Flere magistre er på deltid
Andelen af kommunalt ansatte magistre med deltidsarbejde er vokset med 23,7 procent i løbet af de seneste syv år. Det kan være godt eller skidt, mener DM.
Flere og flere magistre med job i landets kommuner arbejder mindre end 37 timer om ugen. Det viser en opgørelse over udviklingen i beskæftigelsesgraden blandt ordinært ansatte magistre fra kommunernes løndatabase, som DM Offentlig har foretaget.
Ifølge opgørelsen var 13,4 procent af alle kommunalt ansatte magistre ansat på deltid i 2010. Procentdelen var i 2017 vokset til 17,7 procent, hvilket svarer til, at andelen af deltidsansatte i løbet af de syv år er vokset med 23,7 procent.
Kommunernes Landsforening (KL) har ikke nogen entydig forklaring på udviklingen. Ifølge Louise Koldby Dalager, kontorchef i KL’s Arbejdsgiverpolitiske Center, er der formodentlig flere årsager på spil.
”KL har ikke kendskab til årsagen bag dette udsving i antallet på deltid. En deltidsansættelse kan være begrundet i kommunens driftsmæssige behov, lige såvel som det kan være den enkelte medarbejders eget ønske om at have en kortere arbejdsuge. Forklaringerne ligger i hvert fald lokalt”, skriver Louise Koldby Dalager i en mail til DM Offentlig.
Undersøgelsen viser ifølge DM’s formand, Camilla Gregersen, at kun få DM’ere ufrivilligt er på deltid.
“Udviklingen er nok et udtryk for, at mange har svært ved at få enderne til at nå sammen. Det bekymrer mig i et samfundsmæssigt perspektiv, hvis vi er på vej til at få skabt et arbejdsmarked, hvor deltid er et must for at få skabt balance mellem arbejde og familie”, siger hun.
“Akademiske familier med børn er ofte hårdt ophængt, og i det perspektiv er det jo ikke rimeligt, hvis de er tvunget til at gå ned i tid for at få alle ender til at hænge sammen”, siger hun.
”Kvinders livsindkomst er i forvejen mindre end mænds. Så ligestillingsmæssigt er det da et problem, hvis vi ser en udvikling, hvor kvinderne tvinges tilbage til kødgryderne”, siger hun.
Janne Gleerup, lektor ved Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet, peger ligesom Kommunernes Landsforening på, at udviklingen kan skyldes kommunernes driftsbehov. Hun er for tiden en del af et forskningsprojekt om prekære ansættelsesformer, der blandt andet er støttet af DM.
”I randområderne af driften, fx i forbindelse med udviklingsprojekter, ansætter man ofte folk på lavere timetal, fordi det er knapt så dyrt og måske giver mulighed for at have to ansatte på et projekt. Vi har talt med ledere, der siger, at de er nødt til at have en fleksibel arbejdskraft. Og det er lettere at skrue op og ned for arbejdstiden, når man har ansatte på meget varierende timetal”.
Ifølge Janne Gleerup kan væksten i deltidsansættelser imidlertid også ses som et udtryk for et voksende effektiviseringspres og arbejdsintensivering.
”Vi har interviewet folk, der er gået fra faste job til at blive freelancere med lavere løn med den begrundelse, at de synes, at deres job var for hårdt. Man har arbejdet mere end 37 timer og kunne ikke få det til at hænge sammen. Så jeg vil være meget varsom med at konkludere, at den udvikling tallene viser, er et spørgsmål om, at folk bare frivilligt går ned i tid”, siger hun.
DM Offentligs opgørelse viser, at DM’erne ikke er de eneste medarbejdergrupper i kommunerne, der har fået flere deltidsansatte. Hvor udviklingen i andelen af deltidsstillinger blandt alle de øvrige grupper af akademikere er faldet minimalt med 0,1 procent er den blandt ansatte under Djøf’s overenskomstområde vokset fra 8,7 til 10,3 procent. Blandt alle andre medarbejdergrupper end akademikere er andelen vokset fra 37,1 til 41,5 procent. Det svarer til en vækst på 11,8 procent.
Læs mere om deltid på DM Offentlig.
