Det er Ræson, DM og Det Kongelige Bibliotek, der arrangerer vidensfestival en gang om året. I lørdags fortalte litteraturanmelder Lars Bukdahl om læsningens gru og glade gys:
”Det gode ved at blive ældre er, at jeg stadig begejstres af mine forfatterperversioner, mens aversionerne falmer lidt hurtigere.
Et af de få tegn på modenhed, som jeg med alderen har kunnet spore hos mig selv, er, at jeg mere bevidst prøver at holde mig fra de søvnløse melankolier, som kommer af, at for meget af min tid bliver stjålet af dårlige bøger.
Men det kan være svært, når alle begejstres, fx over en debutant. Dog har jeg efterhånden luret folk. Alene den måde, de kan synes en bog er god på fortæller mig, at den ikke er det.
Tag fx Peter Høegs ”Frøken Smillas fornemmelse for sne”, som alle syntes var så dybsindig. For mig anstrengte den sig så meget at det blev forlorent.
Forventninger betyder rigtig meget, og det er så uretfærdigt, for jeg kan være skuffet over noget i 30 år.
Digteren Caspar Eric skuffede mig fx virkelig fælt med sin nye digtsamling Avatar, men kun fordi mine forventninger var så høje.
Men så kommer der fra tid til en anden en ny ung digter og begejstrer, så jeg får nyt mod på tilværelsen.
Hør for eksempel n sætning så fin fra Signe Gjessings nye digtsamling:
”Lige midt i luften er verdens ende der altid, det er lidt besværligt”.
Christina Hagen er også en af mine nye yndlings-perversioner. Jysk-forfærdeligt kan ellers let gøre gruen større. Men med ”Jungle” har Christina Hagen begået sublim Jyllands-gotik”.
