Trods store problemer afviser politisk flertal at undersøge studerendes mistrivsel
Regeringspartierne og S støtter ikke SF’s forslag om at foretage en national undersøgelse af årsagerne til øget studiestress.
Noget er ravruskende galt, når universiteternes målinger år efter år påviser høje mistrivselsprocenter blandt de studerende.
Det mener SF, der har stillet et forslag om en kulegravning af årsagerne til, at stresstallene er så høje på de videregående uddannelser.
“Vi kan konstatere, at de decentrale indsatser, som uddannelsesinstitutionerne selv står for, ikke fører til nogen forbedringer. Vi mangler en tilbundsgående viden, som gør os i stand til at sætte ind præcis der, hvor problemerne er størst. Derfor er der behov for en national undersøgelse”, siger Jacob Mark, der er uddannelsesordfører.
SF’s uddannelsesordfører mener ikke, at hverken universiteternes egne trivselsmålinger eller den store spørgeskemaundersøgelse blandt studerende om studiemiljøet, som danner grundlag for det såkaldte Uddannelseszoom, giver de nødvendige svar.
“Vi har sparet markant på uddannelsesområdet, og SF har selv været med til at vedtage nogle af reformerne, fx fremdriftsreformen og uddannelsesloftet. Personligt tror jeg, det er med til at presse de unge alt for hårdt i de her år. Men jeg efterspørger konkret viden om konsekvenserne”, siger Jacob Mark.
Han er også klar til at overveje, om universitetsledelserne kan stilles til ansvar, hvis et uddannelsessted år efter år præsterer ringe trivsel.
“Mistrivsel er også et ledelsesansvar, og jeg er klar til at drøfte, om et bedre studiemiljø med mindre stressede studerende skal gøres til et selvstændigt mål i de udviklingskontrakter, vi indgår med universiteternes ledelse”, siger Jacob Mark.
Dårlige målinger er uden konsekvenser
Det er ikke kun SF, der efterspørger en skærpet indsats for studiemiljøerne på de videregående uddannelser. Jannie Moon Lindskov, der er direktør i Dansk Center for Undervisningsmiljø, mener, at myndighederne bør føre et tættere tilsyn.
Godt nok skal uddannelsesinstitutionerne ifølge loven gennemføre undervisningsmiljøvurderinger hvert tredje år. Men i modsætning til arbejdsmiljøloven er der hverken krav om opfølgning eller tilsyn, forklarer hun.
“Det er i dag op til det enkelte uddannelsessted, hvad svaret bliver på en dårlig undervisningsmiljøvurdering. Det har ingen konsekvenser, hvis uddannelsesstederne ikke følger op på resultaterne eller evaluerer på indsatserne”, siger Jannie Moon Lindskov.
Opfølgningen er ellers afgørende for, at arbejdet får en reel værdi for de studerendes trivsel og læring, pointerer centerdirektøren.
“Når vi vælger at give eleverne en stemme med undervisningsmiljøvurderinger, så har vi også pligt til at tage dem alvorligt”, påpeger Jannie Moon Lindskov.
Frihed og ansvar for sig selv
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) afviser sammen med et flertal i Folketinget at foretage yderligere undersøgelser. Der måles i forvejen på mangt og meget, siger ministeren til Magisterbladet.
“Jeg vil dog gerne overveje, om vi fremadrettet kan spørge mere ind til de studerendes trivsel i uddannelseszoom”, siger Søren Pind.
“Det er fx interessant, at jeres måling viser, at den største enkeltstående årsag til stress hos de studerende er deres egne forventninger. Studerende møder voksenlivet i form af meget frihed og meget ansvar for sig selv. Det er udfordrende, men det er en vigtig dannelsesproces”, siger ministeren.
