Mænd på kvinde­studier har det bedst

25-årige Søren Kappel Jørgensen læser psykologi på Aalborg Universitet på tredje år. Et studium med en klar overvægt af kvinder, der udgør cirka 80 procent – og ikke et særsyn i disse år, hvor flere og flere kvinder indtager de lange videregående uddannelser. Især de humanistiske og samfundsvidenskabelige. 

Men for Søren Kappel Jørgensen er det at være i mindretal på studiet en god ting. For det har fået mændene til at rykke tættere sammen, da de har været “nødt til at finde ud af det med hinanden” og dermed er blevet mindre opdelte end kvinderne:

“Vi drenge er mere sammentømrede end pigegrupperne, da det er lettere for os kun at forholde sig til 22 andre mænd i forhold til 100 andre kvinder”, siger Søren Kappel.

Og som mand “skiller man sig også mere ud” i forhold til kvinderne på studiet, der lettere bliver en del af mængden, fortæller Søren Kappel Jørgensen.

Den 25-årige psykologistuderende er ikke alene om at trives godt på et kvindedomineret studium. Rundspørgen blandt 918 studentermedlemmer i Dansk Magisterforening viser, at 25 procent af mændene i mindretal oplever kønsfordelingen positivt – og 8 procent negativt. Hvor kun 10 procent af kvinderne oplever det som positivt at være i overtal på studiet, mens 28 procent ser det som negativt.

En kvindelig studerende på et studium med overvægt af kvinder sætter i rundspørgen eksempelvis ord på, hvordan det skaber mere konkurrence kvinderne imellem:

“Der er utroligt meget “pigefnidder” – og dermed også mere konkurrence, tror jeg. Alt skal være perfekt, og det har jeg følelsen af stresser mange af mine medstuderende”.

Mens en anden kvinde på et kvindestudium også fremhæver, hvordan hun oplever at “forsvinde i mængden”:

“Det, at vi overvejende er kvinder på mit studium, gør, at de mandlige studerende får mere opmærksomhed i undervisningen. Det gør også noget socialt – der er en form for konkurrence om at være den, der kommer i gruppe med drengene, fordi de ofte arbejder på en anderledes måde end pigerne og er mere værdsat af underviserne”.

Som blommen i et æg
Karen Sjørup er kønsforsker og lektor på Roskilde Universitet. Ifølge hende afspejler tendensen mændenes magtfulde position i samfundet, som kan spille ind på, at de bliver “positivt særbehandlet” på de kvindedominerede studier og dermed trives bedre.

“Jeg har været vejleder på et ph.d.-studium af mænd i traditionelle kvindefag, fx sygeplejerskestudiet, som finder det dejligt at være omgivet af kvinder og blive “serviceret” af dem. Der er altså nogle usynlige mekanismer, der sætter kønnet på os og favoriserer mænd på studiet, selvom kvinderne er i flertal”, siger Karen Sjørup, der dog tror på, at billedet vil ændre sig i fremtiden, da kvinder generelt klarer sig bedre og får højere karakterer i uddannelsessystemet end mænd.

Søren Kappel Jørgensen oplever også – rent fagligt – at være eftertragtet som mand på studiet. Dels som tutor, som han har været i flere år, dels i forhold til sit fremtidige arbejdsliv, hvor der er mangel på mandlige praktiserende psykologer. Og så ikke mindst i faglige sammenhænge på studiet, hvor pigerne ifølge den psykologistuderende er “glade for at få drengene ind i grupperne”:

“For jeg tror, at vi tager lidt lettere på det hele, hvor pigerne måske har en tendens til at være meget målrettede og mere konkurrenceprægede. Men det er ikke sådan, så vi har det “nemmere” end pigerne rent fagligt eller får bedre karakterer”.

På spørgsmålet om, hvorvidt det også er lettere for ham at score kvinderne, er han dog mere tøvende.

“Det er ikke sådan, at jeg har følt mig angrebet. I starten opdagede jeg det i hvert fald ikke, for der havde jeg en kæreste, men hvis man var single, var det måske noget andet”, siger han med et forsigtigt smil.

Øl, stegt flæsk og persillesovs
Søren Kappel Jørgensen fortæller med et glimt i øjet, hvordan de som mænd på studiet har dyrket et mandefællesskab og har haft behov for at lave ægte “mandeting”:

“Vi har kørt en joke om, at vi skal være lidt testosteronagtige, og har fx været ude at spise “all you can eat stegt flæsk og persillesovs” og går på brætspilscafé og drikker øl. Så måske bliver der skabt mere mandehørm, fordi vi er i undertal – men det er jo ikke sådan, at vi går ud og hugger brænde”.

Og det kommer ikke bag på Karen Sjørup, der fremhæver, at mænd på sygeplejerskestudiet i kraft af at være en undergruppe også samles om “mande-beskæftigelser”:

“De laver mandelounges, ryger cigar og ser fodbold og gør alle de ting, som kvinderne ikke gider”.

Cecilie Nørgaard, der er uddannelses- og kønssociolog, fremhæver, at trivsel er komplekst og i praksis handler om mere end blot køn. Hun underkender ikke, at de studerende oprigtigt har en følelse af, at kønsfordelingen spiller en rolle, i forhold til hvordan de har det på studiet. Men ifølge hende trækker de på kønsstereotype svar, når man spørger direkte til det.

“Jeg tror, at de i høj grad prøver at gøre sig genkendelige, så det stemmer overens med den dominerende diskurs om køn, der stadig er meget traditionel og kønsstereotyp. Børn helt nede i børnehavealderen kan jo sætte ord på, hvad en “rigtig” dreng og pige er, og den forestilling bliver aktiveret, når man spørger, så de for eksempel fremhæver “mandefællesskaberne””.

I rundspørgen siger 71 procent af de studerende dog også, at køn ikke betyder noget i studiegrupper. Men samtidig forholder 48 procent sig til kønsfordelingen som enten noget positivt eller negativt og betegner det dermed som at betyde noget – på den ene eller anden måde. Selvom det umiddelbart virker modstridende, så er det ifølge Cecilie Nørgaard igen et udtryk for, at de studerende svarer ud fra, hvad der bliver forventet af dem.

“Der er jo vildt mange ting på spil, men igen bliver de påvirket af den dominerende diskurs, og hvordan vi er vant til at tale om køn, og hvad der er politisk korrekt”, siger hun.

Også Karen Sjørup fremhæver, at de studerendes afvisning af, at køn betyder noget i en faglig sammenhæng i studiegrupper, hænger sammen med, at mange ikke har lyst til at blive “reduceret” til sit køn – og dermed heller ikke vil reducere andre.

“Det er jo det samme med diskussionen af kvoter – folk vil gerne vurderes ud fra deres faglige styrke og ikke deres køn”.